Ny strid om vurdering af bisphenol A

Danske forskere mener, at man skal gå langt videre, end EU foreslår, hvis man skal beskytte befolkningen mod kemiske stoffer.

EU's fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, er på vej med en ny risiko-vurdering af stoffet bisphenol A, som blandt andet mistænkes for at være kræftfremkaldende og hormon-forstyrrende.

EFSA ventes at offentliggøre sin nye vurdering af bisphenol A inden nytår.

Grænsen opgøres som 'tolerabelt dagligt indtag' pr. kg. kropsvægt, og EFSA foreslår i et foreløbigt udkast at sænke grænsen fra 50 mikrogram til fem mikrogram pr. kg. kropsvægt.

Ud fra vores vurderinger er EFSA's grænse ikke tilstrækkeligt lav til at beskytte mod hormonforstyrrende effekter.

Ulla Hass
Professor, DTU Fødevareinstituttet

Imidlertid mener danske forskere på DTU Fødevareinstituttet, at man skal gå langt videre.

Faktisk mener DTU, at grænsen skal helt ned på 0,7 mikrogram.

”Ud fra vores vurderinger er EFSA's grænse ikke tilstrækkeligt lav til at beskytte mod hormonforstyrrende effekter,” siger professor Ulla Hass, DTU Fødevareinstituttet.

Uenighed om hormonforstyrrende stoffer
Hun forsker i hormonforstyrrende effekter af kemikalier i miljø og fødevarer og har blandt andet holdt oplæg om bisphenol A på en EFSA-konference om den nye grænseværdi, ligesom hun har sendt kommentarer, da EFSA's forslag var i høring.

Ulla Hass forklarer, at EFSA's forslag tager udgangspunkt i forsøg, der viser, hvordan bisphenol A kan skade nyrerne hos voksne forsøgsdyr. Hvis man alene tager udgangspunkt i nyrerne, mener DTU, at EFSA-forslaget på fem mikrogram er fornuftigt.

Men Ulla Hass påpeger, at bisphenol A også mistænkes for at have en række hormonforstyrrende effekter. I dyreforsøg har man således set effekter på udviklingen af kønsorganerne hos hanner, påvirkning i udvikling af brystvævet og adfærdsforstyrrelser.

EFSA hævder, at den nye grænseværdi også tager højde for disse effekter, men det mener DTU ikke.

”Vi er uenige med EFSA i, at deres grænse også tager hensyn til de hormonforstyrrende effekter. Når vi regner på de samme forsøg, som EFSA har set på, når vi frem til, at værdien højest bør være 0,7 mikrogram, ” siger Ulla Hass.

Hun understreger, at der er store usikkerheder forbundet med bisphenol A's hormonforstyrrende effekter ved lave doser, fordi forskellige forsøg giver forskellige resultater.

”Men EFSA skriver, at der er taget højde for de øvrige mistanker. Det mener vi ikke, så vi er spændte på, om de vælger at fastholde deres vurdering” siger hun.

Kemikalie-politikken fastlægges på EU-niveau, men netop med hensyn til hormonforstyrrende stoffer har et flertal i det danske folketing flere gange i de seneste år ønsket at gå enegang for at sikre bedre forbrugerbeskyttelse.

Ulla Hass vil ikke blande sig i, hvordan politikkerne skal håndtere EFSA's kommende grænseværdier.

”Jeg vil overlade til politikere og myndigheder at beslutte, hvad der skal gøres. Vores opgave er at lave en faglig vurdering, og vores vurdering er, at værdien skal være lavere, hvis man skal beskytte mod de hormonforstyrrende effekter,” siger hun.

EL klar til nationalt forbud
I foråret 2013 foreslog Enhedslisten, at man i Danmark skulle indføre et totalforbud mod bisphenol A, ligesom man har planlagt at gøre i Frankrig.

Enhedslistens forslag blev ikke vedtaget, men i stedet vedtog et flertal i Folketingets fødevareudvalg at bede regeringen om inden udgangen af 2014 at redegøre for udviklingen i EU og eventuelt komme med forslag til national regulering.

Enhedslistens miljø- og fødevareordfører, Per Clausen, er bekymret over udsigten til, at EFSA lægger sig fast på en grænseværdi, som, danske forskere mener, ikke tager højde for de hormonstyrrende effekter.

”Det er både utilfredsstillende og uholdbart,” siger han og opfordrer regeringen til at lægge pres på EU-systemet.

”Hvis det ender med, at EFSA vil påtvinge os nogle grænseværdier, som ganske vist er skrappere end de nuværende, men som ifølge danske forskere er utilstrækkelige, vil jeg bede ministeren genoverveje et nationalt forbud,” siger Per Clausen.

Stor regning til erhvervslivet
Bisphenol A er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, men anvendes stadig i blandt andet emballage til fødevarer, for eksempel i dåser, kapsler og aluminiumsbakker.

Erhvervslivet mener, at et dansk forbud mod stoffet vil have store økonomiske konsekvenser, fordi producenterne ikke i alle tilfælde har ufarlige alternativer til bisphehol A.

En undersøgelse lavet af Københavns Universitet viser, at et dansk forbud kan koste op imod 500 millioner kroner plus løbende omkostninger på 100-200 millioner kroner årligt i de første år.

I et nyt notat til Folketinget oplyser Fødevareministeriet, at regeringen afventer EFSA's endelige beslutning, der som nævnt ventes inden årets udgang.