Nyt digitalt sundhedsudspil skal holde borgerne væk fra hospitalet

DIGITAL SUNDHED: Mandag lancerer regeringen en ny digital strategi for sundhedsvæsenet. Målet er at begrænse antallet af indlæggelser. Ellen Trane Nørby (V) håber, at initiativerne vil gøre livet lettere for både borgere og medarbejdere.

Foto: Flemming Leitorp
Klaus Ulrik Mortensen

Regeringen, KL og Danske Regioner offentliggør i dag ny strategi for digital sundhed.

Strategien, der løber fra 2018 til 2022, rummer 27 initiativer, der skal gøre sundhedsvæsenet mere smidigt for både borgere og dem, der arbejder i det. Det skriver ugebrevet Mandag Morgen.

Et af de nye initiativer er appen ’Lægen i lommen’, der er målrettet direkte til borgerne. Med appen får borgerne et samlet overblik over alle sundhedsdata samt overblik over eksempelvis aftaler med læger eller specialister på sygehuset.

’Lægen i lommen’ udvikles af Ellen Trane Nørbys (V) Sundhedsministerium i samarbejde med praktiserende lægers organisation PLO.

Strategien prioriterer flot med fokus på borgerens perspektiv. Jeg er bare ikke sikker på, om den fremover er gearet til en udvikling, hvor vi som borgere bliver tilbudt flere og flere brugervenlige alternativer. Fremover vil vi ikke bare downloade de officielle apps fra Sundhedsministeriet, men også fra alle mulige andre udbydere.

Carsten Obel
Professor i almen medicin, Aarhus Universitet

Hold borgerne i hjemmet 
Og for Ellen Trane Nørby spiller digitaliseringen en nøglerolle i de kommende års udvikling af sundhedsvæsenet.

”Digitaliseringen er forudsætningen for, at vi kan møde borgernes og patienternes forventninger, og også for at medarbejderne kan bruge deres tid rigtigt,” siger hun til Mandag Morgen.

I 2018 er der allerede afsat 77 mio. kroner på Finansloven. Samtidig vil de tre parter ved forsommerens forhandlinger om budgetterne for kommuner og regioner for 2019 i fællesskab prioritere det videre arbejde.

Strategien er det hidtil mest omfattende udspil til, hvordan digitaliseringen kan hjælpe sundhedsvæsenet til at give en bedre og mere præcis service til den enkelte borger.

Strategien skal blandt andet gøre det lettere for borgere helt at undgå indlæggelser eller kontrolbesøg på et sygehus.

Det er der mindst to gode grunde til. Den ene er, at de fleste helst vil blive hjemme og slippe for et besøg på sygehuset. Den anden er det øgede pres på sundhedsvæsenet på grund af et stigende antal ældre borgere med en eller flere kroniske lidelser.

Systematisk brug af telemedicin
Og så er der økonomien. Flere og bedre behandlingsformer presser udgifterne til sundhed i vejret. Skal sundhedsvæsenet levere den samme service til flere ældre, ja, så presser også det udgifterne op. Det vil ske i et tempo noget over det, regeringen og Folketinget samlet set vil lade de offentlige udgifter stige med.

Mere systematisk brug af digitale løsninger og telemedicin kan lette presset.

”Vi skal bruge digitalisering og teknologi, så borgeren slipper for at tage på sygehuset og kan klare langt flere ting hjemme,” siger Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner, til Mandag Morgen.

Professor: Mangler svar på de store spørgsmål
Når strategien løber helt frem til 2022, kan det overraske, at den ikke åbner for diskussionen af, hvordan læger, sygeplejersker og andre praktikere kan trække på de informationer, som borgerne selv samler ind om deres helbred via apps, der for eksempel er udviklet af Apple, Google eller medicinalvirksomheder.

Det vurderer Carsten Obel – professor i almen medicin ved Aarhus Universitet og en af Danmarks førende eksperter i brugen af sundhedsdata.

”Strategien prioriterer flot med fokus på borgerens perspektiv. Jeg er bare ikke sikker på, om den fremover er gearet til en udvikling, hvor vi som borgere bliver tilbudt flere og flere brugervenlige alternativer. Fremover vil vi ikke bare downloade de officielle apps fra Sundhedsministeriet, men også fra alle mulige andre udbydere,” siger han til Mandag Morgen.

Analytiker: Faldgruber og dilemmaer
Altingets sundhedsanalytiker Ole Toft vurderer, at regeringens udspil lander på et tørt sted.

“Manglende sammenhæng er udpeget som et af de største problemer i sundhedsvæsenet. Her er bedre it-muligheder og muligheder for at dele data på tværs af regioner, kommuner og almen praksis helt afgørende,” siger han.

Han får dog øje på en række faldgruber.

“At øge adgangen til data og samtidig forbedre beskyttelsen af personlige sundhedsoplysninger er ikke umuligt, men det er ikke altid helt let,” siger han og fortsætter:

“En udfordring er også, at man på den ene side gerne vil gøre det nemmere at få hjælp i sundhedsvæsenet med nye it-teknologier. Og politikerne ønsker også, at man kan spare penge med færre fysiske besøg hos lægen eller hospitalet. Problemet er, at apps og andre it-løsninger kan øge patienternes kontakt til sundhedsvæsnet og sætte gang i endnu flere undersøgelser og behandlinger. Og det betyder i sidste ende, at man ikke får de ønskede besparelser.”

Deling versus beskyttelse
Hvad bliver de største udfordringer i den nye strategi?

“Tværgående samarbejde i sundhedsvæsenet er notorisk svært. Flere tiltag går på tværs af regioner, kommuner og måske også de alment praktiserende læger og speciallæger. Der er flere aktører, der skal tages i ed i forhold til, hvordan systemerne skal udvikles og finansieres.”

“Og så er der dilemmaet om datadeling versus datasikkerhed. Mange danskere bliver frustrerede, når sygehuse, praktiserende læger og eller personalet i kommunen ikke har adgang til de nødvendige patientoplysninger. Omvendt er der blandt nogle danskere en frygt for, at det kan øge risikoen for, at forkerte personer får adgang til patientoplysninger,” forklarer Ole Toft.

Læs mere om det digitale sundhedsudspil hos Mandag Morgen

Dokumentation

Over de næste tre år vil regeringen sammen med Danske Regioner og KL bruge it til at skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet og gøre det nemmere for borgerne at holde styr på deres sundhed.

Arbejdet med en del af initiativerne er i gang, og der er på Finansloven for 2018 afsat 77 mio. kr. til arbejdet. Ved forsommerens forhandlinger om budgetterne for kommuner og regioner for 2019 vil de tre parter i fællesskab prioritere det fælles arbejde.

Det sker med i alt 27 initiativer fordelt på fem indsatsområder. De ti første initiativer er:

  • Lægen i lommen – app til den praktiserende læge (2018)
  • Forløbsplaner til borgere med kroniske sygdomme (Løbende 2018-2020)
  • Bedre hjælp til genoptræning (På vej)
  • Udbredelse af flere digitale velfærdsløsninger for alle borgere (Økonomiaftale for 2019)
  • Mere sikker medicinering på bosteder og misbrugscentre (På vej)
  • Bedre forebyggelse i hjemmeplejen/tidlig opsporing (Økonomiaftale for 2019)
  • Sikkerhed: Borgeradgang til log-oplysninger fra hospitaler (Økonomiaftale for 2019)
  • Modernisering af it-sikkerhedsstandarder (Oplæg 2018)
  • Langsigtet målbillede for den fælles it-infrastruktur (Økonomiaftale for 2019)
  • Bedre arbejdsgange hos praktiserende læger og bedre kommunikation med andre aktører (På vej)

Boblerne:

  • App'teket: Guide til sundhed
  • En samlet visning af personlige sundhedsoplysninger (sygehuse, læger, private)
  • Digital løsning til graviditetsforløb

Kilde: Ét sikkert og sammenhængende sundhedsnetværk for alle – strategi for digital sundhed, 2018-2022.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bent Hansen

Bestyrelsesformand, Grenaa Havn., fhv. regionsrådsformand (S), Midtjylland og formand for Danske Regioner
cand.mag. i historie og samfundsfag (Aarhus Uni. 1976)

Ellen Trane Nørby

Fhv. minister & MF 2007-22 (V), byrådsmedlem, Sønderborg
cand.mag. i kunsthistorie (Københavns Uni. 2005)

0:000:00