Nyt udkast om fremtidens opgaver i almen praksis splitter aktører

Om detaljegraden i opgavebeskrivelsen

Det står der i udkastet:

• "Opgavebeskrivelsen er et fagligt udviklings- og styringsredskab, der beskriver og afgrænser de samlede opgaver, som almenmedicinske tilbud skal varetage."
• "Klinikkens basisfunktion omfatter [...] funktioner, opgaver, tilgængelighed, samarbejde og kompetencer i almenmedicinske tilbud."
• ”Alle almenmedicinske klinikker skal leve op til basisfunktionens beskrivelse af funktioner, opgaver, tilgængelighed, samarbejde og kompetencer i almenmedicinske tilbud.”

Danske Regioner

Danske Regioner anerkender, at opgavebeskrivelsen har en anden karakter end en overenskomst, men finder beskrivelsen af basisfunktionen meget overordnet.

Fordi beskrivelsen er så bred, mener Danske Regioner, at det er en del af deres myndighedsansvar at "udfylde" basisfunktionen. De ønsker præciseret, at regionerne har kompetence til at fastlægge konkrete kvalitetsmål, indholdsstandarder og opfølgning inden for de rammer, opgavebeskrivelsen udstikker.

For at styrke det faglige fundament og sidestille almen medicin med andre specialer, opfordrer Danske Regioner til, at Sundhedsstyrelsen udarbejder en egentlig "specialebeskrivelse" for almen medicin. Dette vil give et bedre udgangspunkt for regionernes ledelse

Danske Patienter

De mener, at opgavebeskrivelsen er alt for overordnet og ukonkret til at fungere som et styringsværktøj. Danske Patienter kritiserer eksempelvis, at basisfunktionens beskrivelse er så bred, at den ikke skaber klare rammer for implementering og opfølgning, hvilket øger risikoen for uensartet kvalitet og ulighed.

De praktiserende læger:

PLO, DSAM og FYAM argumenterer derimod for, at opgavebeskrivelsen er blevet for detaljeret og vidtgående, især ved at definere mange nye opgaver som ”skal”-opgaver. 

DSAM foreslår, at flere opgaver (som populationsomsorg, palliation, demensudredning) flyttes til kapitel 4 som ”udviklingsretning” frem for bindende krav fra 2027.

PLO anbefaler, at disse ændres til ”bør” eller ”i videst muligt omfang”, især i opgaver som henvisning til kommunale tilbud.

Kvalitetsdata og adgang til sundhedsfaglig information

Det står der i udkastet:

• "Klinikken er forpligtet til at indgå en kvalitetsklynge og benytte nationalt bestemte digitale værktøjer, som medvirker til overblik, faglig udvikling og bedre patientforløb
• "Regionerne har ansvar for at fastlægge de overordnede rammer for kvalitetsudvikling og samarbejdet i kvalitetsklynger."
• "Regionen skal skabe rammer for og understøtte datadrevet kvalitetssikring og -udvikling i den enkelte almenmedicinske klinik."

Danske Regioner

De efterlyser øget adgang til data om kvalitet og aktivitet for at kunne følge op på klinikkernes efterlevelse af opgavebeskrivelsen og sikre sammenlignelighed og forbedringer. De ser kvalitetsdata som et nødvendigt redskab i styringen af det fremtidige sundhedsvæsen.

Danske Patienter

Foreningen finder det bekymrende, at "Fagligt Råd", der skal fastlægge retningen for kvalitet og retningslinjer, er etableret uden patientrepræsentation. De frygter et "lukket system", hvor beslutninger træffes uden systematisk brug af patienternes erfaringer og data om patientoplevet kvalitet

Lægerne

PLO og FYAM advarer kraftigt mod, at dataindsamling og monitorering bliver et kontrolredskab og en administrativ byrde.

PLO ønsker, at data kun skal indsamles automatisk og kun anvendes til relevant kvalitetsarbejde – ikke til individuel opfølgning eller sanktioner.

FYAM understreger, at kvalitetsindikatorer skal udvikles med læringsformål og i tværsektorielt samarbejde – ikke anvendes til styring, som indirekte straffer klinikker med kapacitetsproblemer.