Økonomiaftale er på plads: Wammen holdt låget på pengekassen

Der var nye konsulentbesparelser og penge til det stigende antal ældre og børn, men kun marginalt mere til socialområdet, da regeringen og KL sent tirsdag aften fremlagde en aftale om kommunernes økonomi i 2022. Borgmester bebuder besparelser.

Finansminister Nicolai Wammen (S) kunne sent tirsdag aften præsentere en aftale om næste års kommuneøkonomi sammen med KL.
Finansminister Nicolai Wammen (S) kunne sent tirsdag aften præsentere en aftale om næste års kommuneøkonomi sammen med KL.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Efter flere ugers forhandlinger, som er fortsat ind i forlænget spilletid, lykkedes det tirsdag aften KL og regeringen at lande en aftale om næste års kommuneøkonomi.

Med aftalen er kommunerne sikret ekstra midler svarende til de forventede udgiftsstigninger som følge af, at der bliver flere ældre og børn, der har brug for den lokale velfærd.

Men hvor KL var gået til forhandlingerne med en offensiv dagsorden om at få et milliardløft af det såkaldte specialiserede socialområde, så endte aftalen med kun en marginal ekstrabevilling på 150 millioner kroner udover demografien.

Samlet set bliver kommunernes serviceramme forøget med 1,4 milliarder kroner næste år. 

”Med aftalen er det sikret, at vi kan følge med demografien, når det handler om ældre, og når det handler om de små børn. Men vi må også konstatere, at der ikke har været råd til at give det løft på det specialiserede socialområde, som vi havde håbet på,” siger KL’s formand, Jacob Bundsgaard (S).

LÆS HELE ØKONOMIAFTALEN

Med de to forudgående aftaler fik kommunerne henholdsvis 1,7 og 1,5 milliarder kroner ekstra. Men de tal kan ikke en-til-en sammenlignes med bundlinjen i den nye aftale, fordi udgifterne til børn og ældre forventes at stige mere i 2022 end i 2021 og 2020.

Hvor det næste år koster 1,25 milliarder kroner at dække det såkaldte demografiske træk, så lå niveauet i år og sidste år nærmere på milliarden.

Finansminister Nicolai Wammen (S) spillede selv ud med at ville dække de 1,25 milliarder kroner til flere ældre og børn. Og med den endelige bundlinje er der ifølge ham sikret et ”solidt grundlag” for kommunerne.

”Vi har i år lavet et markant løft af kommunernes økonomi, der bygger oven på de to aftaler, der tidligere er blevet lavet under den her regering,” siger Nicolai Wammen.

Nu skal vi tilbage til mere almindelige tilstande.

Nicolai Wammen (S)
Finansminister

Når det handler om anlægsudgifter, er den samlede ramme skåret ned fra 21,6 milliarder i 2021 til 19,9 milliarder i 2022. Men niveauet i år har også været ekstraordinært højt set i lyset af, at regeringen har ønsket at sikre beskæftigelsen i byggebranchen under coronakrisen.

”Det går heldigvis rigtig godt for bygge- og anlægsbranchen. Og sidste år sagde vi til kommunerne, ’giv den fuld gas’, for vi skal være sikre på at have byggefaget i arbejde. I år har vi sagt, at nu skal vi tilbage til mere almindelige tilstande,” siger Nicolai Wammen.

Effektivseringskrav og nye konsulentbesparelser
Det fremgår dog af aftalen, at den ene milliard til anlæg skal finansieres af kommunernes egen kasse, mens yderligere en milliard skal målrettes grønne investeringer.

Aftalen indeholder også et krav om, at kommunerne finder effektiviseringer for 400 millioner kroner, som de kan bruge til at dække ind på andre områder.

Hertil kommer, at den økonomiaftale, der blev indgået sidste år, indebærer, at kommunerne i 2022 skal spare 700 millioner kroner på konsulenter mod 500 millioner kroner i 2021. Meningen var så, at det beløb skal stige til 1 milliard i 2025.

Læs også

Men med den nye aftale er der lagt yderligere en kvart milliard oven i kravet for 2025. Og det bliver der ikke taget godt imod hos erhvervsorganisationen DI.

”Vi ærgrer os inderligt. Mange rådgivere har et godt samarbejde med kommunerne om at skabe bedre offentlig service, men nu bliver kommunerne begrænset yderligere i deres mulighed for at hente fleksibilitet og nytænkning udefra,” skriver branchedirektør i DI Katrine Ellersgaard Nielsen i en kommentar.

Men effektiviseringer og konsulentbesparelser er ikke regeringens eneste opskrift på, hvordan kommunerne skal håndtere de stigende udgifter på socialområdet, når nu finansminister Nicolai Wammen ikke ville finde flere penge frem.

Borgmester bebuder besparelser
Med aftalen skal der også nedsættes et ”ekspertudvalg”, der skal give anbefalinger til, hvordan man kan sikre en ”bæredygtig faglig og økonomisk udvikling" på socialområdet.

Trods kommunernes genvordigheder på socialområdet understreges det også i aftaleteksten, at det specialiserede socialområde "forankres bedst i kommunerne".

Det sker med henvisning til den evaluering af området, regeringen har sat iværk, og som har fået flere aktører og partier til at kræve dele af området fjernet fra kommunerne.

Hos KL anerkender formand Jacob Bundsgaard, at kommunerne er nødt til at rette sig ind efter den økonomiske politik, som regeringen fastlægger. Også selv om det kan betyde, at der lokalt skal træffes svære beslutninger.

Prioriteringer på området. Det betyder besparelser.

Benedikte Kiær (K)
Borgmester i Helsingør Kommune

”Det er klart, at det er regeringen, der definerer den økonomiske politik og den økonomiske spillebane. Og der må vi anerkende, at der ikke er et tilstrækkeligt stort råderum i dansk økonomi i øjeblikket til, at der blev plads til det løft vi ønskede på det specialiserede socialområde,” siger han og fortsætter:

”Til gengæld har vi fået en klar tilkendegivelse fra regeringen af, at man anerkender, at der er et udgiftspres, og at det også fordrer, at kommunerne laver sværere prioriteringer.”

På Twitter har Helsingør Kommunes bogmester en lidt mere klartekst-udlægning af, hvad 'prioriteringer' betyder.

"I aftalen står der, at der er behov for prioriteringer på området. Det betyder besparelser for at styre økonomien," skriver hun.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Bundsgaard

Borgmester (S), Aarhus Kommune, næstformand, Kommunernes Landsforening (KL)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2008)

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

Benedikte Kiær

Borgmester (K), Helsingør Kommune, regionsrådsmedlem (K), Region Hovedstaden
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2001)

0:000:00