Ordførere frygter fald i forskningspenge: "Det er tudetosset"

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
17. august 2020 kl. 01.05
Fakta
Det offentlige forskningsbudget
- Forskningsbudgettet bliver dannet af opgørelser, som Danmarks Statistik og Finansministeriet laver over forventede forskningsinvesteringer i stat, regioner og kommuner.
- Hertil kommer blandt andet også hjemtaget af forskningsmidler fra EU.
- Til sidst bliver der udregnet en såkaldt forskningsreserve, som får budgettet op på 1 procent af BNP. Den varierer i størrelse fra år til år, afhængigt af BNP-udvikling og størrelsen på de andre poster i budgettet.
- Fordelingen af forskningsreserven bliver typisk forhandlet som den første delaftale af finansloven.
Kilde: Finansministeriet
Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalgs første opgave efter sommerferien bliver at dele penge ud til forskning og innovation. Det er normalt udramatisk, men i år ser flere af ordførerne frem til forhandlingerne med lidt mere spænding end ellers.
Årsagen til spændingen skal findes i, at pengene til forskning og innovation følger den økonomiske udvikling, som grundet corona-pandemien er hårdt ramt. Normalt bliver der afsat et beløb svarende til 1% af BNP til det samlede offentlige forskningsbudget.
Det skal laves om i år, siger flere ordførere, der frygter et mindre forskningsbudget end tidligere, grundet et forventet fald i BNP:
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget Sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Sundhed



















