Overlæge: Måske skal lægerne også til at gå med kamera?

DEBAT: Der mangler tillid til sundhedspersonalet i det danske sygehusvæsen. Skal løsningen være, at vi dokumenterer alt med et kamera på tøjet som i arresthuse, spørger overlæge Hans Henrik Ockelmann.

Af Hans Henrik Ockelmann
Overlæge, Psykiatrisk Center Glostrup

I den seneste tid har der udspillet sig en kamp mellem Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) og sundhedspersonalet – nok især lægerne.

I 2015 blev tilsynsfunktionen udskilt fra Sundhedsstyrelsen. Det skete efter ganske få men meget grimme sager, hvor styrelsen eklatant havde undladt at udvise rettidig omhu: Medicineringssagen fra Psykiatrisk Center Glostrup og den hjerneskadede psykiater, hvis virke endte med dødsfald, er nok de to mest markante eksempler på, hvordan styrelsen i flere år sad indberetninger overhørig.

For at rette op på dette, besluttede handlekraftige politikere at oprette en ny organisation – Styrelsen for Patientsikkerhed, der skulle forhindre, at lignende sager kunne opstå.

Og man gav lovgivningsmæssigt STPS en del flere muskler, hvilket har ført til en kraftig stigning i antallet af tilsynssager og politianmeldelser, ligesom man på den blotte mistanke nu uden varsel kan fratage sundhedspersoner deres levebrød i kortere eller længere perioder.

Nogle af begrundelserne for disse ændringer var, at vi i sundhedsvæsenet står med menneskers liv og skæbne i vores hænder, og ”at man ikke ville have flere sager”.

Fra den ene grøft til den anden
Nu er det efterhånden blevet klart, at selv om politikerne gav styrelsen muskler, glemte de måske at give en tilsvarende hjerne med. I hvert fald har STPS på det seneste opført sig ejendommeligt og meget nidkært.

Intet er åbenbart for småt.

Således kritiserede STPS en læge, der havde ordineret et mildt beroligende præparat for ikke at have dokumenteret, at han havde fortalt patienten, at han ikke måtte køre bil, selv om lægen vidste, at patienten for det første slet ikke havde kørekort og for det andet ikke agtede at køre bil.

Men der er også langt alvorligere tilfælde af angreb på lægernes virke: Selv om anklagemyndigheden i flere tilfælde har afvist at rejse sigtelse, har styrelsen presset på, og i hvert fald i ét tilfælde har man haft heldet med sig.

En overlæge fra Fyn blev trukket gennem byretten - med påstand om at hans handlinger havde været skyld i en patients død - blot for at blive pure frifundet.

Nu er det jo spændende, om styrelsen søger sagen anket til Landsretten, som den jo gjorde over for en yngre læge fra Svendborg, der også var blevet frikendt ved byretten.

Hendes sag endte (indtil videre) med, at hun blev dømt for ikke at have ført sin journal tilstrækkeligt omhyggeligt.

Dommen skal nu prøves ved Højesteret, men i mellemtiden har vi så mistet en kollega – hun har i dag helt opgivet lægegerningen.

Og at kæden kan hoppe helt af, så man, da en embedsmand fra STPS, efter at en læge var blevet frikendt i retten, fastholdt, at lægen burde have været dømt.

Først efter voldsomt pres mod styrelsen stillede direktør Anne-Marie Vangsted op og beklagede i vage vendinger sin medarbejders utilstedelige og helt upassende kommentar.

Nok er nok!
Heldigvis er der en grænse for, hvad lægerne kan stå model til – og den er nået nu.

Først med bevægelsen #detkunnehaveværetmig, der blev oprettet på de sociale medier for at støtte Svendborg-lægen - og senest med et massivt mistillidsvotum til STPS underskrevet af mere end 9.000 læger.

Baggrunden er, at de ovenstående sager i vid udstrækning beviser, at systemet ikke længere stoler på, at lægelige ordinationer, der er givet mundtligt og ikke siden nedskrevet, rent faktisk har fundet sted.

Desværre er virkeligheden sådan, at man som læge ofte må vælge enten at hjælpe sine patienter her og nu eller i stedet bruge sin arbejdstid på nøje at nedskrive sine overvejelser, beslutninger og handlinger.

Vi er nødt til at tro på de ansatte
Situationen med STPS’ krav, der i en travl virkelighed aldrig ville kunne honoreres, er nu gået op for sundhedsministeren.

Hun har derfor sat otte såkaldt ”tillidsskabende initiativer” i søen. De ser alle brugbare ud – bortset fra det grundlæggende problem: muligheden for at give mundtlige og unedskrevne ordinationer og derefter at blive troet.

Her vil man ikke handle nu, men nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se, om det er muligt at gøre journalføringen mere ”smidig”, uden at det teoretisk kan komme til at gå ud over patienterne.

Er ministeren modig nok?

Lur mig, om ikke denne arbejdsgruppe vil blive ledet af embedsmænd og jurister med juridisk tankegang.

De vil gøre, som man altid gør i den slags sager: Detaljeret at beskrive, hvornår en ordination skal skrives ned, og hvornår og hvordan en ikke-nedskrevet ordination kan dokumenteres. Og det kan jo kun gøres ved at skrive den ned, og så er vi vel lige vidt.

Så vi må håbe på sundhedsministerens vilje og evne til at håndtere problemstillingen med et hidtil uset politisk mod – man bliver politisk nødt til at gøre op med tidens altopslugende regelrytteri.

Man er fra systemets side nødt til at erklære, at man som alt overvejende hovedregel stoler på sine læger, uanset hvad der er skrevet ned.

Ellers er det, man nedsættende sagde om det amerikanske sundhedssystem, blevet en del af det danske, nemlig at en læge skal handle efter devisen ”først egen ryg fri, derefter frie luftveje”.

Og det er rigtig sørgeligt, fordi stort set alle læger i Danmark dagligt gør, hvad de kan for at lindre, behandle og helbrede deres nødlidende patienter.

Men lægerne må jo i dag danse efter STPS’ pibe, for ellers varer det ikke længe, før klagesystem og retsvæsen kommer og tager dem!

Teoretisk set vil en tilbagerulning af de nuværende regler føre til større risiko for lægefejl, sjusk og slendrian.

Det skal alle parter erkende, men for den syge patient kan valget meget vel stå imellem at blive behandlet 110 procent efter reglerne eller at blive behandlet i tide – og jeg ved nok, hvad jeg selv vil foretrække, når jeg bliver patient.

Kan teknologien redde os?
Men man skal jo altid se positivt på en problemstilling.

Så hvis denne håbløse bureaukratiske afbureaukratisering ikke fører til noget, vil jeg foreslå en anden, teknologisk og tidssvarende løsning, der kan frigøre lægernes tid til at behandle patienterne.

Vi udstyres med et lille kamera med mikrofon, som optager alt, hvad der sker igennem en lang og travl arbejdsdag.

Og at optagelsen derefter overføres til STPS, der dag for dag kan gennemse optagelserne og slå hårdt ned på de læger, der ikke behandler patienterne ordentligt.

Så kan vi andre genskabe en journal, der ikke først og fremmest er et juridisk dokument, men igen kan blive et arbejdsredskab, der yder en reel støtte for lægerne i deres patientbehandling.

Kamera og mikrofon vil sikre lægen mod uberettigede anklager. Desværre bliver prisen høj: Den helt afgørende fortrolighed mellem læge og patient vil nok lide betydelig skade, og det må beslutningstagerne forholde sig til.

Jeg tror nemlig ikke, at vi som sundhedspersoner på længere sigt kan fortsætte med at arbejde under de nuværende forhold, uden at sikre os selv ved at forsøge at dokumentere alt.

Og det ville snart betyde et yderligere fordyret, ufleksibelt og ineffektivt sundhedsvæsen, hvor man skulle bruge tre gange så mange læger som i dag.

Hvis vi ellers havde dem…

Forrige artikel Venstre til Socialdemokratiet: Hvilke patienter vil I nedprioritere? Venstre til Socialdemokratiet: Hvilke patienter vil I nedprioritere? Næste artikel S: Vil Venstre bekæmpe sund fornuft eller sygdom? S: Vil Venstre bekæmpe sund fornuft eller sygdom?
  • Anmeld

    Poul Erik Rørbæk · Pens. Overlæge

    Nedlæg Styrelsen for patientsikkerhed - nu!

    STPS er, som den fører sig frem, blevet et kæmpeproblem for sundhedsvæsenet. Strammerpakken, som et næsten enigt folketing bakkede op om, var et fundamentalt fejltrin. Styrelsen vil i løbet af få år, hvis den får lov at fortsætte med nuværende kurs, fuldstændig underminere det danske sundhedsvæsen. Defensiv medicin, desillusionerede læger, der konstant frygter for straf, påbud og sanktioner, tabt arbejdsglæde, dyrere arbejdsgange på hospitaler, affolkning af almen praksis etc.,etc.. Det er slet ikke godt for “patientsikkerheden”.
    Der må gribes ind nu, med handling, ikke bare med udvalg, arbejdsgrupper og andre syltekrukker.
    Man skal hverken frem eller til siden. Man skal tilbage!
    Få nu stoppet den nye aggresive styrelse før det hele ligger på gulvet. . Det kan nåes endnu, men timeglasset rinder ud.

  • Anmeld

    Bente Petersen · Direktør Detox Consult IVS

    manglende tillind

    Den manglende tillid til læger i Danmark og til det såkaldte sundhedssystem vokser.
    Så meget at selv lægerne er ved at være klare over det. Det kan der være mange grunde til og meniger om... og een af dem er nok at vi har flere og flere syge og at de fleste læger eller ihvertflad alt for mange ikke vil anerkende og bruge helbredelse metoder som idag kaldes alternative... endskønt der er flere og flere ''patienter'' altså helt og halvt syge mennesker, der bruger disse og får det bedre... Det er den uvillighed fra mange lægers side, der nedsætter tilliden til at lægen ønsker at helbrede os... Og at det ser ud til at de ikke gør oprør mod systemet, der ikke underviser dem i disse alternative metoder .... Så lægerne må se på deres oprindelige formål med at blive læge.... og hvad der så skete hen ad vejen... og hvordan de kan genvinde tilliden og deres oprindelige formål, som vi må gå ud fra var ''at læge og hele''.

  • Anmeld

    Peter Godiksen · Møbeleksport

    "For lidt og formeget fordærver maden"

    Det er nærmest et papir og kontrol vanvid der idag finder sted helt ud til til den enkelte borger, som får skrivelser fra styrelsen med spørgsmål om ens egen Læge og Sekretær/Sygeplejerske igennem flere årtier nu også er det??
    Stop denne kontrollerende mistillid og nedlæg dette spild af tid som kaldes sig patient sikkerhed- jeg holder med Overlæge Poul Erik Rørbæk 100%.

  • Anmeld

    Peter Godiksen · Møbeleksport

    "Når ræven vogter gæs"

    -så får vi med den patient-styrelse læge mangel i Danmark.

  • Anmeld

    Tommy Jensen, Vollerup

    Der er en tillidskløft....

    De fleste har vel tillid til deres læge eller tandlæge; - hvis ikke, har man lov til at vælge/fravælge!

    Tillidsbristen opstår, når det er det "Offentlige" der tager over!

    Når det er sygehuset eller specialklinikkerne der kommer på banen bliver patienten mødt med spørgsmål om alt muligt andet, end hvad der i patientens øjne vedkommer indlæggelsen. Disse "uvedkommende" spørgsmål skal sikre svar, der kommer i den store database, uden der er givet tilladelse til indsamling; end sige benyttelse af disse!

    Ønsker man at blive mødt med tillid, er det tvingende nødvendigt at der stilles betydelige krav til tilsynet med disse!

    Sporene skræmmer!

    - Jeg mener endda at sundhedsministerens udspil går for vidt!

  • Anmeld

    Kim Kristensen

    Ak og ve.

    Djøfiseringen af det offentlige er efterhånden en ren katastrofe for samfundet.

  • Anmeld

    wedell christensen

    Vi skal alle pustes i nakken..

    Det må være muligt for læger og andet sundhedspersonale at stå til ansvar for sine faglige handlinger. Læger og sundhedspersonale er ikke - som kongehuset - ansvarsfri, men kan naturligvis tage fejl, som andre i lignende potentielt fatale og flersidigt pressede situationer. Det kendes fra luft- og skibsfart, politi, militær og togdrift. Vi har alle behov for at blive pustet i nakken en gang imellem, selv om man er ansat som arbejdsmand eller overlæge. Til gengæld har Styrelsen for Patientsikkerhed behov for at lære af andre tilsynsmyndigheder, hvad de tillægger konsekvens af hændelser ud fra en faglig - og ikke nødvendigvis en juridisk - vurdering, så retsregimet kan blive fagligt og kun juridisk i ansvarsforflygtigende eller meget grove tilfælde. Også styrelsesmedlemmer har behov for at blive pustet i nakken. Det er nok kun læge- eller sundhedsfaglige chefer, der kan gøre det kompetent. Jurister kan næppe.
    Naturligvis er et kamera en god løsning som på politibetjente i USA. Men ikke med daglig rapport til styrelsen, kun til deres arbejdsgiver. Og stadig med en sundhedsfaglig baseret vurdering ved lejlighedsvist eller specificeret tilsynsøjemed.

  • Anmeld

    Jon Jacobsen

    Kloge ord

    Hør nu her. Selvfølgelig er læger, eller andet sundhedspersonale, ikke ansvarsfri. Det er der da ingen der tror! Der har altid været tilsyn med læger. Og selvfølgelig skal der være det. Sundhedsstyrelsen levede ikke op til sit ansvar før dannelsen af STPS. Og typisk politisk inkompetent overreaktion medførte dannelse af STPS med mere kontrol og fokus på dokumentation, fremfor patientbehandling. Og det er præcis dilemmaet. Det handler om fx hvorvidt patientjournalen skal være et arbejdsredskab eller et juridisk doukoment, og om man på at fagfolk før det nødvendige og det tilstrækkelige, eller ikke gør.
    Jeg møder normalt utrolig stor tillid fra patienter. Denne her problemstilling har intet med udokumenterede alternative behandlinger at gøre. Og heller ikke noget at gøre med om det det er offentligt eller ej. Det er måske værd at erindre om, at det er lægen der er fagperson, og ikke patienten. Men selvfølglig skal lægen høre på hvad patienten fortæller, for at finde ud af hvad patienten fejler.

  • Anmeld

    Sørgen Esben Olliver Larsen · Arbejdsmiljø- og Trivselskonsulent

    Jeg er med Hans Henrik Ockelmann

    Vi befinder os i en meget sørgelig situation i Sundhedsvæsnet. En gordisk knude vi ikke kan komme ud af og hvor personalet spiller hasard med helbredet bare for at passe deres arbejde. Nogen siger, at problemerne er selvskabte, og det er til en vis grad også rigtigt. Men det er opfundet af personer, der ikke ved, hvordan sundhedsvæsnet kører med dets opgaver og rutiner. Da jeg startede i Sundhedsvæsnet på en operationsgang, der var det den administrerende overlæge, der kørte virksomheden. Der manglede altid penge, men arbejdsgangen var forholdsvis ukompliceret og der var i hvert fald arbejdsro og ikke 1 million registreringer og frygt for at blive indhentet af Foreningen for Patientsikkerhed, et organ, der har overspillet sin rolle og skabt unødig frygt oven i de andre trusler i dagligdagen.

    Med andre ord, man er jaget vildt i egen hule og det er ikke rimeligt for nogen i jobs med så mange belastninger. Der er for mange med ukendskab, der er inde over arbejdsgangene og det er ødelæggende. I de sidste 20 år, er man nærmest blevet tvunget til at genopfinde sig selv. Når nye tiltag havde fundet sit leje, skulle der straks laves nye tiltag. Politikere er uvidende. Mange har ikke set en arbejdsplads i umindelige tider. Jeg husker krigstiden med dannelsen af Hovedstadens Sygehusfællesskab, et tiltag, der afmonterede alle københavnske sygehuse for arbejdsmoral og arbejdsglæde undtaget Rigshospitalet. Et fantasiprojekt blandt mange, der endte i fiasko og kostede skatteyderne 1,4 milliarder kr. Så kom Regionerne og en kæmpe optrapning af HR medarbejdere. Nogle af disse skulle være med til at etablere de mange Centre. Jamen de anede ikke en skid om hospitaler og ansatte. Det skal stoppes, for ellers bliver det aldrig bedre.

  • Anmeld

    hans preben pedersen · Vi Grønne EUer !!!!!

    " NÅR MAN SER DET HELE LIDT FRA OVEN "

    Er presset på sundhedsvæsnet ikke alt for stort , fordi vi lever i et samfund hvor der bliver gjort ALT for lidt for at forebygge sygdomme ??
    Jeg mener at kapitalismen bliver " forkælet " frygtindgydende her i Danmark. PENGE før LIV !!!!! Der er mange der spender guld på andres sygdom !!!! Politikerne tænker mere på genvalg en på at forebygge , så sundheden højnes i Danmark !!!!!!!!! Venligst hp.



  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Mistillid og regelrytteri

    Desværre har Hans Henrik Ockelmann fuldstændigt ret.
    Som psykiater ligger det nok lige for at kunne tage en vurdering af, hvorfor man som ledende, overordnet ansvarlig politiker til stadighed fordyber sig i regelrytteri og kontrol af kvalitet og effektivitet overfor skiftende medarbejder- og befolkningsgrupper i forskellige aldre....... Hvorfor man vil styre, diktere og registrere fra centralt hold ned til mindste faglige detalje....?
    **Vel at mærke kontroller og regelrytteri, der foretages og besluttes uden at man som øverst ansvarlige politiske ledere gør sig den ulejlighed at sætte sig ind i tingene og søge viden i den enorme vidensbank, vi har i Danmark indenfor alle de offentlige sektorer.**
    ALLE skal dokumentere, testes og kontrolleres, og der udarbejdes lovgivning til forstærkelse af denne overkontrol.
    Vi så det også
    ....ved vedtagelsen af skolereformen, hvor man nægtede at rådføre sig med de veluddannede medarbejdere, der kendte deres didaktiske muligheder og udfordringer.
    ....når politikerne påstår, at dommerne dømmer for langsomt og forkert jfr lovgivningen.
    ....når vi hører fra politikerne, at hjemmeplejen skal køre hurtigere og bruge stopur..."Fru Jensen" skal skiftes, mades og bades mere effektivt
    ....når pædagogerne i vuggestuer og børnehaver ikke er effektive nok i samværet med børnene, som så skal nationalt testes
    .... når det pludseligt går op for politikerne på Christisnsborg, at nogle børn i 0. klasse naturligvis ikke er skoleparate, men skal have et modningsår mere....Så er det forældrene, der ikke kan opdrage deres børn, og informationsudsendelser om opdragelse på tv iværksættes.
    .... når skolelærerne tilsyneladende ikke har forstand på at undervise, så skal eleverne jævnligt udsættes for nationale tests
    .... når udlændinge tilsyneladende har for mange børn (?) ..Derfor skal alle borgere med mere end 3 børn fratages børnepengene for de efterfølgende børn
    ....når unge i sociale reolbyggerier er urolige, foreslås udgangsforbud om aftenen for alle unge i bebyggelsen
    ....når årtiers boligpolitik slår fejl, er det beboernes skyld, .. og der skal nedrives, økonomisk presses og tvangsforflyttes
    osv osv.
    og
    .... når nogle Styrelser bliver for nærgående i deres vidensoplysning, så skal de forflyttes til Langtbortistan,....for det er godt for nærsamfundene
    .................
    Tja, en fagperson indenfor sundheds-, undervisnings- eller socialsektoren kan nok svare på, hvorfor man på Slotsholmen så ofte trækker vindebroen op og rækker skytset imod alt og alle ?
    God og relevant ledelsesstil er det i hvert fald ikke. Det er en
    underkendelse af de faglige kompetencer og erfaringerne.
    ....
    Bid Jer godt fast ude i sundhedssektoren, for vi almindelige borgere har stor tillid til Jer.