Patienter: For svært at sige nej til genoplivning

Der er stadig for stor risiko for, at især plejehjemsbeboere mod deres vilje bliver forsøgt genoplivet ved akut hjertestop. Det er vurderingen fra Danske Patienter og Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

Debatten om stadig flere forsøg på genoplivning af beboere på især plejehjem dukkede op for snart to år siden. Herefter lavede Sundhedsstyrelsen en vejledning til, hvordan man eksempelvis på plejehjemmene sikrer klarhed over, hvornår patienter skal forsøges genoplives eller tilbydes anden livsforlængende behandling uden for sygehusene. Vejledningen er nu i gang med at blive evalueret.

Men Danske Patienter vurderer først og fremmest, at vejledningen ikke bliver brugt.

”Vores vurdering er, at medarbejderne på plejehjemmene ofte ikke kender boeboerens holdning til, om man skal forsøge genoplivning,” siger Henrik Steen Hansen, der sidder i Danske Patienters forretningsudvalg. Han er formand for Hjerteforeningen, der i denne sag taler på vegne af Danske Patienter, som har afgivet høringssvar til Sundhedsstyrelsen i evalueringen af vejledningen.

Læger skal sikre afklaring
Danske Patienters løsningsforslag er også, at patienterne skal hjælpes til at få skrevet deres ønske omkring genoplivning ned. Det skal ske ved, at der indføres et krav om, at den praktiserende læge skal tage en samtale med alle nye borgere på plejehjem om genoplivende behandling. Derefter skal det sikres, at beboernes ønske bliver noteret i plejehjemmets journal. 

”Den praktiserende læge skal tage den nødvendige samtale med den ældre, når vedkommende flytter ind på plejehjemmet. Samtalen gentages eksempelvis igen, når beboerens medicin periodevis skal gennemgås eller ændres,” siger Henrik Steen Hansen.

Han foreslår samtidig til den reviderede vejledning, at den skal sikre, at personalet hurtigt kan tjekke beboerens ønske. Det skyldes, at chancen for en genoplivning uden mén falder drastisk for hvert minut, der går, fra hjertestoppet indtræffer.

PLO-formand: Regler forhindrer effektiv løsning
Formanden for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Bruno Melgaard Jensen, er overordnet enig med Danske Patienter i, at det er for svært for ældre at frasige sig livsforlængende behandling, når det gælder genoplivning på eksempelvis et plejehjem eller andre steder, hvor der ikke er læger.

Men Bruno Melgaard Jensen understreger, at en obligatorisk samtale mellem beboere og læge er en begrænset mulighed, som reglerne er i dag.

”Jeg kan ikke bare tage en snak med plejehjemsbeboerne og så skrive i deres journal til personalet, at de eksempelvis ikke ønsker genoplivning. Det må jeg kun gøre, hvis beboerne har et konkret fremadskridende sygdomsforløb,” siger Bruno Melgaard, der finder det uheldigt for de ældre.

”Min vurdering er, at mange ældre gerne vil have lov til at beslutte sig for, at hvis de falder døde om på plejehjemmet, så skal der ikke startes en genoplivning. Og det kan de i dag kun slippe for, hvis der er en læge til stede. Eller hvis de for nylig er blevet tilset en læge, som har foretaget en konkret vurdering,” siger Bruno Melgaard og fortsætter:

”Personligt vil jeg gerne have noteret et sted, at hvis jeg bliver mere end 85, så skal jeg ikke genoplives, når jeg dør. Men selv om jeg fik tatoveret det på min brystkasse, så siger reglerne, at de skal forsøge genoplivning. Det er kun den livsforlængende behandling, som jeg via et livstestamente kan frasige mig på forhånd.” 

Melgaard: Bekymrende tendens omkring genoplivning
Han understreger, at han er positiv overfor, at også meget gamle mennesker bliver genoplivet, hvis de har en god fysisk og mental livskvalitet.

”Men jeg synes bare, jeg ser en stigende tendens til, at gamle, svage mennesker bliver forsøgt genoplivet på plejehjem. Her er en del tilfælde, hvor jeg vurderer, at det ikke har været den ældre eller de pårørendes ønske, hvis de var blevet spurgt,” siger Bruno Melgaard.

Fra styrelsens side bliver det forklaret, at vejledningen ikke er udtryk for ny lovgivning, men blot en præcisering og samling af de eksisterende regler. Evalueringen af vejledningen sker derfor inden for det gældende regelsæt.

”Det betyder, at vi i processen med at evaluere vejledningen eksempelvis kan overveje, om noget skal omformuleres, præciseres eller tilføjes,” siger chefkonsulent i styrelsen Henrik Kristensen.

Ændringer af selve lovgivningen bag vejledningens beskrivelse af mulighederne for at fravælge livsforlængende behandling vil kræve, at Folketinget ændrer på de nuværende lovregler.