Patientforening: Aktiv dødshjælp hører ikke hjemme i Danmark

DEBAT: Aktiv dødshjælp skal ikke være et tilbud til mennesker med alvorlige lidelser og smerter. I stedet skal vi som samfund tilbyde aktiv livshjælp, mener Ulykkespatientforeningen.

Af Janus Tarp
Formand, Ulykkespatientforeningen

Uanset hvad enkelte politikere melder ud i en valgkamp, så skal aktiv dødshjælp ikke være et tilbud til mennesker med alvorlige lidelser og smerter i Danmark.

Når Jan E. Jørgensen (V) i weekenden derfor melder ud, at aktiv dødshjælp skal være et tilbud i Danmark, så er det et skråplan, der ikke skal have gang på jord.

Et bredt flertal i Folketinget har hidtil afvist aktiv dødshjælp, og sådan skal det fortsat være. Uanset hvad enkelte politikere finder opportunt i en valgkamp.

Tilsvarende har såvel domstolene over to omgange dømt overlæge Svend Lings skyldig i at være medvirkende til selvmord, og sådan skal det fortsat være.

Til efteråret skal Svend Lings igen for retten, denne gang Højesteret, og her bør dommen være tilsvarende klar – medvirken til selvmord og aktiv dødshjælp er ikke en del af dansk lovgivning.

Skal tilbyde aktiv livshjælp
I stedet for at tale om, hvordan vi kan tilbyde døden som en løsning til mennesker i lidelse, så er det Ulykkespatientforeningens håb, at vi i stedet kan begynde at debattere, hvordan vi bedst muligt hjælper alvorligt syge og smerteramte mennesker med at mindske deres lidelse og smerte, mens de er her, frem for at italesætte døden som et tilbud, som samfundet skal have på hylden.

Det ville have klædt Jan E. Jørgensen at starte den debat.

I stedet for at tilbyde døden som en løsning, skal vi som samfund tilbyde aktiv livshjælp.

Vi skal arbejde for, at der er tilstrækkelige ressourcer til forskning og behandling inden for det palliative område, ligesom der skal være nok ressourcer inden for andre områder, hvor folk kæmper med liv og død eller skal videre i livet trods sygdom eller ulykke.

Har forståelse for debatten
Jeg forstår godt, at der er og har været debat om døden, om hvordan vi skal dø, for det hænger sammen med livet.

Jeg forstår også godt, at folk selv ønsker at bestemme over deres eget liv, og her er retten til at bestemme over eget liv og egen død jo den yderste del af denne selvbestemmelse.

For mig at se må samfundet dog ikke blive en del af denne selvbestemmelse.

Men når vi fra samfundets side tilbyder aktiv dødshjælp, så bliver det noget, der vil være en del af tilbuddene i sundhedsvæsenet, og dermed noget, man som patient og pårørende skal forholde sig til.

Debat om dødshjælp skal forstumme
Hvem skal vurdere, hvornår et liv skal leves, og hvornår et liv skal afsluttes?

Der er jo ikke noget liv, der er mere værd end andre.

Hvis vi får sikret, at sundhedsvæsenet har de nødvendige ressourcer i forhold til at tilbyde en værdig afslutning på livet, og vi herudover bruger de muligheder, som vi allerede har i loven i forhold til at afskrive sig yderligere behandling, smertelindring med videre, så er vi kommet et godt stykke videre mod det, som vi betegner som aktiv livshjælp.

Vores håb er, at debatten om aktiv dødshjælp kan forstumme, og vi i stedet tager en debat om, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe mennesker til at leve et fuldt og rigt liv.

Forrige artikel Direktør: Genopliv sundhedsdebatten med mere vision og mindre struktur Direktør: Genopliv sundhedsdebatten med mere vision og mindre struktur Næste artikel Hjernesagen: Effektiv forebyggelse kræver afgiftspolitik Hjernesagen: Effektiv forebyggelse kræver afgiftspolitik
  • Anmeld

    Lisbeth Haugaard

    Aktiv dødshjælp

    Ulykkespatientforeningen og deres proselytter behøver jo ikke at vælge den mulighed, men heller ikke forhindre os andre (de 80% der er for) i at få hjælpen, når alle muligheder er udtømt. Der er INGEn der tager livet af "nogen". Det er et personligt valg og man kommer selv til at tage medicinen som foreslået af Svend Lings.