Debat

Pharmadanmark og studieleder: SU-reformen risikerer at øge frafaldet blandt studerende med diagnoser

Ny SU-reform giver ikke mulighed for ekstra SU-klip til studerende, der modtager specialpædagogisk støtte. Det er et problem, da netop denne gruppe ofte har behov for at bruge lidt længere tid på studiet, skriver Stine Hasling Mogensen og Tommy Nørskov Johansen.

Studerende med særlige behov bruger ikke kun energi på at blive godt integreret i det faglige og sociale studiemiljø, men også på at få den nødvendige støtte, skriver Stine Hasling Mogensen og Tommy Nørskov Johansen.
Studerende med særlige behov bruger ikke kun energi på at blive godt integreret i det faglige og sociale studiemiljø, men også på at få den nødvendige støtte, skriver Stine Hasling Mogensen og Tommy Nørskov Johansen.Foto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Antallet af unge med diagnoser som ADHD, stress, angst og autisme er steget markant de seneste år. Mere end 24.000 børn og unge og 40.000 voksne lever med en autismediagnose (ifølge Social- og Boligstyrelsens tal fra 2022). Endnu højere tal ses for ADHD.

Det kalder på handling særligt i forhold til de unge og studerende, som vi skal sørge for ikke at tabe på gulvet.

I forhold til at gennemføre en kompetencegivende uddannelse ligger andelen for både personer med ADHD og autisme langt under landsgennemsnittet.

I Pharmadanmarks nyligt gennemførte undersøgelse blandt studerende inden for life science-rettede uddannelser svarer hele 20 procent af de adspurgte, at de er neurodivergente og har en eller flere af følgende diagnoser: angst, ADHD eller autisme.

Det er afgørende, at de neurodivergente studerede får den korrekte hjælp, så dygtige studerende ikke føler sig nødsaget til at droppe ud.

Stine Hasling Mogensen og Tommy Nørskov Johansen
Hhv. formand, Pharmadanmark og studieleder, Sundhedsvidenskabelige fakultet, Københavns Universitet

Vores undersøgelse viser også, at de adspurgte studerende, som er neurodivergente, i højere grad er nervøse for, om de kan indgå på arbejdsmarkedet. Hele 29 procent svarer, at de i meget høj eller i høj grad er nervøse for, om de kan indgå på arbejdsmarkedet. Det samme gør sig kun gældende for 17 procent af de ikke-neurodivergente.

Derfor er det afgørende, at de neurodivergente studerede får den korrekte hjælp, så dygtige studerende ikke føler sig nødsaget til at droppe ud.

Værktøjerne findes allerede

På universiteterne har man allerede øje for, at de studerendes trivsel er afgørende for stærke læringsmiljøer, og der er stort fokus på at skabe en studiekultur, der bygger på fællesskab, dialog og inklusion for alle fra første dag på studiet.

Neurodivergente studerende og andre studerende med særlige behov skal ikke blot bruge energi på at blive godt integreret i det faglige og det sociale studiemiljø, men de skal også bruge tid og energi på at få den nødvendige støtte.

I forsøg på at støtte disse studerende har Københavns Universitet for eksempel lavet en aktiv indsats for blandt andet neurodivergente studerende, hvor man kan få tilsagn om optag på studiet før andre og dermed få sin specialpædagogiske støtte (SPS-støtte) på plads inden studiestart.

Læs også

Derudover er der en række tilbud som fakultetsdag med rundvisning på campus, informationsmøder om særlige vilkår og mulighed for støtte-samtaler på det fakultet, man tilhører.

SPS-støtten indeholder også nogle glimrende værktøjer som for eksempel en studiementor eller en faglig støttelærer, der kan hjælpe unge studerende med diagnoser. De kan blandt andet hjælpe studerende med autisme med at skabe overblik i fag, som den studerende finder vanskelige eller hjælpe med planlægningen af en skriveproces i forbindelse med større projekter, som kan virke uoverskuelige.

En faglig støttelærer er ofte en underviser, der er ansat på universitetet i et relevant fagligt miljø, mens en studiementor typisk er en ældre studerende, der selv er en integreret del af studiet. Faglige støttelærere og studiementorer er ofte støtteforløb, der på universitetsområdet bliver tilbudt den studerende via såkaldte leverandører, som for eksempel Olivia Danmark og Studenterrådgivningen.

Kan føre til frafald

Selvom fagmiljøerne på universiteterne og leverandørerne lægger mange kræfter i at gøre processen smidig og at finde et egnet støtteforløb, oplever vi neurodivergente studerende, som finder processen udfordrende alene af den grund, at der er tale om en kompliceret proces med mange forskellige aktører, som den studerende skal forholde sig til både på og uden for universitetet.

Vi har som samfund ikke råd til, at denne gruppe af studerende bliver tabt i uddannelsessystemet.

Stine Hasling Mogensen og Tommy Nørskov Johansen
Hhv. formand, Pharmadanmark og studieleder, Sundhedsvidenskabelige fakultet, Københavns Universitet

Denne problemstilling oplever vi på universitetet som en af årsagerne til, at fire ud af ti helt dropper at søge støtten som beskrevet i Danmarks Evalueringsinstituts (EVA) seneste evalueringsrapport.

Vi oplever også, at det – især i en tid, hvor der er en meget stor efterspørgsel på farmaceutisk arbejdskraft, og hvor mange studerende har fokus på studierelevante studiejobs – er særligt svært for leverandørerne at identificere egnede faglige støttelærere og studiementorer i fagmiljøerne hurtigt. Det betyder, at der kan gå (for) lang tid, inden den neurodivergente studerende får den ønskede støtte.

Det går selvfølgelig udover den enkelte studerendes trivsel og læring, men forårsager også en stor omkostning for uddannelsesinstitutionerne og samfundet, da mangel på støtte kan føre til, at dygtige studerende bliver forsinkede eller helt falder fra. 

Det bliver kun yderligere kompliceret af, at man med SU-reformen ikke giver mulighed for ekstra 12 SU-klip til studerende, der modtager specialpædagogisk støtte. I praksis betyder det, at studerende, der ikke er berettigede til SU-handikaptillæg, men modtager socialpædagogisk støtte, ikke har adgang til de ekstra 12 SU-klip.

Det er et problem, da netop denne gruppe ofte har behov for at bruge lidt længere tid på studiet eller måske ønsker at foretage et studieskift undervejs.

Derfor er der behov for et serviceeftersyn af processen for ansøgning og tildeling af SPS-støtte, og så skal der kastes et ekstra blik på SU-reformen. For vi har som samfund ikke råd til, at denne gruppe af studerende bliver tabt i uddannelsessystemet.

En gruppe, hvor mange med den rigtige hjælp vil blive til dygtige medarbejdere og ofte vil besidde nogle specialiserede og meget efterspurgte kompetencer i life science-industrien.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00