Debat

Pia Olsen Dyhr: Velfærdsloven skal være et værn mod forringelser af velfærden

DEBAT: Velfærdsloven skal sikre, at pengene går til kernevelfærden i blandt andet sundhedsvæsenet, ældreplejen og daginstitutionerne, skriver SF's formand, Pia Olsen Dyhr.

Det er vigtigt, at kommuner og regioner inddrages i drøftelserne af velfærdsloven. Det vil sikre, at pengene kommer til at gøre mest gavn, skriver SF-formand Pia Olsen Dyhr.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Pia Olsen Dyhr (SF)
Partiformand

En velfærdslov, der sikrer penge til at dække udgifterne til flere ældre og flere børn – det demografiske træk – er et kærkomment skifte i tilgangen til velfærd.

Det vil sikre, at udgangspunktet for de kommende års finanslove og politiske forhandlinger flyttes. Det er grundlæggende rigtigt, at pengene skal følge med, så vi kan fastholde kvaliteten af velfærden, når demografien ændrer sig.

Sygeplejersker, hjemmehjælpere og velfærdens øvrige kernetropper skal ikke tvinges til at løbe stadigt hurtigere. Der skal kunne ansættes flere, når demografien ændrer sig.

Vi skal endvidere sikre, at pengene går til kernevelfærden i form af blandt andet sundhedsvæsenet, ældreplejen og daginstitutionerne.
Pia Olsen Dyhr (SF)
Partiformand

Det skal vi selvfølgelig ikke stille os tilfredse med. Vi skal bestemt også løfte den offentlige sektor yderligere, men den diskussion må vi og vil vi tage løbende.

Velfærdsloven vil være et værn mod, at fremtidige regeringer skulle få den idé igen at udsulte velfærden til fordel for skattelettelser.

VLAK-regeringen udsultede økonomi
Det har vi desværre været vidner til i de seneste år, hvor V- og VLAK-regeringerne støttet af DF eksempelvis på ingen måde har givet kommunerne de økonomiske rammer til at dække det demografiske træk.

Velfærdsloven kan derfor få betydning mange år frem under skiftende regeringer. Og loven kan også bidrage til at gøre de politiske diskussioner mere gennemskuelige.

Hvornår er der tale om et reelt løft, og hvornår afsættes der blot penge til at fastholde velfærden eller lappe på huller?

Her er et nærliggende eksempel VLAK-regeringens udsultning af den kommunale økonomi, mens sporadiske tilførsler af penge til blandt andet ældreplejen blev solgt som reelle løft af velfærden.

Hvordan skal loven laves? Som det fremgår af forståelsespapiret, skal der etableres "en bund under velfærden", så det demografiske træk dækkes.

På samme måde har Socialdemokratiet fremlagt en plan, hvoraf det fremgik, at loven skal "forpligte Folketinget til, at økonomien hvert år automatisk følger med, når vi bliver flere børn og ældre".

Læs også

Ny debat: Giver det mening at lave en velfærdslov?

Pengene skal gå til kernevelfærden
Fra SF's side mener vi, at dette er et rigtigt og godt udgangspunkt for velfærdsloven. Vi skal endvidere sikre, at pengene går til kernevelfærden i form af blandt andet sundhedsvæsenet, ældreplejen og daginstitutionerne.

Og der skal vel at mærke være tale om nye penge til blandt andet kommuner og regioner. Hvis der eksempelvis frigøres penge fra afbureaukratisering – og det er bestemt også vigtigt – så skal disse penge ligge oven i de penge, som følger af velfærdsloven.

Særligt kommuner og regioner bliver i høj grad påvirket, når der kommer flere børn og ældre. Derfor skal pengene selvfølgelig også følge med hertil. Hvordan det skal ske, og i hvilken grad pengene skal øremærkes, må være en del af de kommende drøftelser.

Vi skal sikre, at pengene kommer ud til for eksempel de enkelte daginstitutioner eller sygehuse, mens der samtidig skal være mulighed for at lave særlige prioriteringer for en del af pengene fra år til år.

Endelig mener vi, at det er vigtigt, at kommuner og regioner inddrages i drøftelserne, så vi sikrer, at pengene kommer til at gøre mest gavn.

Omtalte personer