PLO og Bedre Psykiatri: Akutte indsatser løser ikke psykiatriens problemer

Det er et vigtigt og nødvendigt skridt, der kan afhjælpe nogle af de mest presserende udfordringer her og nu for børn og deres familier.

Men akutte indsatser løser ikke psykiatriens udfordringer. For at sikre en bæredygtig forbedring af psykiatrien, bør den næste regering derfor forpligtige sig til at sætte arbejdet med en Psykiatriplan 2 i gang.

Læring fra kræftområdet

Det kan lyde tidligt. Men erfaringerne fra kræftområdet viser, at langsigtede og sammenhængende planer virker.

Kræftområdet er ikke blevet verdensklasse med én plan, men gennem vedholdende politiske beslutninger, hvor man har bygget videre på det, der virkede. Psykiatrien fortjener samme langsigtede ansvar.

Hvis vi skal knække kurven for den stadigt voksende gruppe af mennesker, der har brug for psykiatrisk hjælp, kræver det et stærkere fokus på indsatser udenfor sygehusene. I hverdagen og hos de pårørende.

En Psykiatriplan 2 bør prioritere at opbygge forebyggende og rehabiliterende indsatser, styrke de kommunale tilbud og sikre et langt bedre samspil mellem hverdagen, daginstitutioner, folkeskolen, almen praksis, sundhedsvæsen og socialpsykiatri med mere.

I dag oplever mange praktiserende læger, at henvisninger til psykiatrien afvises uden klare alternativer.

Jørgen Skadborg og Jane Alrø Sørensen
Hhv. formand, Praktiserende Lægers Organisation og generalsekretær, Bedre Psykiatri

Et oplagt sted at starte er henvisninger. I dag oplever mange praktiserende læger, at henvisninger til psykiatrien afvises uden klare alternativer. Det efterlader patienter og pårørende i lange, belastende forløb.

Vi opfordrer til at et forarbejde til en psykiatriplan, skitserer løsninger, der sikrer, at henvisninger ikke bare afvises. Borgere og pårørende skal henvises til, hvor de kan få hjælp, hvis psykiatrien ikke er det rigtige sted.

Et forarbejde skal også komme med anbefalinger til, hvordan der kommer mere sammenhæng efter udskrivelse fra regionerne. Det nye 96-timers behandlingsansvar er et vigtigt skridt, men derefter bliver ansvaret ofte uklart.

Pårørende betaler prisen

Praktiserende læger og bosteder står tilbage uden hurtig adgang til specialiststøtte, når der opstår problemer med medicin eller behandling. Mere supervision og nem adgang til psykiatrisk ekspertise vil øge kvaliteten og forebygge genindlæggelser.

Samtidig skal støtten til pårørende styrkes. Mange pårørende bærer et stort ansvar og betaler en høj pris. Folketinget har med den nuværende psykiatriplan taget et stort skridt til at sikre hjælp til pårørende.

Allerede nu kan pårørende til mennesker med psykisk sygdom få hjælp gennem PårørendeKurset, som Bedre Psykiatri tilbyder. Men der kan gøres meget mere, og her har almen praksis en stor rolle at spille.

Gode erfaringer for eksempel med samtaleforløb i almen praksis, som i Region Syddanmark, bør udbredes nationalt som en forebyggende indsats.

Der er de seneste år sket store ændringer på børne og ungeområdet. Det lettilgængelige tilbud er oprettet i alle kommuner men samtidigt er ventelisterne eksploderet og alt for mange børn, unge og familier får utilstrækkelig hjælp.

Et forarbejde til en ny psykiatriplan skal derfor kortlægge de konkrete udfordringer og indsatser for børn og unge med udviklingsforstyrrelser og psykisk sygdom, som har behov for psykiatrisk ekspertise.

På baggrund af dette skal der udformes anbefalinger til, hvordan børnene og deres familier bedst muligt kan få den rette støtte både for at forebygge, at det overhovedet bliver nødvendigt med et forløb i psykiatrien, for at sikre at der er sammenhæng i forløbet, hvis de alligevel skal i behandling og for at sikre, at hverdagen med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelser kan fungere bedst muligt.

Der er meget at tage fat på. Psykiatrien kræver langsigtet politisk mod – for menneskers, familiers og samfundets skyld.