Debat

Mandeforsker: Helbredstjek er ikke overbehandling, når de retter sig mod dem, der ellers ikke får hjælp

Det tyder på, at en målrettet tilgang til helbredstjek kan være et gennembrud i arbejdet med endelig at finde en vej til at gøre op med den underbehandling, vi har af udsatte grupper, skriver Svend Aage Madsen.

Det er i høj grad mænd med lav indkomst og kort uddannelse, der ikke kommer til lægen, og som er i høj risiko for at udvikle sygdomme og at have den højeste dødelighed, skriver Svend Aage Madsen. — Det er i høj grad mænd med lav indkomst og kort uddannelse, der ikke kommer til lægen, og som er i høj risiko for at udvikle sygdomme og at have den højeste dødelighed, skriver Svend Aage Madsen.Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

18. marts 2026 kl. 02.00

Svend Aage Madsen

Forskningsleder, Rigshospitalet, formand for Forum for Mænds Sundhed

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Med Moderaternes udspil i valgkampen og interviewet med Monika Rubin i Altinget er debatten om helbredstjek og overbehandling blusset op igen. Det har været og er fortsat meget omdiskuteret, om helbredstjek virker positivt eller fører til overbehandling.

Især bruges henholdsvis Cochrane- og Glostrup-studiet til at bevise, at helbredstjek er uden effekt. Men i Cochrane-studiet konkluderes: "(…) at dem, der har en høj risiko for at udvikle en sygdom, muligvis ikke deltager i helbredstjek, når de bliver inviteret til det".

Begge studier er således generelle og ikke målrettet de grupper, som de selv anerkender som særligt udsatte i forhold sygdomme. Formålet med helbredstjekkene er i høj grad at fremme livsstilsændringer snarere end at opspore og behandle sygdomme tidligt. Samtidig er det netop mange af de mest udsatte – med størst dødelighed og størst behov for tidlig opsporing – der ikke deltog i undersøgelserne.

Læs også

Moderaterne foreslår udskældte sundhedstjek. Ordfører forklarer hvorfor

Fokus på mænd over 50 år

Forum for Mænds Sundhed har derfor med støtte fra Region Hovedstaden og Rockwool Fonden igangsat en afprøvning af en helt anden type helbredstjek for at undersøge, om vi kan hjælpe de 25 procent af mændene i vores samfundet, der i dag er dårligst stillede i forhold til deres helbred på grund af manglende brug af behandlings- og rehabiliteringstilbud, og som er i høj risiko for at udvikle sygdomme.

Her fokuseres på mænd over 50 år, der lever alene, og som ikke har været til læge i to år. Det drejer sig ikke om generelle, men derimod målrettede helbredstjek for en udsat gruppe borgere.

Det er i høj grad mænd med lav indkomst og kort uddannelse, der ikke kommer til lægen, og som er i høj risiko for at udvikle sygdomme og at have den højeste dødelighed.

Fokus er at opspore sygdomme tidligere, end mændenes egen adfærd med hensyn til lægebesøg ville føre til. Det vil derudover selvfølgelig være et stort plus, hvis indsatsen også fører til en sundere livsstil. Metoden vil naturligvis også kunne anvendes for grupper af udsatte kvinder.

De grupper med den største dødelighed bor ofte langt fra storbyerne eller i almene boligområder rundt om i landet.
Svend Aage Madsen
Forskningsleder, Rigshospitalet og fagekspert, Forum for Mænds Sundhed

Et ofte fremført argument mod helbredstjek er påstanden om, at de vil føre til "overbehandling" – et begreb, der desværre ofte bringes i spil, når der foreslås tiltag til bedre opsporing og behandling.

De grupper med den største dødelighed bor ofte langt fra storbyerne – eksempelvis i Vest- og Sydsjælland og de tilhørende øer, hvor der er mangel på praktiserende læger og langt til specialiseret behandling – eller i almene boligområder rundt om i landet. Her er problemet ikke risikoen for "overbehandling", men snarere slet ingen behandling, før det er for sent.

Indtil videre har det vist sig, at der hos cirka 90 procent af de mænd, der får foretaget helbredstjek på den målrettede måde, findes forhold, som den undersøgende læge har vurderet, at der bør følges op på inden for kort tid.

Det tyder derfor på, at denne tilgang til helbredstjek kan være et gennembrud i arbejdet med endelig at finde en vej til at gøre op med den underbehandling, vi har af udsatte grupper og nedbringe deres alt for store overdødelighed af sygdomme.

Læs også