Politisager skaber bekymring: Det kan skade patientsikkerhed

KVALITET: Det gavner ikke patientsikkerheden, hvis enkeltpersoner i sundhedsvæsenet politianmeldes, hver gang der sker fejl, mener hospitalsvicedirektør Beth Lilja. Danske Patienter og Kræftens Bekæmpelse deler bekymringen, men peger på, at politianmeldelser i nogle tilfælde er nødvendige.

Det kan i sidste ende være til skade for patientsikkerheden og kvaliteten i sundhedsvæsenet, at Styrelsen for Patientsikkerhed går så hårdt frem med politianmeldelser af enkeltpersoner, der måske har begået fejl.

Sådan lyder advarslen fra Beth Lilja, der udover at være vicedirektør på Sjællands Universitetshospital er tidligere direktør for Dansk Selskab for Patientsikkerhed og har været fortaler og ildsjæl på området gennem mange år.

Opråbet kommer i kølvandet på to aktuelle sager om fejl i sundhedsvæsenet, der har ført til en politianmeldelse af Rigshospitalet efter et meningitis-dødsfald og en dom i Østre Landsret over en læge fra Svendborg, der ikke journalførte en mundtlig ordre om en blodsukkermåling. Ordren blev ikke fulgt, og det førte til patientens død.

Både dommen og politianmeldelser sender et signal til sundhedsvæsenet om at skrue op for registreringer og kontrol, mener Beth Lilja, der frygter for, at der kan opstå en nulfejlskultur på sygehusene, hvor læger ikke tør indrømme og tage ved lære af fejl.

"Jeg er bange for, at kursen med en meget sanktionerende og individualiserende tilgang til fejl kan smadre den kultur af åbenhed og tillid, som det gennem 15 år har kostet blod, sved og tårer at få opbygget," siger Beth Lilja.

Det ku' ha' været mig
Efter dommen i landsretten har den såkaldte Svendborg-sag ført til en omfattende kampagne blandt læger og andet sundhedspersonale under twitter-hashtagget #detkuhaværetmig. I lægeverdenen peger man ligesom Beth Lilja på, at dommen er et udtryk for en tendens til at pege på individfejl frem for systemfejl.

Den tidligere patientsikkerhedsdirektør hilser velkomment, at Styrelsen for Patientsikkerhed har strammet op og nu reagerer hurtigere, når der reelt er farlige læger, der er til skade for patienterne. Men styrelsen skal passe på, at pendulet ikke svinger for langt over mod politianmeldelser af enkeltpersoner, for det kan føre til unødige registreringer og undersøgelser, som ikke er til gavn for patienterne, mener Beth Lilja.

"Der findes selvfølgelig brodne kar, som skal håndteres, og som patienter skal beskyttes imod. Jeg argumenterer ikke for, at loven ikke skal overholdes, eller at læger skal være straffri," siger hun og fortsætter:

"Men grundlæggende redder sanktioneringer af enkeltpersoner ikke patienter. Det er de usikre systemer, der er ansvarlige for de største patientsikkerhedsrisici og kvalitetsfald."

Bulder og bål og politianmeldelser
I patientforeningerne møder Beth Liljas opråb til Styrelsen for Patientsikkerhed opbakning. Både formand for Danske Patienter Camilla Hersom og direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard deler bekymringen om, at politianmeldelser kan føre til en mistillidskultur på sygehusene, der i sidste ende kan skade patientsikkerheden.

"Jeg har aldrig nogensinde set en politisag, som har været med til at forbedre patientsikkerheden eller kvaliteten i sundhedsvæsenet. Politianmeldelser sætter ikke de rigtige mekanismer i gang i ledelseslaget i forhold til at anerkende fejl og lære af dem," siger Leif Vestergaard.

Han mener, politianmeldelser kun skal bruges i de situationer, hvor der er en åbenlys mistanke om grov forsømmelse eller en alvorlig overtrædelse af loven. Det er en holdning, som Danske Patienter bakker op om.

"Man skal ikke fare frem med bulder og bål og politianmeldelser over for dem, der kommer til at begå en fejl, som de aldrig havde til hensigt at begå. Politianmeldelser er ikke vejen frem for at højne patientsikkerheden, og det bidrager ikke til at udvikle kvaliteten," siger Camilla Hersom og tilføjer:

"Men det skal ikke blive sådan, at man aldrig politianmelder, for der er jo tilfælde, hvor det er nødvendigt."

Systemet skal reagere, men ikke udpege syndebukke
Camilla Hersom understreger, at Danske Patienter bakker op om en stærkere kurs fra Styrelsen for Patientsikkerhed, der har ført til et skærpet tilsyn, og at flere sundhedspersoner har fået frataget deres autorisationer.

Men hun mener samtidig, at de to aktuelle sager i Svendborg og på Rigshospitalet giver stof til eftertanke og bør føre til en grundig diskussion af, hvornår politianmeldelser er hensigtsmæssige. Selv mener Camilla Hersom, der bør være en skarpere skelnen mellem forsætlige overgreb og utilsigtede hændelser.

"Vi bør have en fornyet diskussion af, hvornår man bruger hvilke redskaber. Det gælder om at skabe et system, hvor vi får reageret på dem, der ikke varetager deres job ordentligt, uden at der bliver skabt en syndebukskultur, som ingen er tjent med."

Ansvarlige ledelser skal forhindre politianmeldelser
Hvis politianmeldelser og skarp kontrol af sundhedspersonalet på hospitalerne skal undgås, kræver det dog også, at ledelserne bliver bedre til selv at gribe ind i de alvorligste sager, mener Leif Vestergaard. Han påpeger, at der i sundhedsvæsenet kan være en tendens til at gå i "forsvars-mode".

"Vi har set sager på hospitaler, hvor en læge eller en sygeplejerske har været involveret i de samme problematiske sager igen og igen og igen, uden der sker noget. Det svækker tilliden til hospitalsledelserne, når de fokuserer på at forsvare og forklare, uden at der er konsekvenser," siger Leif Vestergaard.

Sundhedsvæsenet bør kunne vedkende sig fejl og blive bedre til at undersøge, om der er sundhedspersoner, der systematisk er involveret i alvorlige fejl. Hvis ikke ledelserne selv tager ansvaret, er ønsket om systemisk kontrol en naturlig reaktion, mener Leif Vestergaard.

"Det nytter ikke noget, at man lukker øjnene på sygehusene, for så bliver reaktionen, at vi må have politiet ind. Uden faglig og ansvarlig ledelse bliver det også sværere for os i patientforeningerne at stå last og brast med et lærende system frem for et kontrollerende system," siger han.

Skal loven ændres?
I Styrelsen for Patientsikkerhed afviser direktør Anne-Marie Vangsted, at styrelsens tilgang med politianmeldelser kan ødelægge tillidskulturen i sundhedsvæsenet og føre til defensiv medicin. Det er en kritik, som også nuværende direktør for Dansk Selskab for Patientsikkerhed Inge Kristensen onsdag har fremført i Information.

"Det er netop hensynet til læring, der gør det så vigtigt, at sundhedspersoner lever op til Sundhedslovens §179 og sørger for at indberette de dødsfald til politiet, hvor fejl og forsømmelse kan være årsagen. Vi risikerer nemlig at gå glip af vigtig læring, hvis ikke sådanne sager undersøges til bunds," skriver Anne-Marie Vangsted i en mail til mediet Dagens Medicin.

Camilla Hersom bakker også op om, at styrelsen har politianmeldt Rigshospitalet for ikke at følge Sundhedsloven. Hun hæfter sig ved, at Beth Lilja i sit debatindlæg til Altinget skriver, at praksis har været en anden, end hvad paragraffer i loven egentligt foreskriver.

"Der er næppe nogen, der er i tvivl om, at hvis en patient findes kvalt i en sengehest, død efter en faktor 100 medicineringsfejl, eller findes frosset ihjel på parkeringspladsen efter i forvirret tilstand at have forladt afdelingen i patienttøj – så skal dødsfaldene meldes til politiet," skriver Beth Lilja og tilføjer:

"Men det har aldrig været praksis, at et dødsfald efter for eksempel en blodforgiftning, hvor erkendelsen af infektionen, set i tilbageblik, kunne være sket hurtigere og derfor har forsinket behandlingen, meldes til politiet."

Hvis det er tilfældet, så er problemet, at praksis ikke følger lovens bogstav, mener Camilla Hersom. Og så må man tage en diskussion om, hvorvidt Sundhedsloven skal ændres, så hændelige fejl ikke politianmeldes, lyder det fra patientformanden.

"Styrelsen kan ikke gøre andet end at slå op i loven, hvor det fremgår, at sådan et dødsfald skal politianmeldes. Hvis loven ikke er hensigtsmæssig, så lad os diskutere det, for den står til at ændre, hvis viljen er til det," siger Camilla Hersom.

Forrige artikel Kritik: Er ny cannabis-forening styret af økonomiske interesser? Kritik: Er ny cannabis-forening styret af økonomiske interesser? Næste artikel Diabetesforening advarer mod at slække afgifter på usunde fødevarer Diabetesforening advarer mod at slække afgifter på usunde fødevarer