Portræt af Per Okkels: Kynisk magtmenneske eller ministerens sikre styrmand?

PORTRÆT: Han er loyal til fingerspidserne, en politisk bulldozer og verdensmester i at gennemskue særinteresser. Departementschef Per Okkels blev for nylig udsat for et karaktermord efter suspenderingen af Statens Serum Instituts direktør, Mads Melbye, mener centrale aktører på sundhedsområdet. Vi tegner et portræt af en af coronakrisens centrale embedsmænd.

En brutal og enerådig departementschef, der ikke tænker på sundhedsvæsenet, men blot nyder magtspillet i centraladministrationen.

Sådan blev Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels, blandt andet portrætteret i Weekendavisen forleden. En artikel, der har vakt opsigt i Sundhedsdanmark. 

For kan det virkelig passe, at en af coronakrisens mest centrale embedsmænd er en decideret tyran, som lader personlig modvilje mod bestemte personer styre afgørende beslutninger? Og som ofrer folk alene for at statuere et eksempel?

Spekulationerne har skærpet nysgerrigheden over for denne Per Okkels, der har holdt foreløbig fem sundhedsministre og en ældreminister i live. Hvem er manden, som igennem snart et årti har drevet et komplekst ministerium, der med liv og død som ressortområde er arnested for masser af møgsager og kæmpe politisk og mediemæssigt fokus?

Covid-19 er stadig politisk livsfarlig
Det er ikke mindst et væsentligt spørgsmål under en sundhedskrise, hvor så meget er på spil: Menneskeliv. Erhvervsliv. Politiske liv. Og hvor topembedsmanden bag sundhedsministeren kan have afgørende indflydelse på overlevelseschancerne.

Presset på Per Okkels og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har aldrig været større. De to er gået fra at være ledere af ét af mange vigtige fagministerier til at være i kategori med Finansministeriet og Statsministeriet under dét, man frygtede kunne blive en sundhedskatastrofe.

Og faren er ikke ovre. Kludder i genåbningen eller en hård opblusning af epidemien i efteråret kan koste regeringsmagten ved næste valg. Meget er på spil. Menneskeliv og politiske liv.

Per Okkels har først skullet sikre, at ministeriet og styrelserne kunne bidrage til en historisk lynomstilling af sundhedsvæsenet til en mulig tsunami af svært syge covid-19-patienter. Bremse epidemien, nedlukke samfundet og nu genåbne. Alt mens de sundhedsfaglige eksperter i styrelserne tydeligvis ikke altid har været enige i regeringens beslutninger.

Fremmed fugl på Slotsholmen
I den sundhedspolitiske boble er Per Okkels en af de mest kendte og magtfulde embedsmænd. Den høje jakkesætsklædte embedsmandssøn har arbejdet indgående med sundhedsvæsenet i tre årtier.

Mens nogle ser ham som arketypen på et gammeldags magtmenneske, betegner andre ham som en lun, tillidsfuld leder og repræsentant for Sundhedsministeriet. En mand, som kun tromler folk og spillere, hvis det er nødvendigt.

I en tid, hvor departementschefdebutanterne bliver stadig yngre, kom der med Per Okkels entre i Holbergsgade i 2011 en chef, der kunne virke som en anakronisme. En 57-årig, hvis karriere primært bestod af chef- og direktørstillinger i jyske amter og regioner. På sin vis var det en fremmed fugl, der landede på Slotsholmen.

Latrinært udtrykt: Du risikerer nemt at gå fra at være konge i lorteland til at være lort i kongeland, når du skifter fra kommunal- eller regionsdirektørjobbet til departementschef.

Få bliver nemlig departementschef uden at have arbejdet i Finansministeriet. Og endnu færre bliver departementschef uden overhovedet at have arbejdet i centraladministrationen. Okkels havde ingen af delene.

De ministerielle job giver – ud over erfaring – et netværk blandt de andre departementschefer og centrale embedsmænd. Det er vigtigt, for Slotsholmen er et virvar af formelle og uformelle hierarkier.

Lærte hurtigt trafikreglerne
Sin status som departemental grønskolling fik Per Okkels dog i nogen grad kompenseret for med sit talent for at indgå alliancer og danse rundt i magtspillet mellem politik og embedsværk.

Han fik angiveligt et godt forhold til førerhunden i koblet af departementschefer, Christian Kettel Thomsen, der indtil for nylig styrede slagets gang i Statsministeriet.

”Per fik tilsyneladende hurtigt skabt et stærkt bånd til Kettel. Det er ellers ikke let, fordi man i Statsministeriet er opmærksom på ikke at holde hånden for meget over enkelte fagministerier i forhold til Finansministeriet,” siger en kilde, der har fulgt Per Okkels tæt.

De kilder, der godt kan lide Per Okkels, beskriver ham som en positiv stereotyp på en nordjyde.

Han er da også vokset op i Aalborg-området. Faderen var frihedskæmper og murer - og endte som ingeniør og teknisk chef i den daværende Hasseris Kommune. Og den golfspillende departementschef har både beholdt sit nordjyske sommerhus og sin dialekt. Med sin tilbageholdende måde at tale på og det listige smil kan han derfor på sin vis minde om en midaldrende nordjysk kreaturhandler, der sjældent – selv – bliver snydt.

Barsk start hos svag minister
Per Okkels dukkede for alvor op på den brede sundhedspolitiske radar, da han i 2008 rev de nordjyske teltpæle som regionsdirektør i Region Nordjylland op for at blive direktør i Danske Regioner på Dampfærgevej på Østerbro. 

Derefter gik der bare tre år, før han kronede karrieren i det daværende Sundheds- og Forebyggelsesministerium, der dengang var et sandt svingdørsministerium for både ministre og departementschefer.

Per Okkels var fjerde departementschef på fire år. I ministeriet sad den nyudnævnte ministerdebutant Astrid Krag (dengang SF). Hun stod uden departementschef efter kun fem måneder på posten, da Jesper Fisker rykkede til Børne- og Undervisningsministeriet.

Astrid Krag var under hårdt pres for beskyldninger om Thorning-regeringens løftebrud, og den økonomiske krise betød, at nullernes store vækst til sundhedsvæsenet var slut. Mængden af møgsager og samråd var, som den altid har været: høj.

Med udnævnelsen af Okkels sad nogle med frygt for, at man havde stillet an med en amtslig dinosaur. Andre glædede sig over, at man nu fik en departementschef med 26 års leder- og driftserfaring i sundhedsvæsenet.

Patientdirektør roser
Ni år, fem sundhedsministre, én ældreminister (Thyra Frank) og utallige svære sager senere vurderer en stribe navngivne og unavngivne kilder, at Per Okkels har mere end bestået sin opgave.

Andre mener, at portrættet i Weekendavisen rammer helt plet. En del mener, at Per Okkels rummer begge beskrivelser. At han godt kan lide magtspillet. Men at han samtidig er oprigtigt optaget af at fremtidssikre sundhedsvæsenet og det velfærdssamfund, der voksede sig stærkt samtidig med ham selv.  

Direktør i Danske Patienter, Morten Freil, vurderer, at Per Okkels er bredt respekteret blandt de mange forskellige aktører på sundhedsområdet:

”Ud over at Per har en kæmpe viden om sundhedsområdet, så er han meget lyttende. Han er god til at få de mange parter på sundhedsområdet til at føle sig inddraget,” siger Morten Freil.

Han udpeger også en ekstra egenskab ved Per Okkels, som han mener, skiftende ministre og det samlede sundhedsvæsen nyder godt af:

Okkels' nordjyske snuhed og 30 års erfaring på sundhedsområdet. Flere peger på, at Per Okkels kender alle lægegruppers, sygeplejerskers, regioners, kommuners, medicinalindustriens og andre aktørers historik og særinteresser.

”Per bliver jo tit sammenlignet med en snu ræv. Fordi bag den lune fremtoning, underspillede humor og afvæbnende nordjyske accent er der også en knivskarp embedsmand. Han er eminent til at gennemskue særinteresser og skjulte dagsordner. Det er en vigtig egenskab, når man skal rådgive en minister,” siger Morten Freil.

Morten Freil har på utallige møder oplevet Per Okkels tale på vegne af de røde og blå ministre, han har betjent. Han kan ikke genkende Per Okkels som ”en, der vil bestemme det hele selv”, som en kilde beskriver i Weekendavisen.

”Tværtimod har jeg altid oplevet ham som meget loyal over for skiftende ministre,” siger Morten Freil.

En tidligere sundhedsminister, Altinget har talt med, erklærer sig også tilfreds med Per Okkels. 

”Han er utrolig loyal. Han kører ikke et beskidt dobbeltspil. Og han er god til at drifte en minister, uanset hvor uduelig vedkommende er,” siger den tidligere minister.

Men vedkommende kan sagtens se mangler ved Per Okkels. Han er en god problemknuser, god til at få politik implementeret og kan med sit store netværk ofte ringe og tale et problem ned.

”Han er enormt god til at få tiltag gennemført. Men han er ikke typen, der er god til selv at udvikle nyskabende politik, som ministeren kan tage med under armen til vælgerne,” siger den tidligere minister.  

KL-direktør: Følger ministrenes kurs
KL’s direktør, Kristian Wendelboe, har fulgt Per Okkels i omkring 20 år.

Han kan heller ikke genkende Weekendavisens portræt af Per Okkels som en ubehagelig personaleleder, der vil bestemme alt selv. Han understreger, at han ikke kender det konkrete sagsforløb omkring hjemsendelsen af direktøren for Statens Serum Institut, Mads Melby, som artiklen i Weekendavisen kredser om.

”Men det er et unfair portræt. Per Okkels er grundlæggende en dygtig departementschef. Han kan sit stof og er god til at følge sine ministres kurs. Og han er generelt respekteret på sundhedsområdet,” vurderer Kristian Wendelboe.

Han har oplevet Per Okkels som medspiller og modspiller i masser af sager.

Per Okkels var regionsdirektør i Region Nordjylland, da KL-direktøren var direktør i Danske Regioner. Det job overtog Per Okkels, da Wendelboe blev departementschef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Og nu sidder Per Okkels i Wendelboes gamle stol i Sundheds- og Ældreministeriet.

Han peger på, at Per Okkels hurtigt ville være blevet fyret som departementschef, hvis han drev sin egen politik og konstant mentalt pryglede sine ansatte og ledere.

Han vurderer også, at det ligger i jobbeskrivelsen, at en departementschef skal være ministerens diplomat, men også politisk bulldozer.
Og når man er departementschef i ni år et sted, så kommer man til at fyre mennesker, der ikke er enige i beslutningen, slår han fast.

”Per kan godt slå hårdt, når han møder modstand. Der er folk, der slår sig på Per. Jeg har fyret folk på min vej. Og hvis du ringer til dem, så tror jeg heller ikke, at de alle siger pæne ting om mig,” siger Kristian Wendelboe, der ligesom flere andre kilder peger på, der ikke har været stor udskiftning blandt lederne i Sundhedsministeriets departement.

Faktisk er der flere, der mener, at udskiftningen i departementet er imponerende lav. Samtidig hæfter mange sig ved, at både især Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen har nogle meget åbenmundede styrelsesdirektører, lægerne Søren Brostrøm og Thomas Senderovitz, der gerne lufter politisk upopulære sundhedsfaglige sandheder. Det har man set under coronakrisen, omkring medicinsk cannabis, rygedebatten og flere andre sager.

En embedsmand, som kun tænker på spillet og magten, ville ansætte djøfere og slet ikke tillade, at de to læger igen og igen taler lige til grænsen af, hvad nogle politikere mener, der er for ubehagelige sandheder, lyder analysen fra flere.

Kritikerne: Ikke til at stole på
Men ikke alle er begejstrede for Per Okkels' ledelsesstil og håndtering af sundhedsområdet.

I Weekendavisens artikel om Per Okkels har Seruminstituttets tidligere direktør, Nils Strandberg Pedersen, intet godt at sige om sin tidligere chef.

”Man skal bestemt ikke komme på tværs af Okkels, og det kan man komme bare ved at sige sin mening,” siger Nils Strandberg Pedersen til Weekendavisen, hvor han tilføjer: ”Jeg oplevede ham som en person, man ikke kunne stole på, og som rev benene væk under én fuldstændig uden varsel. Per Okkels skalter og valter med mennesker, og det gør han også med sine chefer. Det ligger i hans karakter.”

Andre kilder peger på, at Nils Strandbergs hårde karakteristik skal ses i lyset af, at han angiveligt blev presset på pension.

Men Nils Strandbergs vurdering af Per Okkels bakker tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen Else Smith til fulde op om.

”Han er uden tvivl velbegavet, men han er et magtmenneske, der ikke tåler modsigelser,” siger Else Smith.

Hun var direktør, mens Nick Hækkerup var sundhedsminister, men hun blev fyret i 2015. Det skete i kølvandet på en stribe sager, hvor Sundhedsstyrelsen over en længere årrække ikke i tide havde stoppet læger, der var farlige for deres patienter.

Else Smith: Okkels tåler ikke modsigelser
Fyringen af Else Smith blev helt usædvanligt kritiseret af både patientforeninger, Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd.

”Det er et tab for hele sundhedsvæsenet, at hun nu ofres på det politiske bål. Det er en meget kortsigtet beslutning,” sagde Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, blandt andet.

Else Smith nåede dog ikke at arbejde længe under Per Okkels, før hun blev klar over, at her var en mand, hun skulle træde varsomt med. Et eksempel var et af de første møder med den nyudnævnte sundhedsminister Astrid Krag og Per Okkels omkring ministerens hjertesag: forebyggelse.

Ifølge Else Smith taler Per Okkels på mødet om forebyggelse, som om det primært er en hospitalsydelse.

”Sundhedsstyrelsen har det overordnede ansvar for forebyggelsesindsatsen i Danmark. Så jeg var nødt til at sige Per imod. Sygdomsforebyggelse skal primært foregå uden for sygehusene, fordi man netop skal forhindre raske borgere i at blive syge. Men efter blandt andet den modsigelse var jeg lagt på is hos Per i flere måneder bagefter,” siger Else Smith.

Ifølge hende blokerede Per Okkels også for, at Else Smith kunne følge en opfordring om at stille op som formand for bestyrelsen for The European Centre for Disease Prevention and Control. Hun betragtede det som en ærefuld opfordring, der ifølge Else Smith kom fra både bestyrelsesmedlemmer og direktøren for ECDC.

”Grundlæggende så er han ikke en chef, der får sine ledere til at blomstre. Når man taler med ham, taler han meget lidt klart. Han får informationer, men du får ikke noget igen,” siger Else Smith.

Er urimelig over for ledere
Hun tilslutter sig også Nils Strandbergs vurdering af, at Per Okkels skalter og valter med personalet.

Hun giver et eksempel på sin kritik, fra da Per Okkels på et møde i 2012 med sine styrelseschefer overbringer dem nyheden om, at Lægemiddelstyren og Sundhedsstyrelsen skal fusioneres.

 

En fusion er en stor ting for styrelsescheferne. Enten Else Smith eller Lægemiddelstyrelsens direktør, Jytte Lyngvig, ville blive fyret eller voldsomt degraderet. 

”Men han fortæller så relativt lakonisk, at Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen skal fusioneres. Og taler så kort efter videre om noget andet. Som om det var en detalje, og det er det jo ikke. Så jeg spørger på mødet, hvad det betyder for Jytte og mig. Men Per affejer på mødet spørgsmålet og siger, han nok skal vende tilbage til os. Men det gør han ikke, og jeg må i dagene efter rykke ham for svar,” husker Else Smith, der tilføjer:

”Ledere må forvente at blive håndteret mere kontant end menige medarbejdere. Men den ligegyldighed, han signalerede, var langt ud over det anstændige,” siger Else Smith.

Når Okkels bliver opslugt
Når folk skal udpege svagheder ved Per Okkels, så er det i forhold til ledelse og detaljer. Han er unødig brutal eller ufølsom, når ledere fortjent eller ufortjent skal fyres eller omrokeres, lyder vurderingen fra flere, der er positive over for Per Okkels' samlede virke.

Andre peger dog på, at hvis Per Okkels altid var kynisk, så havde han for længst fyret direktøren for Styrelsen for Patientsikkerhed, Anne-Marie Vangsted.

Hun har fået den utaknemlige opgave at stå på mål for det strammere sundhedsfaglige tilsyn. Stramninger, som politikerne lovgav om efter blandt andet de skandaler, der kostede Else Smith jobbet.

Vangsted er blevet lægeverdenens hadeobjekt nummer ét. Kritikerne mener, at hun er udygtig til sit arbejde og mangler diplomatisk sans. Og det ville være verdens nemmeste sag for Per Okkels at fyre Vangsted for at signalere en ny start for tilsynet med lægerne.

Og så er der det med detaljerne og Per Okkels' fokus.

”Det virker, som om han i perioder har nogle helt få sager, som han er meget optaget af. Så kan du nævne andre presserende sager for ham, men dem får han ikke skubbet videre i systemet,” siger en ellers venligt stemt kilde.

Flere kilder nikker bekræftende til Per Okkels' meget fokuserede interesser. Her nævner flere Nationalt Genom Center, som også er omtalt i Weekendavisens portræt.

”Han virkede helt forblændet af det, men omvendt kan han jo også være blevet beordret af regeringen til at give centeret højeste prioritet, så det kom godt i gang,” noterer en kilde sig om centeret. Det fik en milliardbevilling af Novo Nordisk Fonden og skal huse oplysninger om danskernes genetiske arvemasse til konkret behandling og forskning.

Leder: Vi hører ikke så meget til ham
En af Per Okkels' ledere er generelt overrasket over, hvor lidt kontakt vedkommende har til departementschefen.

”Der er faktisk et stort rum til os ledere til at udføre vores opgaver, som vi vil. Men hvis du er politisk tonedøv i forhold til den siddende regering, eller man ikke har styr på sin butik, så kan han godt tage hårdt fat,” siger lederen. Vedkommende kunne godt ønske, at Per Okkels brugte flere kræfter på at få de mange styrelser under Sundhedsministeriets ressort til at arbejde bedre sammen.

”Det tror jeg, han forventer, at styrelsesdirektørerne selv gør. Men det kan være svært. En del af styrelserne er ledet af nogle meget selvbevidste ledere,” siger kilden, der mener, at den manglende koordinering senest har skabt unødige problemer under coronakrisen.

Uret tikker for Okkels
Og netop coronakrisen vil for mange ledere på sundhedsområdet være en af de mest dramatiske, de endnu har oplevet i deres karriere. Og for Per Okkels er det formentlig ingen undtagelse.

Sundhedsminister Magnus Heunicke og sundhedsområdet var ellers sat i venteposition, fordi regeringen først havde andre sager på dagsorden som eksempelvis tidlig tilbagetrækning, klima og en kommunal udligningsreform.

Men så kom coronaen, der gjorde Sundhedsministeriet til et af de vigtigste ministerier. Undervejs blev Per Okkels' kone, sygehusdirektør Anne Jastrup, syg af corona, og Per Okkels måtte 14 dage i isolation i sommerhuset og være online departementschef.

Der har også været travlt på ministeriets indre linjer. Regeringen har i en række tilfælde ikke fulgt de sundhedsfaglige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

Folk, der følger ministeriet tæt, vurderer, at medierne kun har beskrevet en mindre del af de uenigheder, der har været styrelserne imellem og så med regeringen. Mange spekulerer i, om en stribe ledende fagfolk efter coronakrisen enten bliver fyret eller smækker med døren.

Det er en klassisk opgave for en departementschef i Sundhedsministeriet at forsøge at bøje politikerne og det sundhedsfaglige embedsværk ind mod hinanden, uden at det giver for mange synlige gnister. Her har Per Okkels skullet bruge al sin erfaring, nordjyske charme, brutalitet og politiske list. Hvor godt det lykkedes, ved vi endnu ikke.

Coronakapitlet i det danske sundhedsvæsens historie er ikke skrevet færdigt endnu. Men med Per Okkels' 67-års fødselsdag til næste år er det forventningen, at han skal give stafetten videre i denne eller i starten af næste valgperiode.

Han vil dog allerede nu være en af de departementschefer, der vil blive husket for sin dygtighed, brutalitet og sin store indflydelse.

En indflydelse, der er blevet særlig stor på grund af de hyppige ministerudskiftninger, der har givet Per Okkels og hans embedsmænd plads til at udfylde magttomrummet.

Omvendt er han også blevet rost for at have bevist, at det kan være en styrke at have en departementschef med stor erfaring og gode kilder ude i den virkelighed, som fagministeriets ressort hører under.

Forrige artikel Antallet af almene lægebesøg steg igen i 2019 og når højeste niveau i otte år Antallet af almene lægebesøg steg igen i 2019 og når højeste niveau i otte år Næste artikel Digital misinformation om covid-19 trives på trods af stigende brug af traditionelle medier Digital misinformation om covid-19 trives på trods af stigende brug af traditionelle medier