Praktiserende læge: Krav om lægeerklæringer spænder dagligt ben for, at jeg kan gøre mit arbejde

Formålsløse opgaver

I min optik virker det fuldstændigt horribelt med de afkrævninger af lægeerklæringer, som opleves at blive afkrævet i større og større omfang.

I december havde vi i vores klinik med to læger rundt regnet daglige kontakter, som angik lægeerklæringer til arbejdspladsen.

I en tid hvor lægemanglen i det patientnære sundhedsvæsen bliver mere og mere markant, med øget arbejdspres og udbrændthed blandt de praktiserende læger og hvor ventetiderne kun stiger, så lægger det kun yderligere til frustrationerne, når vores patienttid bliver afkrævet til så formålsløse opgaver.

Jeg ser anmodningerne som en reel mistillidserklæring til de ansatte.

Daniel Sindhøj
Speciallæge i almen medicin

Når jeg kalder det formålsløse opgaver, skyldes det, at jeg retteligt har svært ved at se, hvad disse lægeerklæringer kan bruges konstruktivt til, i det omfang vi ser dem.

Arbejdsgiverne har ganske vist ret til at udbede sig dem, som det fremgår i sygedagpengeloven, men en lægeerklæring er intet krav for refusion.

I en såkaldt friattest må jeg ikke attestere for andet end, om der er gyldig årsag til, at vedkommende har sygemeldt sig – og oftest ene og alene med baggrund i patientens egen beskrivelse. Derfor tænker jeg også, at der er meget lidt, som arbejdsgiverne selv kan bruge erklæringerne til.

Tværtimod ser jeg anmodningerne som en reel mistillidserklæring til deres ansatte, når der er nødt til at være en læge til at attestere for, om de rent faktisk er syge.

Hvis man har så stor mistillid til sine ansatte, hvorfor har man dem så ansat?

Der kan sagtens være enkelte tilfælde, hvor en lægeerklæring kan give mening.

Mulighedserklæringen er i hvert fald mere konstruktiv, da det kræver en dialog på arbejdspladsen i forhold til, hvordan arbejdspladsen kan hjælpe den sygemeldte tilbage.

Desværre oplever jeg ofte, at den først kommer på banen, når jeg anbefaler, at den bliver brugt i stedet.

Følger ikke lovgivningen

Derudover oplever jeg også ofte, at arbejdsgivere ikke følger lovgivningen og anmoder om varighedserklæringer uden ret til det.

Funktionærloven beskriver, at varighedserklæringer først kan anmodes ved over 14 dages sygdom, men der kommer ofte anmodninger efter få dages sygdom.

På lignende måde fremgår også i sygedagpengeloven, at den sygemeldte skal gives en rimelig frist til at aflevere en lægeerklæring. Det kan aldrig være en rimelig frist at give den sygemeldte en dag.

Det en skændsel, hvis man misbruger en ret til at adfærdsregulære sine ansatte.

Daniel Sindhøj
Speciallæge i almen medicin

Konsekvensen er dog, at det presser os praktiserende læger og vores tider, da vi gerne vil forsøge at akkommodere, så vores patienter ikke havner i en klemme. Derved bliver vi ofte nødt til at tage af de tider, som ellers er reserveret til akut syge patienter, som nævnt tidligere skete to gange i dag.

Når jeg i dag hører fra min patient, at det er personalepolitikken at gøre sygemeldinger så besværlige som muligt, så er det desværre heller ikke første gang, jeg hører det.

Adspurgt svarer de fleste patienter, at det er en del af personalepolitikken, at der skal laves en lægeerklæring uden nærmere uddybning hvorfor.

Jeg oplever også patienter, som siger, at de oplever det som reel chikane fra arbejdsgiveren, når de gentagne gange bliver udbedt lægeerklæringer under en længerevarende sygemelding.

Helt overordnet set er det en skændsel, hvis det er sådan, at man misbruger en ret til at adfærdsregulære sine ansatte – specielt når det også inddrager os praktiserende læger.

Praktiserende lægers kerneopgave er at udrede og behandle sygdom hos vores patienter. Det vil vi gerne have tid og mulighed for at gøre bedst muligt.