Praktiserende læger skal være til for patienterne

Af Bent Hansen, Carl Holst, Vibeke Storm Rasmussen, Steen Bach Nielsen og Ulla Astman
Formændene for regionsrådene i Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Nordjylland  

Forhandlingerne om en ny overenskomst mellem regionerne og de praktiserende læger er netop skudt i gang. De økonomiske rammer er velkendte - der er helt enkelt ikke flere penge at tilbyde lægerne. I stedet bør forhandlingerne handle om, hvordan lægerne for de eksisterende midler kan yde en bedre service for patienterne.

Behov for bedre service
Vi skal fx sikre, at man kan komme igennem til sin læge, når man ringer i dagtimerne, og at lægerne tager ansvar for deres del af det akutte beredskab. Vi skal også have sikkerhed for, at de praktiserende læger er opdaterede og følger de seneste faglige anbefalinger fx til tidlig opsporing af hjerte- eller kræftsygdomme. Endelig skal vi forhåbentlig have gjort op med, at der findes områder i landet, hvor det kniber for patienterne med overhovedet at få en læge.

Behov for bedre styring
Der er med andre ord behov for bedre styring af almen praksis, så lægerne i højere grad både spiller sammen med resten af sundhedsvæsenet og ikke mindst med patienterne. Regionerne kræver ikke, at almen praksis fundamentalt skal ændres. Men i regionerne mener vi, at det er nødvendigt, at der skal gælde de samme rammevilkår med hensyn til økonomi, faglighed og kvalitet for almen praksis som for det øvrige sundhedsvæsen. Det er ikke et urimeligt krav - organiseringen af almen praksis bør udvikle sig i takt med det øvrige sundhedsvæsen.

Regionerne signalerer nu, at de vil opgive samarbejdet med de praktiserende læger og styre praksisområdet selv.

Henrik Dibbern
PLO, formand

De krav, regionerne stiller til overenskomstforhandlingerne, er en nødvendighed for at regionerne kan løse deres opgave til gavn for alle borgere. Derfor er det på tide med en ændring af organiseringen og styringen i almen praksis.

LÆS HER PLO's SVAR:

Der er helt enkelt ikke flere penge at tilbyde lægerne. I stedet bør forhandlingerne handle om, hvordan lægerne for de eksisterende midler kan yde en bedre service for patienterne

Bent Hansen, Carl Holst, Vibeke Storm Rasmussen, Steen Bach Nielsen og Ulla Astman
De fem danske regionsrådsformænd

Fælles styring giver gode resultater

Af Henrik Dibbern,
Formand for Praktiserende Lægers Organisation

Vi har i dag et yderst velfungerende styringssystem i almen praksis, hvor de praktiserende læger og regionerne i fællesskab finder løsninger i de regionale samarbejdsudvalg og i landssamarbejdsudvalget.

Det har veldokumenteret fungeret fantastisk godt i mange år. For eksempel har medejerskabet til beslutningerne ført til, at almen praksis i dag er førende på europæisk plan på IT-området, og at vi stadig kan håndtere ni ud af ti kontakter, danskerne har med en læge.

Regionerne signalerer nu, at de vil opgive samarbejdet med de praktiserende læger og styre praksisområdet selv. Dette ønske er udtryk for en rystende mangel på erkendelse af, at det har værdi, at de læger, som har faglig forstand på denne vigtige del af sundhedsvæsnet, også har medindflydelse på områdets udvikling.

De røde lamper bør blinke nu!
Regionernes krav bør tænde mange røde advarselslamper, også i regionernes politiske bagland. Det kan blive rigtig dyrt for samfundet, hvis landets lægeklinikker skal ledes fra regionsgårdenes skriveborde.

Vi bidrager gerne til at drøfte kvalitetsudvikling og efteruddannelse, men jeg har også en klar forventning om, at ressourcerne følger opgaverne, når regionerne flytter opgaver fra sygehusene til almen praksis.

Samlet set betyder det mere sundhed for pengene, da almen praksis løser opgaverne billigt og effektivt. Det er også en erfaring, man har gjort sig i Holland, hvor regeringen har ophævet økonomiloftet for udgifterne til almen praksis til gengæld for, at praksis medvirker til at spare udgifter til medicin og hospitaler.