Bliv abonnent
Annonce

Prestigefyldt pris til diabetesforsker

15. juni 2009 kl. 10.13

En af de største forskerpriser i Danmark, Kirsten og Freddy Johansens Lægevidenskabelige Forskerpris på 1,5 mio. kr., går i år til Jens Juul Holst, der er professor i medicinsk fysiologi ved Institut for Biomedicin ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet under Københavns Universitet. Det skriver Dagens Medicin. Jens Juul Holst får prisen for gennem mere end tre årtier at have spillet en central rolle inden for såkaldt inkretinforskning. Inkretin er betegnelsen for, at peptidhormoner fra mavetarmkanalen bidrager til at regulere afgiften af insulin fra bugspytkirtlen og er afgørende for insulinfrisætningen hos mennesket. Dermed har inkretin været med til at øge forståelsen for årsager til og behandling af sukkersyge. Via arbejdet med inkretin kunne Jens Juul Holst og hans medarbejdere allerede midt i 1980’erne påvise, at såkaldte glukagonlignende peptider, GLP, produceres i tarmen, og at disse stoffer dæmper udskillelsen af glukagon fra bugspytkirtlen. GLP-1 har derfor en enestående, optimal virkning på den stadig mere udbredte type-2 diabetes. Det er denne erkendelse, som har fået en række af verdens førende medicinalfirmaer til at udvikle forskellige versioner af GLP-1 til behandling af type-2 diabetes, og Jens Juul Holst har deltaget i udviklingsarbejderne. Resultaterne af hans forskning i GLP-1 gør, at Jens Juul Holst er højt placeret i international diabetesforskning og i alt har publiceret flere end 1000, ofte citerede, videnskabelige artikler.

Artiklen var skrevet af

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026