Jes Søgaard: Hvad er der galt i Region Hovedstaden?

KOMMENTAR: Region Hovedstaden burde objektivt set tilbyde landets bedste sundhedstilbud til dens borgere, men gør det modsatte. Er regionsrådene og koncerndirektionen overhovedet klar over, hvad der foregår?

Region Hovedstaden har de objektive forudsætninger for at have landets bedste sundhedstilbud til sin befolkning.

Hvorfor viser tallene så det modsatte? Hvorfor skal regionens borgere have de ringeste sundhedstilbud i landet – ringere end i Sjælland og i Nordjylland, som vi hører om problemer fra så tit?

Ved de det i Region Hovedstaden – i Regionsrådets Forretningsudvalg, i koncerndirektionen og ude på sygehusene? Og hvad vil de gøre ved det? Og er det ikke sådanne paradokser, som en kommende sundhedsreform fra Christiansborg burde adressere i stedet for nye grænsestreger i det danske sundhedslandskab?

Region Hovedstaden er den største af de fem regioner. Regionen har den mindst komplicerede geografi, helt klart den længst uddannede befolkning, og da sundhedsuddannede gerne vil bo i byer og gerne i hovedstadsområdet, har regionen ikke samme rekrutteringsudfordringer som for eksempel Region Sjælland og Region Nordjylland.

Regionen burde objektivt set kunne tilbyde de bedste sundhedstilbud til dens borgere, men gør det modsatte.

I 2016 introducerede Regeringen, Danske Regioner og KL i fællesskab Det Nationale Kvalitetsprogram for Danmarks sundhedsvæsen.

En vigtig del i programmet er monitorering af, hvor gode sundhedstilbuddene til borgerne er.

Til det formål udvalgtes otte mål, som der monitoreres på med mellem to og otte indikatorer for hvert mål.

I september i år offentliggjorde Sundhedsministeriet de første målinger på de i alt 37 indikatorer.

For hele landet under ét og for hver region offentliggjordes indikatormålinger for op til fire år, oftest 2014 til 2017.

Jeg lagde alle 698 ’valide’ målepunkter ind i et Excel-ark og talte op og beregnede regionernes indbyrdes rankings samt afvigelser fra landsgennemsnit på de enkelte indikatorer og på kryds og tværs.

Og jeg fandt følgende for Region Hovedstaden:

Regionen klarer sig konsekvent dårligst af de fem regioner på første mål, 'Bedre sammenhæng', i alle fire år, og det forværres over tid.

Det handler om alt fra flere akutindlæggelser på sygehusene, som burde kunne forebygges, patienter, der bliver liggende for længe efter, at de er færdigbehandlede, over til for mange ikke-ajourførte medicinoplysninger på patienterne.

Eneste lyspunkt er, at patienterne i Region Hovedstaden hyppigere end i de fire andre fastholdes i arbejde.

Det andet mål er 'Styrket indsats for kronikere og ældre', hvor Region Hovedstaden igen ligger dårligst i alle fire år – dog nu med en tendens til, at de ligger lidt tættere på den fjerdebedste i 2017 end i 2014.

Og en af de fem indikatorer i dette mål er overbelægning på medicinske afdelinger, hvor regionen faktisk klarer sig ok.

På det tredje mål, 'Forbedret overlevelse og patientsikkerhed', klarer Region Hovedstaden sig bedst i 2013, men falder så desværre til en delt sidsteplads med Region Sjælland i 2016.

Det fjerde mål hedder 'Behandling af høj kvalitet' og måles på kun to indikatorer, nemlig samlet målopfyldelse på den faglige kvalitet i de 85 kliniske kvalitetsdatabaser for alle landets sygehuse, hvor Region Hovedstaden klarer sig dårligst i 2016 og 2017 – og næstdårligst før, og den anden indikator er antal bæltefikseringer i psykiatrien, hvor regionen har færrest. Så samlet set scorer Region Hovedstaden relativt højt på dette mål – nemlig med en tredjeplads.

På målet 'Hurtig udredning og behandling' kæmper Region Hovedstaden om at komme op på en fjerdeplads foran Region Nordjylland. Og det går faktisk nogenlunde på kræftområdet og også voksenpsykiatrien, men samlet set over de syv indikatorer på det mål klarer Region Hovedstaden sig markant ringest i 2017, men i årene før overhaler de lige Region Nordjylland.

Det sjette mål handler om 'Patienttilfredshed og patientinddragelse', og her er det Region Sjælland, som Region Hovedstaden kæmper for at skubbe væk fra fjerdepladsen – og det lykkes især for voksenpsykiatrien.

Samlet resulterer det i en delt sidsteplads for de to østdanske regioner.

'Flere sunde leveår' er det syvende mål, og her ligger Region Hovedstaden en smule over middel, og det gør regionen også på målet 'Effektivitet' – selvom produktiviteten på regionens sygehuse er faldet lidt i 2016 og 2017.

Region Hovedstaden ligger ikke bedst på bare ét af de otte mål, som man bedømmer sundhedstilbud til danske borgere på, men dog heller ikke dårligst på dem alle – kun fem af de otte.

Når jeg sammenfatter regionværdiers landsafvigelser, henholdsvis rankings over alle 37 indikatorer på tværs af alle otte mål, så ligger Region Hovedstaden konsekvent på en femteplads.

På afvigelsesscore (fra landsgennemsnit) scorer Region Hovedstaden -263, Region Sjælland -59, Region Midtjylland 86, Region Nordjylland 89 og Region Syddanmark 159.

Dette gælder for det sidste måleår. Region Hovedstaden scorer væsentligt lavere end alle andre fire regioner i alle fire år, men de andre regioners relative placering varierer noget.

Jeg ved godt, at det her kun er tal, men det er dog faktiske målinger, altså empiriske data, på 37 indikatorer, som man i sundhedsvæsenet (politisk, administrativt og ikke mindst fagligt) er blevet enige om vigtigheden af og målemetoder for.

Min rapporteringsstil ligner nok sportsjournalistens mere end kvalitetsekspertens.

Men altså, hvis vi måler alle de her indikatorer og tror på dem, så skal vi da forholde os til målingerne og bruge dem aktivt til forbedring. Hvis regioner, som ligger dårligt, skal lære af regioner, som ligger i toppen, skal regionernes politikere vide, hvordan de ligger i målingerne.

Som bosiddende i Region Hovedstaden har jeg siden regionsdannelsen i 2007 fulgt udviklingen i regionen, og selvfølgelig har der været udfordringer i både organisation og økonomi. Men det har der i alle fem regioner.

På mig virker det, som om man på de øverste ledelsesniveauer i Region Hovedstaden, det vil sige i forretningsudvalg og koncerndirektion, har haft for lidt fokus på eller i hvert fald beskeden succes med at få løst de store organisatoriske knaster med især de stærke lægegrupper.

Man kan være enig eller uenig om 1813-ordningen og ligeså om Sundhedsplatformen, men det er vel rimeligt at konstatere, at de forbliver uløste problemer og uenigheder i regionen.

Om det er udtryk for en særlig grad af egenrådighed i Region Hovedstadens topledelse, kan jeg ikke vurdere.

Flere af de 37 indikatorer afhænger også af kommunernes indsats og de praktiserende lægers og ikke kun af regionerne og deres sygehuse. Her er det samarbejdet på tværs af de forskellige sektorer.

Der kan være mange forskellige årsager til, at Region Hovedstaden ifølge sundhedsvæsenets egne indikatorer leverer så ringe sundhedsstand til dens borgere.

Efter min bedste vurdering er der imidlertid ikke noget objektivt i regionens geografi, befolkning eller rekrutteringsbasis, som kan forklare, hvorfor regionen leverer de ringeste resultater blandt landets fem regioner.

Jeg blev i et tv-interview spurgt, om regionens borgere og patienter havde grund til ængstelse, og det er svært at svare på, men jeg valgte at svare nej.

Den faglige kvalitet kan i en del år være resistent over for dårlig ledelse, men ikke vedvarende resistent.

Jeg noterer, at Region Hovedstaden stadig ligger i top med fem års relativ overlevelse efter kræftdiagnose, men desværre falder hjertedødeligheden langsommere i regionen sammenlignet med de fire andre, og målopfyldelsen i de kliniske kvalitetsdatabaser (lægernes kvalitetsmålinger) er begyndt at falde i regionen, hvor den stiger i de fire andre.

Jeg blev ærlig talt overrasket over, at Region Hovedstaden har klaret sig så dårligt i den første omfattende og flerårige måling af kvaliteten af sundhedsvæsenets tilbud til danskerne.

Jeg havde forventet, at Region Sjælland ville klare sig dårligere, og måske også Region Nordjylland, fordi disse to regioner har en vanskeligere geografi, større rekrutteringsudfordringer og relativt flere kortuddannede borgere.

Men Region Hovedstaden klarer sig konsekvent dårligst!

Jeg spørger mig selv, om de overhovedet er klar over det i regionen – oppe i regionsgården i Hillerød og på de ti sygehuses direktionskontorer? Og hvad vil de gøre ved det? Måske tage til Vejle næste gang, de er ude at lære nyt – det er også billigere end at rejse til Verona i Wisconsin.

--------------

Jes Søgaard er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet. Han har forsket i og om sundhedsvæsenet i snart 40 år og var i 14 år direktør for DSI Institut for Sundhedsvæsen. Han har også været cheføkonom i Kræftens Bekæmpelse.

Forrige artikel Yngre Læger om lægemangel: Der er ingen god løsning på den korte bane Yngre Læger om lægemangel: Der er ingen god løsning på den korte bane Næste artikel Professor: Lad de tykke være i fred – de fysisk inaktive er et langt større problem Professor: Lad de tykke være i fred – de fysisk inaktive er et langt større problem
  • Anmeld

    Anne-Marie Krogsbøll · Ufrivillig datamalkeko for dårlige EPJ-systemer og dertil knyttede dataherremænd

    Griseri....

    "På det tredje mål, 'Forbedret overlevelse og patientsikkerhed', klarer Region Hovedstaden sig bedst i 2013, men falder så desværre til en delt sidsteplads med Region Sjælland i 2016."
    Kan man sige noget om årsagen? Er det et tilfælde, at det netop er de to Sundhedsplatformsregioner, som deler denne tvivlsomme ære?

    Region H har bl.a. i følge opgørelsen mange hospitalsinfektioner, og man kan spekulere over, om det er Sundhedsplatformen og Dr. Watson, som har stjålet midlerne fra noget så basalt som den gode og livsvigtige sygehushygiejne. Jeg frygter, at regionen har haft så travlt med at komme først med de digitale kængurustylter, at man har hentet pengene til de oversmarte løsninger fra den helt basale pleje og rengøring.

    Og man må nok forudse, at kvalitetsforskellen på dette punkt vil øges yderligere de næste år. For Region Syddanmark har nu som første region fattet og åbent erkendt, at moderne teknologi ikke kan erstatte den basale viden, vi allerede har om, hvad der sikrer god overlevelse og behandling. IBM og Epic kan ikke erstatte Semmelweis, det burde selv direktioner og regionsråd være klare over: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/uddannet-rengoeringspersonale-skal-mindske-antallet-af-infektioner-paa

    Så endnu et godt argument for, at Region Hovedstaden følger Jes Søgaards sidste råd:
    "Måske tage til Vejle næste gang, de er ude at lære nyt – det er også billigere end at rejse til Verona i Wisconsin."
    Brug de mange sparede millioner ved mindre - og mindre ekstravagant - rejseaktivitet (det har jo tydeligtvis ikke hjulpet alligevel) til ordentlig rengøring. Som borger i regionen og jævnlig besøgende på dennes hospitaler kan jeg oplyse, at det er hårdt tiltrængt.

    Og så lad os få et svar på, om regionerne (eller embedsfolk og politikere?) har indgået kontraktlige forpligtelser, der forbyder dem at sige noget kritisk om SP? Det bliver kun til lidt forkølede pip om, at man nok selv har undervurderet opgaven. Er Epic virkelig helt uskyldig i miseren? Det virker ret usandsynligt. Så hvorfor er man så tavs omkring dette? Tør man bare ikke sige noget om Epics rolle?

    Det er dybt pinligt og udemokratisk, hvis man har skrevet under på nogen form for mundkurv, og har bundet sig til at fungere som Epic-ambassadører i alle mulige sammenhænge. Man pådrager sig på den måde f.eks. et medansvar for, hvis det går galt i Norge. Det er pinligt.

    Jeg har f. eks. aktindsigter, der viser, at Gitte Fangel har udstrakt rejseaktivitet til møder rundt om i Europa mhp. at tale om Epic - på regionens regning. Hvorfor det? Hvis man f. eks. i Island gerne vil høre om erfaringer med SP, så kan man vel selv betale for dette? Er det noget, vi har forpligtet os til - at agere som Epic-ambassadører for regionens regning? Og - hvis man skal dømme efter, hvad der slipper ud af vurderinger af SP fra regionen til offentligheden - er der sandsynligvis ganske ukritiske indlæg fra Fangels side - med mindre embedsfolk i andre lande får mere ærlige beskeder, end vi borgere får.

    Har vi i Danmark ikke moralsk pligt til at være ærlige og advare f. eks. Norge - ganske som vi forlanger af Tyskland, at de skulle have advaret os om skattefiduserne?

    Læg kontrakterne frem om, hvad regionen/embedsfolk/politikere må sige og ikke sige om Epics SP. Det skylder I borgerne. Fløjlshandskerne overfor Epic giver plads til mistanker om korruption eller "smøring" et eller flere steder undervejs i processen. Det er en alt for høj samfundsmæssig pris at betale for et EPJ-system, uanset hvilke fine overheads I på fine hoteller er blevet forevist af fine lobbyister.