Professorer: Coronaudmattelse melder sig i befolkningen

DEBAT: Regeringen bør tale mere til befolkningens dømmekraft frem for at håndhæve forbud under en langsigtet genåbning af samfundet, skriver professorer fra Institut for Folkesundhedsvidenskab.  

Af Klaus Høyer, Naja Rod og Amy Clotworthy
Professorer, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Regeringens nedlukning af Danmark som modsvar på truslen fra covid-19 er overordnet set blevet godt modtaget af danskerne.

Mette Frederiksens popularitet er steget og Socialdemokratiet står til fremgang. Nedlukningen skabte en undtagelsestilstand, hvor der galt særlige regler. Den ukendte trussel gav de hårde tiltag en særlig legitimitet. Nu står Danmark midt i genoplukningen og dermed over for en ny fase.

Hvad er der grund til at tro virker, når landets arbejdspladser skal gennem det lange seje træk, og når vi ved stadigt mere om sygdommen og dens smitteveje?

Her giver vi et bud på en tankegang, som vi synes skal informere den langsigtede politik for genoplukningen. Vi bygger vores argumenter på et forskningsprojekt, hvor vi har fulgt danskerne oplevelse af coronakrisen med spørgeskemaer og interview.  

Nedlukningen var til at forstå
Vi har kunnet identificere en meget stor villighed til at mindske smitten i den danske befolkning.

Langt størstedelen af befolkningen har ændret mange ting i deres liv (se figur), og i vores interview udtrykker folk stor tiltro til selve nedlukningen.


Tallene er fra forskningsprojektet 'Stå sammen ved at holde afstand', hvor 100 personer i tre målgrupper: 1) ældre over 65 år; 2) børnefamilier; samt 3) et udsnit af personer i alderen 18 til 85 år besvarer et spørgeskema hver 3. dag. Nedenstående tal er fra starten af april, og de afspejler derfor folks adfærd under den første del af nedlukningen

De borgere, vi har interviewet, kalder nedlukningen velhåndteret og godt kommunikeret. Måske fordi det var en afgrænset periode, siger selv de ældre, at det var til at leve med.

Nedlukningen fik altså i høj grad danskerne med om bord på det projekt, der handler om at mindske smittespredningen og beskytte sundhedssystemet.

Nu er der imidlertid ved at indfinde sig en form for coronaudmattelse og en utilfredshed med hårdt håndhævede regler.

Coronaudmattelse
"Uanset om du lukker op for radio eller tv-avisen, det kan da ikke passe, at der ikke sker andre ting i landet i seks uger end corona, corona, corona," siger Hanne på 76 i slutningen af april.

Hun er som mange andre ved at være trætte af, at alt handler om virus.

Anja, 39, mor til to bemærker: "Jeg havde haget mig fast i, at det var 18 dage i alt, jeg havde ret godt styr på de der dage, og jeg tænkte 'okay, det kan vi godt klare', og så kom den der forlængelse, (…)  det var hårdt at få smækket den der i ansigtet, og det blev så lang tid."

Vil leve normalt
Mange er også blevet mere afslappede.

Det betyder ikke, at de ikke passer på, men de er blevet bedre til at tænke i, hvad der er farligt og ikke farligt.

Det er måske derfor forskningsprojektet HOPE finder et procentfald i antallet af borgere, der vasker hænder mere end 10 gange om dagen: Det er ikke så meningsfuldt at vaske hænder på klokkeslæt, når det handler mere om, hvorvidt hænderne har rørt ved noget potentielt inficeret, inden de kommer op til slimhinder og luftveje.

Toini, 73, forklarer: "Vi har jo fået træning i at håndtere smitsomme sygdomme, som befolkning."

Mange kan nærmest remserne uden ad fra indslag i radio og tv, når vi interviewer dem. Nu vil de gerne bruge dem til at leve så normalt som muligt.

Forstår ikke logikken i oplukningen
Samtidig med den begyndende coronaudmattelse, ser vi også i vores interview en tvivl om fornuften i genoplukningen.

Borgerne forstår ikke altid rationalet i de forskellige regler.

Samtidig med at politiet er begyndt at håndhæve reglerne på mere juridisk facon, med bøder for at vente på bussen på det forkerte sted, så undrer de mennesker, som vi interviewer, sig i stigende grad over logikken i de politiske valg.

Freja, 31, som er lige begyndt på sin barsel, siger: "Én af myndighederne siger en ting, og så den anden, Sundhedsstyrelsen, siger en anden ting."

Hanne, der var træt af corona-nyheder tilføjer:

"Jeg kan ikke rigtig forstå den måde de lukker op på. (…) så skal en tandlæge stå og rode dig ned i munden (…) men du kan ikke komme ned på kommunen for eksempel og få fornyet dit kørekort, og jeg mener, det er da ikke mere farligt, at stå bag en skranke og modtage et billede og en attest, end det er at stå ved en tandlæge eller handle i en butik."

Det er meget typisk for det, vi hører folk sige: Hvorfor den regel og ikke den, hvis det handler om smitteveje, og de to ting er lige farlige?

Tid til at skifte strategi
Den udmattelse, folk giver udtryk for, indikerer måske, at det er tid til at skifte strategi.

Det, som fungerede godt ved nedlukningen med enkle, stramme retningslinjer og påbud, fungerer tilsyneladende ikke lige så godt under en langsigtet genåbning af samfundet.

De to forskellige reaktioner på nedlukningen og oplukningen rummer en mulighed og en fare.

Faren er at miste opbakningen på længere sigt.

Så kan politiet og arbejdsgiverne stå nok så hårdt på reglerne, men rent privat vil folk nok begynde at gøre, som de vil.

Giv flere oplysninger
Muligheden er at bruge folks velvilje over for det, som de synes giver mening, til en langsigtet genoplukning, der er baseret på tillid til danskerne sunde fornuft.

En genoplukning hvor man – frem for regler, der handler om eksempelvis antal personer i bestemte erhverv – uddelegerer flere beslutninger til de enkelte organisationer og arbejdspladser.

Som Helle Maindal og Morten Rod har argumenteret for i disse spalter, er det nok tid til at skifte fra fokus på enkle regler til egentlige sundhedskompetencer.

Regler af typen som afstandskrav – to meter, en meter (men kun 50 centimeter i bussen) – rejser spørgsmål og tvivl om konsistensen i myndighedernes udmeldinger, mens oplysning om smitteveje giver de individuelle borgere handlemuligheder.

Folk begynder at gætte 
Samtidig er det på tide, at tale om den langsigtede strategi, da folk ellers selv gætter.

Der er for eksempel flere borgere, som tror, myndighederne arbejder på at oparbejde flokimmunitet, og som overvejer, hvordan de kan blive smittet på "et godt tidspunkt".

De fleste prøver at træffe gode valg, derfor skal de have viden at trække på, når de træffer dem.

Lokalt kan arbejdspladser bedre træffe fornuftige valg baseret på forståelse af smitteveje frem for rigide regler. De kender deres arbejdsgange og forhold.

Kan man undgå, at medarbejdere rører de samme redskaber, tastaturer og telefoner? Hvilke forholdsregler kan vi træffe?

Man kan til nogle arbejdspladser stille krav om, at vælge de medarbejder ud, der kan undgå brug af offentlig transport i myldretid og forklare, det er trafikken og ikke arbejdspladsen, som er problemet.

Svenske tilstande
Hvis genoplukningens begrænsninger ikke opleves som drevet af en trang til at håndhæve enkle regler, kan Folketinget åbne mere op og stadig have danskerne med om bord.

For at holde smittetrykket nede og gejsten oppe, foreslår vi derfor at Regeringen frem for at hårdt håndhæve vedtagne forbud taler mere til folks dømmekraft – og fokuserer på at give information, de kan bruge til at udøve den.

Måske kan vi få svenske tilstande uden svenske dødstal?

-----

Om undersøgelsen: Der er udsendt spørgeskemaer i tidserier siden nedlukningen til borgere i hele landet, og derudover har cirka 11.000 indtil videre besvaret det via hjemmesiden coronaminds.ku.dk, hvor man også kan se andre resultater. Parallelt med spørgeskemaerne har projektet interviewet borgere om, hvordan de har oplevet coronakrisen. Projektet har på nuværende tidspunkt interviewet 21 voksne borgere mellem 24 og 83 år forskellige steder i landet. Alle har fået et pseudonym, og særlige kendetegn i deres citater er fjernet, så man ikke kan genkende dem. 

Forrige artikel Uddannelseschef: Det krævede en pandemi at få øjnene op for e-læring Uddannelseschef: Det krævede en pandemi at få øjnene op for e-læring Næste artikel Tandlæger: Det offentlige er nødt til at dække vores omsætningstab Tandlæger: Det offentlige er nødt til at dække vores omsætningstab