Råd: Ingen børn skal ryge

FOREBYGGELSE: Vidensråd for Forebyggelse har fokus på især børns sundhed og rygning med deres ti nye målsætninger, der har adresse til regeringen. AKF-direktør Mette Wier er ikke imponeret.
Foto: aalborg Kommune
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Rygning fylder meget, fordi det uden sammenligning er den farligste del af danskernes livsstil med 14.000 årlige rygerelaterede dødsfald.

Morten Grønbæk
Formand, Vidensråd for Forebyggelse
Fakta

MÅLSÆTNINGER FOR FOLKESUNDHEDEN

1. Ingen børn og unge begynder at ryge

2. Ingen udsættes ufrivilligt for passiv rygning

3. Rygestoptilbud til rygere, der vil være røgfrie

4. Ingen gravide ryger eller drikker alkohol

5. Ingen fulde børn og unge

6. Alle børn og unge skal have pulsen op mindst 60 minutter om dagen

7. Ingen børn og unge bliver svært overvægtige

8. Det skal være lettere at spise sundt

9. Ingen fysisk nedslidning på arbejdspladsen

10. Mental sundhed skal sættes på dagsordenen

"Ingen børn og unge begynder at ryge", "Ingen fulde børn og unge", "Rygestoptilbud til rygere, der vil være røgfrie".

Sådan lyder tre af i alt 10 målsætninger, som en gruppe af landets toneangivende forebyggelseseksperter i Vidensråd for Forebyggelse nu lægger frem (Se baggrundsmateriale i bunden af artiklen).

Direktør i Statens Institut for Folkesundhed, Morten Grønbæk, er formand for Vidensrådet.

Dokumentation

BAGGRUNDSMATERIALE VEDR. MÅLSÆTNINGER 

Mens vi afventer regeringen nationale målsætninger, vil Vidensråd for Forebyggelse komme med et bud på 10 ambitiøse målsætninger, som vil sætte skub i forebyggelsen. I Vidensrådet har vi tilladt os at sætte sundheden øverst.

Derfor er vores bud på målsætninger formuleret uden skelen til, hvad der er politisk opportunt eller økonomisk overkommeligt. Vi har simpelthen tilladt os at pege på målsætninger, vi bør stræbe efter, hvis det skal lykkes at skabe et sundere samfund, herunder at reducere uligheden i sundhed. Det betyder også, at målsætningerne har en visionær karakter. Det er det her, vi skal arbejde hen imod.

Om det er realistisk? Muligvis ikke. Men det er vigtigt, at vi indimellem – og inden der går politisk pragmatisme i den – minder hinanden om, hvad det er for et samfund, vi gerne vil leve i, når det handler om sundhed. Danskernes sundhed skal forbedres.

Selvom de nyeste tal på middellevetiden viser positive takter, halter vi fortsat efter andre vestlige lande. På ti år er middellevetiden steget fra 76,9 til 79,5 år. På verdensplan placerer det os på en 48. plads ifølge tal fra 2011. Forskere peger på, at vores ryge- og alkoholvaner er hovedårsagen til, at vi halter bagefter andre vestlige lande.

En forbedret folkesundhed har mange fordele. For det første vil det for den enkelte betyde et længere liv med mindre sygdom. For det andet er der helt oplagte samfundsøkonomiske gevinster ved en sundere befolkning, som principielt har brug for færre sundhedsydelser og kan bidrage aktivt til samfundsproduktionen i flere år.

De nationale sundhedsmyndigheder arbejder lige nu med at formulere en række målsætninger, der kan styrke og målrette forebyggelses- og sundhedsfremmearbejdet. Det er positivt, fordi målsætninger kan være et godt redskab til at sætte skub i folkesundheden og sikre en vis ensartethed og kvalitet i forebyggelsesindsatsen.

Vidensrådets bud på målsætninger for folkesundheden er formuleret med vægt på usunde vaner omkring tobaksrygning, alkohol, mad og fysisk inaktivitet, der alle er centrale risikofaktorer for de sygdomme, der bidrager mest til sygdomsbyrden og den sociale ulighed i Danmark (KOL, hjertesygdom, alzheimer (demens), lungekræft, depression, alkoholafhængighed, hørenedsættelse, diabetes, levercirrose og slagtilfælde)1*.

Men også nedslidning og mental sundhed er væsentlige områder, hvis danskernes sundhed skal forbedres. Der er især lagt vægt på rygning og børn og unges sundhed. Dette er ikke tilfældigt.

Rygning er uden sammenligning den risikofaktor, der koster flest liv og dermed også den risikofaktor, der bør sættes hårdest ind overfor. Børn og unges sundhed har vi som samfund en særlig forpligtelse til at sikre, og så vil en tidlig indsats betyde et godt udgangspunkt for et langt og sundt liv.

Ulighed i sundhed er en selvstændig udfordring, som nødvendigvis må håndteres i den fremtidige forebyggelsesindsats, hvis målsætningerne skal indfries og folkesundheden forbedres. Man kan komme et godt stykke med en kombination af strukturelle indsatser og forebyggelsestilbud, som er særligt tilpasset til socialt svagere grupper.

Men en markant reduktion af ulighed i sundhed vil kræve, at man for alvor tager fat i de bagvedliggende determinanter, der i høj grad bestemmer vores helbred og sundhedsadfærd. Det handler bl.a. om uddannelse, fattigdom og boligforhold.

Reduktion i ulighed i sundhed bør derfor være et oplagt tværgående fokus i regeringens forebyggelsesstrategi for de næste år.

 

*1 http://www.sst.dk/publ/Publ2012/03mar/SocialUlighedSundhedKommuner.pdf

 


Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00