
Henrik Vinther Olesen, der er midlertidigt folketingsmedlem for Radikale Venstre, skal være kommunikations- og CSR-chef for Salling Group fra og med den 9. juni.
Det skriver Salling Group i en pressemeddelelse.
Siden november har Henrik Vinther Olesen siddet i Folketinget. Ved det seneste folketingsvalg blev han valgt som Radikale Venstres andensuppleant i Aarhus, men da Morten Østergaard gik på orlov, og folketingsmedlemmet Anne Sophie Callesen gik på barsel, blev han hevet ind som erstatning.
Og nu skal det nuværende folketingsmedlem altså stå for Salling Groups kommunikation og CSR-politik.
”Salling Group har høje ambitioner i forhold til at tage ansvar for det samfund, vi er en del af. Det er også en drivkraft for mig personligt. Derfor er det med glæde og forventning, men også en stor portion ydmyghed, at jeg nu kaster mig over opgaverne, for der er allerede skabt store resultater og sat høje standarder,” udtaler Henrik Vinther Olesen i pressemeddelelsen.
Henrik Vinther Olesen har været ældreordfører siden februar, hvor han overtog posten fra Stinus Lindgreen i forbindelse med en rokade efter udnævnelsen af Marin Lidegaard som næstformand i Radikale Venstre.
Inden den 52-årige suppleant blev hevet i Folketinget, var han kommunikationschef for Børn & Unge i Aarhus Kommune, og han har tidligere arbejdet i ti år som journalist for Jyllands-Posten. Han er også uddannet journalist med en overbygning i offentlig ledelse.
Med jobskiftet forlader Henrik Vinther Olesen ifølge pressemeddelelsen politik.
Omtalte personer
Indsigt
Henrik Thorup80 årI dag
Fhv. formand for statsrevisorerne og regionsrådsmedlem (DF), Region Hovedstaden
Morten Jensen53 årI dag
Leder, Center for Misbrug & Udsatte, Esbjerg Kommune, enhedschef, Institution Vadehavet, Kriminalforsorgen
Thea Kølsen Fischer59 årI dag
Forskningschef og ledende overlæge, Nordsjællands Hospital, klinisk professor, Københavns Universitet, fhv. overlæge, Statens Serum Institut

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Her er tre ministerier, den nye regering bør slå sammen
- Foreninger: Det er ikke længere nok at behandle adhd og autisme som et psykiatrisk spørgsmål
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris
- Camilla Rathcke til KL og Danske Regioner: Sådan kan vi styrke børne- og ungepsykiatrien sammen




















