S: Psykiatrien er "det glemte barn"

Af Yildiz Akdogan (S)
Psykiatriordfører

Psykiatrien har alt for længe været ”det glemte barn” i sundhedsvæsenet. Det har betydet, at mennesker med psykiske lidelser ikke har kunnet være sikre på at få samme gode behandling som hvis de havde haft en fysisk sygdom. Mennesker med ondt i sindet havde ringere muligheder for at blive raske, end hvis de havde haft ondt et andet sted. 

Med den første psykiatriplan var målet at rette op på noget af det store efterslæb, som psykiatrien har lidt under i flere årtier. Der var lang vej, men med planen blev der afsat 2,2 milliarder kroner, som blandt skulle sikre større kapacitet, ligesom der blev indført en udrednings- og behandlingsret for patienter med psykisk sygdom på linje med de patientrettigheder, andre patienter har. 

Planen havde store ambitioner om at nedbringe tvang, sikre mere forskning, viden og evidens og sikre veluddannet personale. Det var en god og særdeles nødvendig plan.

Men vi er langtfra i mål endnu. For en plan med store ambitioner er ikke nok. 

Kvalitetsløft i psykiatrien
Brugen af tvang i psykiatrien er på flere områder steget, ligesom der ikke altid er nok tid til at yde en ordentlig behandling til patienterne. Der meldes om flere farlige hændelser mellem personale og patienter på grund af det stigende antal patienter i psykiatrien og det manglende personale til at behandle de stadigt mere syge patienter. 

Den første psykiatriplan havde store ambitioner om at nedbringe tvang, sikre mere forskning, viden og evidens og sikre veluddannet personale. Det var en god og særdeles nødvendig plan. Men vi er langt fra i mål.

Yildiz Akdogan (S)
Psykiatriordfører

Derfor er vi nødt til at løfte psykiatrien, hvis vi skal kunne yde en værdig behandling til patienterne og sikre, at færre bliver udsat for tvang. 

Det er nødvendigt, at der bliver afsat nok ressourcer til, at personalet får mulighed for at videreuddanne og dygtiggøre sig inden for de nyeste og mest effektive metoder, der findes i dag. Vi er også er nødt til gøre noget ved manglen på uddannet personale.

Den stigende mangel på psykiatere betyder nemlig, at mange patienter ikke får den behandling, de rent faktisk har brug for. Psykiatrien skal være et speciale, som personalet vælger til – ikke fra. 

Opgør med silotænkning
Den efterfølgende indsats, når patienten er blevet udskrevet, bliver givet til for få, hvilket medfører, at mange bliver genindlagt kort tid efter deres udskrivelse. Det SKAL ændres.

Psykiatrien skal bringes videre, og det kræver nytænkning og mod. Vi skal blandt andet have skabt en bedre sammenhæng mellem hospitalspsykiatrien og socialpsykiatrien, hvor vi i højere grad kan sikre, at udskrevne patienter efterfølgende får den rette behandling, så de ikke ender med at blive indlagt igen.

Det kræver, at vi gør op med silotænkningen og med de fastlåste forestillinger, der desværre ofte handler om kasketter og kasser frem for trygheden og kvaliteten for patienten. Det er betontænkning og er ikke til gavn for patienterne.

I stedet er der brug for en større helhedsorienteret indsats på tværs af sektorer og systemer, hvor målet først og fremmest er at give patienterne den bedste og mest effektive behandling. Vi skal være meget bedre til at forebygge sygdom og forhindre sygdom i at vende tilbage og udvikle sig.

Fortsat implementering
Så hvordan løfter vi så psykiatrien? Hvordan sikrer vi, at mennesker med psykiske lidelser kan være sikre på, at den behandling, de får i sundhedsvæsenet, står mål med kvaliteten andre steder? Og at de også får den opfølgende behandling og hjælp, som de har behov for? 

Forskellige organisationer har nævnt en ny psykiatriplan med nye indsatser som et muligt næste skridt. Det vil jeg ikke afvise. Men omvendt er vi også nødt til at se på den plan, vi allerede har, og ikke mindst sikre, at implementeringen af de allerede målsatte og vigtige initiativer fortsætter. Det skylder vi både patienterne, men i høj grad også de fagpersoner, der allerede arbejder med området.

Derudover skal vi også drage lære af processen fra handlingsplanen, og netop den viden kan være ret så afgørende og nødvendig i forhold til det fremtidige arbejde med en opjustering af psykiatriplanen.

Men sagt på godt dansk: First things first.