Bliv abonnent
Annonce
Om  
Sofie Carsten Nielsen

Sofie Carsten Nielsen bliver genvalgt til Folketinget

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
2. november 2022 kl. 17.30

Få timer efter Sofie Carsten Nielsen trak sig som politisk leder i Radikale Venstre, står det nu klart, at hun er blevet genvalgt til Folketinget.

Sofie Carsten Nielsen har med 2.467 personlige stemmer sikret sig det eneste mandat, som Radikale får i Københavns Omegns Storkreds. Og det betyder samtidig, at sundhedsordfører Stinus Lindgren, der har fået 2.221 personlige stemmer, ikke bliver genvalgt.

Allerede inden de personlige stemmetal var endeligt opgjort, vurderede den nu tidligere politiske leder, at hendes mandat var for svagt til at fortsætte. Og selvom Sofie Carsten Nielsen altså bliver genvalgt, er det med en massiv tilbagegang i forhold til 2019, hvor hun fik 8.955 personlige stemmer.

"Hun har simplethen ikke stået som en stærk leder af De Radikale. Og det er på alle måder et frygteligt valg for hende", lyder det fra Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

Og det skyldes ikke mindst, at "vælgerne på ingen måde har forstået, hvad partiet har haft gang i og den linje, hun har ført," vurderer Erik Holstein.

For da Sofie Carsten Nielsen kom til som politisk leder, proklamerede hun, at det skulle være slut med trusler og ultimative krav - og alligevel "har partiet nu stillet to ultimative krav, der har sat det hele i brand".  

Radikale Venstre har i alt fået 3,8 procent af stemmerne på landsplan og er dermed blevet mere end halveret i forhold til valget i 2019.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026