Stigende sundhedsudgifter bekymrer ikke borgerlige politikere

Den virkelige bombe er, hvis sundhedsudgifterne stiger hurtigere end BNP i længere perioder.
Hans Jørgen Whitta-Jacobsen
Overvismand
Når befolkningen efterspørger flere og bedre sundhedsydelser, så er det i orden, at sundhedsområdet på sigt lægger beslag på en stadig større andel af samfundskagen. Også selv om der så bliver færre penge til andre formål. Sådan lyder den overordnede besked fra finansordførerne fra Venstre, Dansk Folkeparti og til dels Liberal Alliance.
Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, ryster ikke på hænderne på kort eller langt sigt i forhold til sundhedsudgifternes stadig større andel af Danmarks BNP.
”Vi har ikke som mål, at sundhedsudgifternes andel af BNP skal stige eller holde sig i ro. Hvis den stigende andel sikrer, at befolkningen får adgang til bedre og flere behandlinger, så må vi skære på andre områder. Det er vi helt på det rene med,” siger René Christensen.
Indsigt
Jakob Kolbye71 årI dag
Adm. direktør, Arch Re
Morten Jensen53 årI dag
Leder, Center for Misbrug & Udsatte, Esbjerg Kommune, enhedschef, Institution Vadehavet, Kriminalforsorgen
Thea Kølsen Fischer59 årI dag
Forskningschef og ledende overlæge, Nordsjællands Hospital, klinisk professor, Københavns Universitet, fhv. overlæge, Statens Serum Institut

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- Her er syv opgaver, som almen praksis bør slippe for
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris
- Knud Aarup: En ny regering skal slå Social-, Sundheds- og Ældreministeriet sammen. Her er hvorfor
- Camilla Rathcke til KL og Danske Regioner: Sådan kan vi styrke børne- og ungepsykiatrien sammen



















