Strid om lesbiskes ret til kunstig befrugtning

NYHED: Enlige og lesbiskes ret til kunstig befrugtning var omdrejningspunktet, da ny lov var til førstebehandling. Selvom netop disse to grupper ikke indgår i lovteksten.
Lars Igum Rasmussen
Fakta
Lovens fire punkter:

  • Længden af nedfrysningstiden af æg forlænges fra 2 til 5 år.

  • Alle raske kvinder, der ikke er i behandling med kunstig befrugtning, får nu mulighed for at donere æg til brug for andre barnløse.

  • Der ændres ikke ved anonymitet for ægdonation, ligesom der ikke gøres ved sæddonation.

  • Ministeriet skal fastlægge kriterier, så uegnede forældre kan afvises behandling med kunstig befrugtning.


  • Kilde: Folketingets hjemmeside og Altinget
    Førstebehandlingen torsdag om det kontroversielle lovforslag om kunstig befrugtning handlede om præcis den del, der netop ikke var medtaget i lovgrundlaget.

    Enlige kvinders og lesbiskes ret til kunstig befrugtning af en læge.

    En debat der har raset i årevis, en debat der skiller de to regeringspartier i så høj grad, at det i fremlæggelsen af lovforslaget ikke er medtaget.

    Hvor der langt ind i det liberale Venstre er forståelse for den enkeltes valg, er der i det konservative søsterparti mere forståelse for en traditionel familieopfattelse, i hvert fald når det gælder samfundets støtte til kunstig befrugtning.

    Dokumentation

    0:000:00