Ulrik André Bøgelund
Christian LehmannSundheds- og Ældreministeriet konstituerer ny pressechef
Ulrik André Bøgelund er konstitueret som kommunikationschef i Sundheds- og Ældreministeriet.
Det oplyser han på Twitter.
"Det er et kæmpe privilegium at løse ministeriets største kommunikationsopgave til dato sammen med imponerende og dygtige kolleger," skriver Ulrik André Bøgelund i sit tweet.
Han overtager ansvaret efter Magnus Ulvemann, der har været udlånt som pressechef fra Udviklingsministeriet, siden Christian Lehmann fratrådte stillingen som pressechef i Sundheds- og Ældreministeriet i september.
Ulrik André Bøgelund kommer fra en stilling som presserådgiver og SoMe-ansvarlig i ministeriet og har tidligere været ansat som presse- og kommunikationskonsulent i Lægemiddelstyrelsen.
Han er fungerende kommunikationschef indtil det bliver besluttet, hvem der permanent skal ansættes i de opslåede stillinger som ministeriets kommunikationschef og pressechef.
Jobnyt: Jeg er blevet konstitueret som Kommunikationschef i Sundheds- og Ældreministeriet.
— Ulrik André Bøgelund (@UlrikAndre_B) December 4, 2020
Det er et kæmpe privilegium at løse ministeriets største kommunikationsopgave til dato sammen med imponerende og dygtige kolleger. #dkpol #sundpol #COVID19dk pic.twitter.com/15FjlVP7IV
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Smuldrer sundhedsreformen i kanterne?
- Cecilie Liv Hansen trækker sig fra post i Region Syddanmark
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april




















