Professor, IT-chef og konsulent: Giv medarbejdere kørekort i AI, når I omstiller sundhedsvæsenet

Overgangen fra analoge til digitale arbejdsgange i sundhedssektoren kræver et skærpet fokus på produktkvalitet, certificering og behandlingsansvar.

For at lette implementering af AI-løsninger og teknologi, bør dette ske inden for rammerne af gældende lovgivning og retningslinjer.

Dette forudsætter dog klinisk accept og lokal godkendelse.

En oplagt tilgang ville være at anvende de samme metoder, som benyttes til fysisk udstyr, og som er reguleret af Styrelsen for Patientsikkerhed og Lægemiddelstyrelsen.

Kvalitet i digitale sundhedsydelser

Indførelsen af AI-løsninger er sandsynligvis bedre end gennemsnittet af den menneskelige ydelse, men dette er svært at bevise.

Særligt vil kombinationen af AI-løsninger med sundhedspersonale, som er kvalificeret til og bruger AI til støtte samt til rutineprægede opgaver, kunne øge effektiviteten.

Og især hvis man sammenholder AI overfor mangel på kvalificeret arbejdskraft, så vil digitale løsninger og teknologi være et bedre kvalitetsvalg, end hvad der meget vel kan være tilfældet – nemlig manglende adgang eller ventetid på behandling.

Menneske og teknologi vil tilsammen altid vil være et løft, hvis det anvendes på en meningsfuld måde.

Mickael Bech, Klaus Larsen og Camilla Søholm

Der, hvor det egentlige kvalitetsløfter finder sted, er i elementet med "mennesker og teknologi i sammenhæng".

Menneske og teknologi vil tilsammen altid vil være et løft, hvis det anvendes på en meningsfuld måde.

Dette stiller krav om en tydelig ledelsesopbakning og prioritering.

Hvis man for alvor udruller AI i sundhedsvæsenet, kræver det en tæt og løbende dialog med ledelsen.

Ledelsen skal have mulighed for hurtigt, og på et informeret grundlag, at kunne træffe ledelsesmæssige beslutninger, der understøtter en klog udrulning. 

Nye digitale kompetencer

Når man digitaliserer, afføder det en naturlig drøftelse af kvalitet og meningsskabelse for både patienter og medarbejdere, som ledelsen skal adressere.

For eksempel kan man ikke køre bil, hvis ikke man har taget et kørekort.

At kunne køre bil kræver, at man kan betjene bilen og kender trafikreglerne.

Det samme gør sig gældende for indførelsen af AI.

Her skal ledelsen sikre sig, at medarbejderne får et kompetenceløft, for at de kan anvende AI-løsninger på en sikker og perspektiverende måde, hvor kvaliteten i ydelserne bibeholdes eller forbedres.

De relevante kompetencer handler ikke alene om teknisk kunnen, men snarere om at sundhedspersonalet også udvikler deres kliniske og sundhedsfaglige forståelse i samspil med mulighederne indenfor AI.

Men hvordan kan man opnå nye kompetencer i en travl hverdag, hvor personalet har travlt med at opretholde den nuværende drift, samtidig med at de digitale muligheder både bevæger sig hurtigt og behovene skal tilpasses til den enkelte person?

Et bud er, at kompetenceudviklingen sker via e-læring i samspil med 'on-the-job training' tilpasset den enkelte person, samt at kompetencer dokumenteres og anerkendes ved brug af såkaldte microcredentials.

E-læring og microcredentials

Microcrendentials, en form for microcertificering, er et oplagt redskab, ledelsen kan anvende til at motivere medarbejderne til at opnå et kompetenceløft.

Læringsforløb giver mulighed for målrettet og fleksibel læring, som også kan foregå i et onlineformat.

Fordelen er her, at læringsforløbet vil fungere som en fælles forståelsesmæssig referenceramme for arbejdet med og forståelse af brugen af AI-løsninger på tværs af personalegrupper.

Hermed sikrer ledelsen sig, at alle medarbejdere opnår fælles forståelse på en fleksibel og dynamisk måde.

Det særlige ved microcredentials er, at "den lærende" selv ejer det eller de pågældende microcredentials, og det kan øge motivationen for at gennemføre et e-læringsforløb.

I det tilfælde medarbejderne ønsker at søge ansættelse et andet sted i sundhedsvæsenet, kan de tage disse kompetencer med sig.

Mickael Bech, Klaus Larsen og Camilla Søholm

I det tilfælde medarbejderne ønsker at søge ansættelse et andet sted i sundhedsvæsenet, kan de tage disse kompetencer med sig.

Dette er til fælles gavn for alle, hvis, og kun hvis, der tænkes i læringsindhold, som ikke kun er lokalt forankret.

Netop det online aspekt gør det muligt, at disse online læringsforløb kan anvendes udenfor organisationen.

Det kræver ledelsesmæssige samarbejder på tværs af organisationer, og er essentielt hvis dette skal kunne lade sig gøre.

Herved ville man drage fordel af en bedre ressourceudnyttelse.

Og det er dét, der er og bliver den helt centrale problemstilling, nemlig en optimal udnyttelse af de eksisterende ressourcer.