Læger fra fagvidenskabelige selskaber: Sådan kan en "rød knap" hjælpe børn i mistrivsel

De unge bliver overset

Sundhedsstrukturreformen har fokus på patientrettigheder, kronikerpakker og ældre med multisygdom.

Det er nødvendige områder, men børn og unge har ingen stærke patientforeninger, de skriver ikke læserbreve og kan ikke stemme til folketingsvalg. De bliver overset i den nye reform.

Udfordringen er, at børn og unge i mistrivsel kommer i klemme, fordi det nødvendige samarbejde på tværs er uklart, tungt og ofte reelt umuligt at igangsætte.

Hjælpen findes måske derude – men hvordan får vi adgang til den?

Når kommunikationen mangler, bliver den enkelte fagperson stående alene uden handlemuligheder, mens familien mister modet.

Den situation er urimelig for både barnet, forældrene og de fagprofessionelle, der faktisk ønsker at handle.

Sagen Niklas

Niklas er 15 år og har ikke været regelmæssigt i skole i flere år. Allerede tidligt i barndommen har Niklas været mange gange ved egen læge og været igennem en lang somatisk udredning på børneungeafdelingen grundet komplicerede symptomer og mistanke om muskelsvind.

Forløbet endte med diagnosticering af funktionel lidelse, formentlig som en belastningsreaktion.

Allerede på dette tidspunkt kunne en fælles handleplan have gavnet Niklas for at forsøge at forebygge fremtidige belastningsreaktioner.

Nu, flere år efter den første somatiske udredning og en efterfølgende udredning i børne- og ungdomspsykiatrien med fund af en autismediagnose, kommer han til egen læge, fordi han har fået voldsom kvalme og tabt sig ti kilo.

Flere instanser er inde over, men uden fælles plan. Familien har i forvejen stor belastning med flere søskende med psykiatriske diagnoser. Forældrene vurderes kompetente, men er pressede.

En ulykke i slowmotion

Her burde "rød knap" have været trykket på: skole/PPR, socialforvaltning, pædiatri og Børne- og Ungdomspsykiatri bør mødes med familien, identificere belastninger i hverdagen (for eksempel skolens krav og kravene i hjemmet) og sammen beslutte behandling og indsatser – med én koordinator og fælles opfølgning, så det sikres, at Niklas får gavn af indsatserne.

En "rød knap" kunne have reduceret koordinationsbyrden og givet Niklas den nødvendige sammenhængende hjælp.

Se afsendere i faktaboks

En "rød knap" kunne have reduceret koordinationsbyrden og givet Niklas den nødvendige sammenhængende hjælp og dermed bedre vej tilbage til trivsel.

Praktiserende læger møder i stigende grad familier, der ikke kan få hjælp i tide – og hvor almen praksis ikke kan samarbejde med daginstitution, skole, PPR eller kommunen via et egnet spor.

En underretning er ikke et samarbejdsværktøj.

Familierne kommer tilbage, og når de gentagne gange henvender sig hos den praktiserende læge, er det stadig med håb om at få den hjælp, de ikke har kunnet få i kommunen.

Familierne kæmper i årevis og prøver selv at finde vej i dagtilbud og skole. Men hverken familierne eller den praktiserende læge kan orientere sig i systemet, eller også er systemet ikke gearet til at hjælpe tidligt.

Til sidst bliver løsningen, at den praktiserende læge søger hjælp i det højtspecialiserede sundhedsvæsen, hvor der først er adgang, når problemerne er blevet meget store og meget tydelige.

For den praktiserende læge kan det være som at observere en ulykke i slowmotion uden mulighed for at bremse. Hvem skal egentlig gribe disse børn og deres familier?

Det let tilgængelige behandlingstilbud i kommunerne er ved at blive etableret, og det er tænkt til at hjælpe trivselsproblemer tidligt.

Men det løser ikke problemerne uden et velfungerende kommunikationsspor mellem almen praksis, skole/dagtilbud, PPR, socialforvaltning og de relevante sygehusafdelinger, hvorved indsatsen risikerer at blive fragmenteret og derfor ineffektiv.

Der mangler en tydelig mekanisme til at samle alle relevante parter, for børne- og familieliv er ofte komplekse og udvikler sig hurtigt. Det er præcis her en "rød knap" skal anvendes.

Brug for en rød knap

"Rød knap" er en enkel idé med stor effekt: Når et barns situation kræver hurtig fælles handling, skal en aktør – for eksempel almen praksis, pædiatri, Børne- og Ungdomspsykiatri, pædagog, skolelærer eller kommune – kunne indkalde til tværfagligt samarbejde.

Formålet er at skabe én fælles problemforståelse og én plan, hvor hver part påtager sig konkrete opgaver med klare tidsrammer.

"Rød knap" skal erstatte de lange forløb med ukoordinerede enkeltindsatser og i stedet skabe sammenhæng nær børnene og deres familier.

Det forudsætter et kommunikationsspor, der er lige så enkelt som en telefon: et trygt, lettilgængeligt kontaktpunkt, hvor praktiserende læger, de kommunale og regionale instanser kan deles om information og aftaler.

Ikke som et ekstra lag papir, men som en mulighed for at afklare, hvem der gør hvad, hvornår, og hvordan der følges op.

Familien skal opleve, at hjælpen hænger sammen – også når hverdagen ændrer sig, og planen skal justeres.

To krav til sundhedsrådene

• Etablér fælles, sikkert kommunikationsspor mellem almen praksis, børne- og ungdomspsykiatrien, børneungeafdelingerne, daginstitution/skole, PPR, socialforvaltning og relevante regionale enheder – med fælles forpligtende plan og opfølgning fra første kontakt.
• Implementér "rød knap" for flertydige børne-/ungesager: tydelige kriterier, defineret responstid, fast mødeindkalder og koordinator, mandat til at beslutte indsatser ved bordet og automatisk opfølgning.

Sæt de unge i centrum

Vi tre selskaber er enige: Hvis sundhedsstrukturreformen skal lykkes, må børn og unge stå centralt i arbejdet.

Der er brug for en klar plan, der sikrer sammenhæng og lige adgang til hjælp – uanset om udfordringen er fysisk, psykisk eller social.

Med et reelt kommunikationsspor og en operativ "rød knap" kan vi handle tidligt, handle sammen og handle meningsfuldt.

Det må og skal være en bunden opgave for de nye sundhedsråd at løfte begge disse opgaver. Vi stiller gerne op til uddybning og har konkrete modeller at byde ind med.