EU-kommissær: Fælles europæisk indsats kan forebygge mange tilfælde af kræft

Af Stella Kyriakides
Kommissær med ansvar for sundhed og fødevaresikkerhed
Hver dag diagnosticeres der nye kræfttilfælde i Europa. Hver dag oplever patienter i Europa, deres familier og venner den enorme bølge af følelser, som en kræftdiagnosticering fører med sig. Usikkerhed om fremtiden, følelser af chok, sorg, vrede eller endog håbløshed.
Kræft er et alvorligt sundhedsproblem, som vil påvirke 40 procent af EU's borgere direkte på et eller andet tidspunkt i deres liv. I Danmark dør næsten 16.000 hvert år på grund af kræft. Uden tiltag forventes det samlede antal kræfttilfælde i EU at blive fordoblet inden 2035.
Medmindre vi vender denne alarmerende tendens, vil den byrde, som kræft indebærer for vores familier, vores sundheds- og socialsikringssystemer og vores økonomier, fortsætte med at vokse.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Mulighederne er enorme
Arbejdet med at mindske antallet af kræfttilfælde i Europa er en topprioritet for mig som EU-kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed. Det er en sundhedsprioritet for vores borgere og for Kommissionen under ledelse af Ursula von der Leyen. Det er et område, hvor vi forventes, og hvor vi er fast besluttet på at gøre det bedre — og at levere resultater.
For mig er der kun én måde at være virkelig effektiv på, når det drejer sig om at bekæmpe kræft, og det er at gøre indsatsen til en fælles europæisk prioritet. Jeg mener, at vi har en enorm forandringskapacitet, men kun hvis vi gør en fælles indsats, som omfatter alle — politiske beslutningstagere og sundhedspersonale, patientrepræsentanter og industrien — og vigtigst af alt en indsats, som inddrager vores borgere.
Kræft er en kompleks sygdom, og vi er nødt til at se på alle dens dimensioner, lige fra de fødevarer, vi spiser, til adgangen til lægemidler.
Stella Kyriakides
Kommissær med ansvar for sundhed og fødevaresikkerhed
I dag ved vi, at op til 40 procent af alle kræfttilfælde kan forebygges. Det betyder, at mulighederne for at gribe ind og redde liv er enorme.
Det er denne samlede kapacitet og de muligheder for handling, som jeg gerne vil mobilisere gennem den fremtidige europæiske kræftplan.
Kræft er en kompleks sygdom, og vi er nødt til at se på alle dens dimensioner, lige fra de fødevarer, vi spiser, adgangen til lægemidler, den rette pleje, den rigtige teknologi til inddragelsen af sektorer og erhvervsgrene uden for sundhedssektoren, herunder uddannelse, miljø, landbrug og forskning. Alle aktører fra alle sektorer skal bidrage.
Tværgående plan
Gennem den europæiske kræftplan vil vi træffe foranstaltninger på alle stadier af sygdommen lige fra forebyggelse til konstatering, behandling, helbredelse og palliativ pleje.
Vi er nødt til at blive bedre til at forebygge og diagnosticere kræft. Forebyggelse af kræft vil altid være bedre end at helbrede, og vores hovedprioritet må i første omgang være at forhindre, at vores borgere bliver kræftpatienter.
Hvis vi hjælper dem med at føre et sundere liv — at spise bedre, motionere mere og samtidig at drikke mindre og undlade at ryge — kan vi reducere antallet af diagnosticerede kræfttilfælde. Og hvis vi arbejder på at udvide vaccinationsdækningen og foranstaltninger til for eksempel at forbedre luftkvaliteten i vores byer, kan vi også gøre en forskel.
Lige adgang til medicin
Hvis vi hjælper vores borgere til bedre at forstå betydningen af kræftscreening og tidlig diagnose, kan der reddes endnu flere liv. For at dette skal kunne fungere, er det nødvendigt, at alle medlemsstater indfører certificerede nationale screeningsprogrammer.
Selv om vores prioritet i første omgang bør være at gøre vores yderste for at forebygge kræft, er vi nødt til at sikre, at de, der har kræft — og deres familier — får den støtte og pleje, de har brug for. Dette omfatter den grundlæggende ret til lige adgang til medicin og innovative behandlingsformer.
En kræftpatients rejse ophører imidlertid ikke efter behandlingen. De, der overlever eller lever med sygdommen, bør have struktur og tryghed tilbage i deres liv. De må ikke være udsat for forskelsbehandling, stigmatisering eller hindringer for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Vi er nødt til at tage de forskellige dele af dette enorme puslespil og sætte dem sammen, så vi kan se hele billedet klart. Det første skridt i denne fælles indsats begynder i dag.
Jeg ser frem til at lytte til danskernes idéer og bekymringer og arbejde sammen med de danske myndigheder om at skabe positive forandringer for dem. Sammen kan vi gøre det bedre, når det drejer sig om at bekæmpe kræft. Sammen kan vi gøre en forskel.
Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Smuldrer sundhedsreformen i kanterne?
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- De østdanske sundhedspolitikere står med de sværeste beslutninger af alle. Og de nye sundhedsråd er ingen mirakelkur
- Alternativets partileder har gjort sig selv til sundhedsordfører. Det er ikke tilfældigt
- Futurecare: Pårørende bærer en stor byrde i stilhed. Nu må politikerne tage ansvar


















