Debat

Sundhedsøkonom: Flere ældre er ikke skyld i stigende udgifter

DEBAT: Det er ikke en længere levetid, men derimod andre faktorer, der er skyld i, at udgifterne til sundhed stiger, når der er flere ældre, siger Eva Draborg, sundhedsøkonom fra SDU.

Foto: Lars Helsinghof /Altinget
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Eva Draborg
Lektor, Ph.d. ved Center for Sundhedsøkonomisk forskning

Der er en statistisk sammenhæng mellem antallet af storke og antallet af nyfødte børn. Jo flere storke, desto flere nyfødte. Er det fordi, børnene kommer med storkene?

Samme logik kan man tillægge sammenhængen mellem antallet af indbyggere i aldersgruppen 65+ og udgifter til sundhedssektoren i Danmark. Jo flere danskere i den ældre aldersgruppe, desto større udgifter til sundhedssektoren. Er det så vores stigende middellevetid, som er skyld i de øgede udgifter til sundhedssektoren?

Der er ingen tvivl om, at der er sammenhæng mellem alder og forbrug af sundhedsvæsenet, men er det, fordi de ældre mere syge end tidligere? Og er det, fordi sygdom behandles i flere år, qua at man lever længere? Bliver man syg af at blive ældre?

Fakta
Detag i debatten!
Send en mail til [email protected]

Udgifter aftager ved lang levetid
Ser man på udgifterne til sundhedsvæsenet fordelt over livsforløb, så viser de klart, at der bruges langt flere ressourcer i den sidste periode af livet umiddelbart forud for død. Det gælder både for børn, unge, ældre og gamle. Faktisk udgør det, der betegnes terminaludgifter, en væsentlig del af de samlede sundhedsudgifter, og tallene viser, at terminaludgifterne er størst for børn og unge, der nærmer sig døden, men falder drastisk fra omkring 20 års-alderen.

Set over hele livsforløb, så viser det sig, at terminaludgifterne igen aftager fra 60-70 års alderen. Det vil sige, jo længere, vi lever, desto mindre bruges i den sidste periode inden død. Umiddelbart vil man så konkludere, at den længere levetid må reducere udgifterne, i hvert fald i den sidste periode inden død.

Ja, man bliver mere syg af at blive ældre, men det er ikke den længere levealder per se, der er den primære årsag til væksten i sundhedsudgifterne.

Eva Draborg
Sundhedsøkonom, Syddansk Universitet

Hvad driver så væksten i sundhedsudgifterne? Specielt når utallige studier også har vist, at vi lever længere og har det bedre. Det, der betegnes ”sund aldring”, som implicerer, at vi lever længere med bedre fysisk og mental funktionsevne; at en 90-årig i dag ikke svarer – fysisk og mentalt – til en 90-årig for ti år siden; at aldringsprocessen udskydes. Døden udskydes også, men undgå den kan vi ikke.

Andre faktorer spiller ind
Hvad kan så begrunde de stigende sundhedsudgifter? Ja, flere faktorer driver væksten i sundhedsudgifter, men to er mere fremtrædende end andre, nemlig den teknologiske udvikling i diagnostik og behandling samt vores ønsker til sundhedsvæsenet. Sidstnævnte betegnes efterspørgselspres og indebærer ønsket, ”hvis det er (blevet) muligt, så vil vi det”. Med andre ord: vi har flere ønsker til behandling - ønsker, som ikke (nødvendigvis) kunne opfyldes for få år tilbage.

Flere af de ønsker kan også opfyldes nu med den teknologiske udvikling, vi oplever. Det går stærkt med nye, andre og bedre behandlingsmuligheder, og indikationsgrænserne for at behandle rykkes i takt med mulighederne. Vi kan diagnosticere og behandle flere og mere. Samtidig udvikles og forfines diagnosemulighederne. Flere kan diagnosticeres som værende patienter; personer som måske for ti til 20 år siden ikke var kategoriseret som sådan, kun fordi diagnosemulighederne ikke fandtes. Innovation og udvikling kræver ressourcer, og de skal hentes hjem igen. Ofte i form af patenter og høje priser, hvilket er endnu en medvirkende faktor i væksten i sundhedsudgifterne.

Hvad er problemet med levetiden og sundhedsøkonomien? Ja, man bliver mere syg af at blive ældre, men det er ikke den længere levealder per se, der er den primære årsag til væksten i sundhedsudgifterne. Vi har det jo bedre, end man havde det tidligere. Det er det, der sker i mellemtiden, altså mens vi lever længere, der har stor indvirkning på sundhedsudgifterne. Her er både den teknologiske udvikling og vores ønsker og præferencer særligt fremtrædende som drivere for de øgede sundhedsudgifter. Problemet er altså ikke, at vi lever længere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Eva Ulriksen Draborg

Lektor og studieleder, Dansk Center for Sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet
cand.rer.soc. (SDU 1991), ph.d. i sundhedsøkonomi (SDU 1998)

0:000:00