Forskerklummen: Så meget koster utilsigtede hændelser

PATIENTSIKKERHED: 14 milliarder kroner bliver årligt brugt på behandling af utilsigtede hændelser i sygehusvæsenet, skriver sundhedsøkonom Søren Rud Kristensen.

Af Søren Rud Kristensen
Lektor i sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet, og affilieret forsker, The Nihr Imperial Patient Safety Translational Research Centre (Pstrc)

Patientsikkerhed lyder måske ikke som et emne af oplagt interesse for økonomer.

Men hvis man ser nærmere på, hvad fejl og utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet hvert år koster samfundet i såvel unødig lidelse som i kroner og øre, må det stå klart, at patientsikkerhed og kvalitet i sundhedsydelserne bør interessere selv de mest hardcore regnedrenge og -piger.

En OECD-rapport fra 2017 anslår, at omkring hver tiende sygehuspatient udsættes for unødig skade under indlæggelse, og at omkring 15 procent af sygehusomkostninger og -aktivitet kan henføres til efterbehandling af problemer med patientsikkerheden.

I en dansk kontekst svarer det til, at cirka 14 milliarder kroner årligt bruges på behandling af utilsigtede hændelser i sygehusvæsenet alene.

Konkret er der tale om eksempelvis sygehuserhvervede infektioner, liggesår, medicineringsfejl og fejl under kirurgi, som hvert år betyder flere sengedage og øgede behandlingsomkostninger, som ofte kunne have været undgået, hvis hygiejnen havde været i orden, patienten tilset i tide eller recepten tjekket en ekstra gang.

44 infektioner per 10.000 risikodøgn
Tal fra den national database for sygehuserhvervede infektioner (Haiba) viser for eksempel, at der er omkring 13.000 sygehuserhvervede urinvejsinfektioner om året i Danmark, som svarer til 44 infektioner per 10.000 risikodøgn.

Dette tal har i øvrigt været stort set uændret siden de første publicerede data i 2014.

De færreste vil hævde, at disse hændelser sker med sundhedspersonalets gode vilje. Hændelserne er jo netop utilsigtede, men det betyder ikke, at de ikke kunne have været undgået. De er ikke alle uundgåelige.

Forskning anslår, at 30 til 70 procent af utilsigtede hændelser kunne have været undgået.

Et forsigtigt bud kan så lyde, at havde hændelserne været undgået, kunne mellem fire og ti milliarder kroner årligt været brugt til at behandle andre patienter, have fundet anvendelse et andet sted i det offentlige eller være sendt tilbage i borgernes lommer.

Tab af livskvalitet i et halvt år
Det er ikke blot behandlingsomkostninger, der kan reduceres ved at forebygge utilsigtede hændelser.

Det måske vigtigste argument for at forbedre patientsikkerheden er muligheden for at skåne patienterne for unødig smerte og ubehag forbundet med en utilsigtet hændelse.

Studier har påvist, at unødige komplikationer kan være forbundet med tab af livskvalitet op til seks måneder efter hændelsen, når man sammenligner patienter, som er og ikke er udsat for disse hændelser.

Men det stopper ikke her.

Utilsigtede hændelser kan også koste menneskeliv.

På baggrund af international litteratur har Dansk Selskab for Patientsikkerhed anslået, at mellem 600 og 1.500 dødsfald om året kan tilskrives utilsigtede hændelser.

Til sammenligning var antallet af trafikdræbte sidste år 175 personer.

Få studier om indirekte omkostninger
Dertil kommer de indirekte omkostninger forbundet med for eksempel senere tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Der er meget få studier, der har forsøgt at opgøre disse indirekte omkostninger ved utilsigtede hændelser, men danske data giver gode muligheder for at forsøge at sætte tal på også disse omkostninger, og det vil være et oplagt fremtidigt forskningsemne.

Hvad kan man så gøre for at forbedre patientsikkerhede, og ikke mindst kan vi forvente forsøg på, at omkostningerne hertil står mål med gevinsterne?

En Vive-rapport fra 2018, der var inspireret af den førnævnte OECD-rapport, spurgte danske aktører, hvilke af 41 tiltag der kunne have gang på jorden i Danmark.

Blandt topscorerne på det kliniske niveau var indførelse af tjeklister i forbindelse med kirurgi og andre procedurer, indsatser mod utilsigtede hændelser ved medicinering gennem involvering af patienter i eget forløb og en patientsikkerhedspakke til forebyggelse af venøse blodpropper.

Fælles for disse indsataser er, at de koster lidt at indføre sammenlignet med de mulige gevinster, der er forbundet med en reduktion i antallet af utilsigtede hændelser.

God økonomi i at fokusere på indsatser
Desuden fremhævede Vive-rapporten initiativer på organisatorisk og nationalt niveau, der ligeledes blev vurderet som omkostningseffektive tiltag til forbedring af patientsikkerheden.

På det organisatoriske niveau blev blandt andet fremhævet rationel brug af antibiotika samt håndhygiejneindsatser og på det nationale niveau undervisning i patientsikkerhed på sundhedsgrunduddannelserne.  

Alt tyder altså på, at der er god økonomi i at fokusere på, at indsatser, der kan reducere antallet af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet.

Helt hvor god kan dansk forskning hjælpe til med at vise i fremtiden.

Forrige artikel Ergoterapeuter: Specialuddannelser er vejen til bedre rehabilitering Ergoterapeuter: Specialuddannelser er vejen til bedre rehabilitering Næste artikel Aktører: Dødelig danmarkshistorie gentager sig, hvis ikke alle vaccineres Aktører: Dødelig danmarkshistorie gentager sig, hvis ikke alle vaccineres
Politisk stuegang: Regeringen vil have alt for meget med i psykiatriplan

Politisk stuegang: Regeringen vil have alt for meget med i psykiatriplan

PODCAST: En 10-års-plan for psykiatrien skal fokusere på de alvorligt psykisk syge, mener eksperterne i denne omgang Politisk Stuegang. Lyt med, når Ole Toft, Sidsel Vinge og Leif Vestergaard Pedersen gennemgår de sundhedspolitiske udmeldinger i regeringens forståelsespapir.