Sygeplejersker: Flere aktører og mere koordinering hjælper ikke multisyge

DEBAT: Vi bør nøje overveje, om nye funktioner løser problemerne med multisyge patienter i sundhedsvæsenet. Flere aktører kræver mere koordinering, mener Sygeplejersker i Kommunerne.

Sygeplejerskerne doserer medicin i hjemmet og på plejecentrene, og derfor kan de se problemerne, der opstår på grund af behandling med flere lægemidler, mener formand.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Inge Jekes
Formand, Sygeplejersker i Kommunerne

Der er findes ikke en enkelt løsning på, hvordan vi rydder op i de ældres medicinskabe.

Tværtimod er det afgørende, at der sættes ind på flere områder.

Det er eksempelvis ikke nok at ansætte farmakonomer i kommunerne, som Christina Durinck, formand for Farmakonomforeningen, giver udtryk for i Altinget.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Udfordringerne er komplekse, og som sygeplejersker står vi ofte i centrum af behandlingen og kan observere, hvor problemerne opstår.

Medicin ændres efter indlæggelse
Lad mig give et eksempel:

For at mindske de nævnte fejl er svaret nærmere ro og tid, så opdatering og medicinadministrationen kan foregå patientsikkert.
Inge Jekes
Formand, Sygeplejersker i Kommunerne

Jørgen er netop blevet udskrevet fra sygehuset. Jørgen har kol, knogleskørhed, angst, forhøjet blodtryk, slidgigt og mavesårsgener.

Op til indlæggelsen var Jørgen meget trist og opgivende. I samarbejde med en psykiater startede Jørgen på antidepressiv behandling.

Sygeplejersken besøger Jørgen i eget hjem dagen efter udskrivelse. Sygeplejersken konstaterer, at FMK ikke stemmer overens med den medicin, som Jørgen fik før indlæggelsen.

Inhalationsmedicinen er ændret, der er tilføjet Ibumetin, og den antidepressive behandling er seponeret.

Sektorovergange skaber risiko for fejl
Sygeplejersken kontakter sygehuset med henblik på at få en afklaring i forhold til ændringerne, da hun er bekymret for, om ændringerne beror på en fejl.

På sygehuset kan man ikke tage stilling til den antidepressive behandling, men blot konstatere, at Jørgen ikke har fået det under indlæggelsen. Ibumetin ændres til Pamol.

Jørgen er en af de mange patienter, som sygeplejerskerne i kommunerne varetager pleje og behandling til og et godt eksempel på de situationer, hvor der er størst risiko for fejl:

Ved sektorovergange, hos polyfarmaci-patienter, og når patienterne får risikomedicin.

Farmakonomer er ikke inde over iværksat behandling
I forhold til sektorovergange viste en spørgeskemaundersøgelse, som Dansk Sygeplejeråd gennemførte blandt 3.666 kommunalt ansatte sygeplejersker i 2018, at 82 procent af sygeplejerskerne inden for den seneste måned havde oplevet mangelfuld opdatering af FMK og medicinlister hos borgere, der blev udskrevet.

Nogle steder er der blevet ansat farmakonomer til at sikre medicineringsprocessen. Ulempen ved dette tiltag er, at farmakonomen ikke er en del af plejen.

Derfor er vedkommende ikke i stand til at observere patienten for virkning og bivirkninger af iværksat behandling.

Endvidere bør vi overveje meget, om nye funktioner er svaret på de problemer, der er i sundhedsvæsnet. Jo flere aktører, jo mere koordinering.

For at mindske de nævnte fejl er svaret nærmere ro og tid, så opdatering og medicinadministrationen kan foregå patientsikkert.

Læs også

Geriatikerformand: Oprydning i medicinskabe er lægernes ansvar

Debat

Sygeplejersker har stort medansvar
I forhold til polyfarmaci vil det altid være et lægeligt ansvar, men sygeplejerskerne har et stort medansvar, da de i samarbejde med det øvrige sundhedsfaglige personale er tæt på patienterne og dermed i stand til at være opmærksomme på, om den ældre medicinske patient får problemer på grund af behandlingen.

Sygeplejerskerne er en af de faggrupper, som doserer medicin i hjemmet og på plejecentrene, og derfor kan sygeplejersken identificere de problemer, der opstår på grund af behandling med flere lægemidler og være med til at løse disse i samarbejde med den praktiserende læge.

Med indførelse af fast tilknyttede læger på plejecentrene vil et tættere samarbejde omkring patienten være muligt.

Tidligere var det kutyme, at sygeplejersken mindst en gang om året kunne bede praktiserende læge om en struktureret medicingennemgang. Dette imødekommes desværre ikke længere alle steder.

Gennemgang kan gavne patienter
Patienten kan have gavn af en medicingennemgang, hvor den aktuelle medicinliste gennemgås og vurderes systematisk med patienten, lægen og sygeplejersken.

Komplekse patienter kræver komplekse løsninger, og derfor findes der ikke et quickfix, der kan sikre styr på de ældres medicinskabe – men der er en række tiltag, som vi skylder de ældre patienter at tage fat på.

Det er:

Ro og tid til den enkelte patient. Politisk bør der afsættes ressourcer til, at personalet har den fornødne tid sammen med patienten.

Mindst en årlig struktureret medicingennemgang med deltagelse af patient, læge og sygeplejerske.

En fortsat udbygning af ordningen om fast tilknyttede læger på plejecentrene.

Kommunerne bør sikre, at der er sygeplejersker til stede på plejecentrene.

It-systemer skal kunne tale sammen.

Politik har aldrig været vigtigere