Sygeplejersker til Løkke: Arbejdet i det nære kræver nye kompetencer

DEBAT: Både regeringen og socialdemokraterne vil sætte fokus på det nære sundhedsvæsen. De øgede kommunale sundhedsopgaver kræver dog en opkvalificering af de kommunale sygeplejersker, skriver Pia Dreyer og Mette Ring fra Dansk Sygepleje Selskab.

Af Pia Dreyer og Mette Ring
Hhv. formand og bestyrelsesmedlem i Dansk Sygepleje Selskab

Det er al ære værd, at regeringen og socialdemokraterne med henholdsvis en sundhedsreform og et løfte om 1.000 flere sygeplejersker sætter øget fokus på det nære sundhedsvæsen i kommunerne, som uden tvivl bliver centralt fremadrettet i en tid med stadig flere kronikere og multisygdomme.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at de øgede sundhedsopgaver i kommunerne kræver opkvalificering af de kommunale sygeplejersker. Uden et kompetenceløft bliver det svært at føre visionen om bedre sammenhæng i behandlingen og plejen af patienterne i det nære sundhedsvæsen ud i livet.

Krævende at arbejde i det nære
Statsministeren har tidligere antydet, at arbejdet i det nære ikke er svært. Beskrivelsen er svær at genkende for enhver, der har tilbragt tid sammen med en sygeplejerske i en vilkårlig dansk kommunes sundhedsvæsen.

Arbejdet i det nære sundhedsvæsen er krævende. Det skyldes ikke mindst, at man som kommunal sygeplejerske ofte er alene med patienterne, modsat kollegerne på hospitalerne.

Man skal træffe stribevis af beslutninger uden livline, og man skal håndtere en lang række komplekse sygdomsbilleder, alt imens man skaber en omsorgsfuld ramme for patienten. 

Med reformen bliver der flere sygeplejemæssige opgaver, samtidig med at ansvaret bliver større.

Derfor skal de kommunale sygeplejerskers kompetencer øges inden for en række forskellige områder, hvis de fortsat skal kunne levere pleje og behandling på et fagligt højt niveau til gavn for patienterne.

Kræftområdet som eksempel
Et konkret eksempel er kræftområdet, hvor patienter har stor glæde af hjemmebehandling. Ikke alle sygeplejersker har imidlertid de påkrævede specialistkompetencer. Derfor bør der udvikles et kompetenceprogram for hjemmesygeplejersker om håndtering af cytostatika i hjemmet og observation af bivirkninger.

Et andet eksempel er multisyge patienter. I dette tilfælde har sygeplejerskerne på de lokale sundhedscentre behov for opkvalificering i samarbejde med de specialiserede sygehusafdelinger.

Et konkret element kunne være udvekslingsaftaler, hvor erfarne specialistsygeplejersker fra sygehuset ”bytter” med kollegaer i sundhedscentrene i oplæringsforløb om behandling af patienter med eksempelvis KOL eller diabetes.

Behov for forbedret grunduddannelse
Et godt skridt på vejen til et højere kompetenceniveau for sygeplejerskerne i kommunerne er en ny efteruddannelse i borgernær sygepleje, som startede ved årsskiftet på landets professionshøjskoler.

Uddannelsen skal styrke sygeplejerskernes kliniske, organisatoriske og kvalitetsudviklende kompetencer, så de bliver bedre til at pleje og behandle borgere med kronisk sygdom, udsatte borgere og personer med multisygdomme.

Men det er ikke nok. Grunduddannelsen som sygeplejerske bør justeres, så der kommer endnu mere fokus på emner som farmakologi, akutsygepleje, akutbehandling, patientrettigheder og inddragelse af borgere og pårørende. Alle er områder, som kommunale sygeplejersker i stigende grad skal være stærke til.

Når det er nært, skal man være lærd. Og det gælder ikke mindst for sygeplejersker, der som den eneste faggruppe er tæt på patienterne døgnet rundt.

Forrige artikel V-politiker: Jeg frygter, at en ny regering vil rulle patientrettigheder tilbage V-politiker: Jeg frygter, at en ny regering vil rulle patientrettigheder tilbage Næste artikel Tandlæger: Alvorlig tandlægemangel kalder på akut handling Tandlæger: Alvorlig tandlægemangel kalder på akut handling