Tandtænketanken: Voksentandplejen har brug for et grundigt eftersyn

Tandtænketanken
Se alle afsendere i boksen nedenfor
Vi har et A-hold og et B-hold i tandsundhed.
A-holdet er dem med de økonomiske og menneskelige ressourcer til at sikre sunde tænder og en sund mund.
B-holdet er dem, der ikke har økonomi eller overskud til at gå til tandlæge.
Tænk på de mange patienter, især ældre, der kæmper med alvorlige tandproblemer på grund af medicin. Mange af dem har ofte en meget begrænset økonomi.
De kan være stoppet med at arbejde på grund af deres sygdom, eller de har kun en folkepension at leve for.
Og så er der alle de mennesker, der ikke har overskud til at navigere i det bureaukrati, der følger med, når man skal ansøge om tilskud til tandbehandling.
- Ellen Trane Nørby, formand for Tandtænketanken
- Rikke Hamfeldt, udpeget af Ældre Sagen
- Marlene Grønnegaard Them, udpeget af Danske Patienter
- Maria Iversen, udpeget af Diabetesforeningen
- Esben Øzhayat, udpeget af Odontologisk Institut, Københavns Universitet
- Siri Beier Jensen, udpeget af Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet
- Maiken Bagger, udpeget af Offentligt Ansatte Tandlæger i Tandlægeforeningen
- Rune Hyldgaard, udpeget af Privatansatte Tandlæger i Tandlægeforeningen
- Søren Bach-Petersen, udpeget af Klinikejerne i Tandlægeforeningen.
- Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningen
- Frank Dalsten, udpeget af Tandlægeforeningen.
Tallene fra Danmarks Statistik taler deres tydelige sprog om den sociale ulighed i Danmark: Kun hver tredje dansker uden tilknytning til arbejdsmarkedet besøger tandlægen.
Tandlægen er for de rige
I kontrast til dette besøger den rigeste fjerdedel af danskerne tandlægen dobbelt så ofte som den fattigste. Det skal vi have gjort op med nu.
Tandsundhed skal være en grundlæggende rettighed for alle, mener en bred vifte af aktører på sundhedsområdet, der er gået sammen i Tandtænketanken. Aktørerne repræsenterer både patienterne, universiteterne og tandlægerne.
Vælger man tandlægen fra, kan det få alvorlige konsekvenser. Tandsygdom og infektion i munden kan få frit løb til at udvikle sig – og i værste fald sprede sig til resten af kroppen.
En usund mund går også udover livskvaliteten og kan være en hæmsko for at komme ind på arbejdsmarkedet, for at finde en kæreste eller for at deltage i sociale fællesskaber.
Og samfundsmæssigt er det langt dyrere at behandle end at forebygge sygdom.
Voksentandplejen skal moderniseres
Sygdomme i tænder og mund har en markant social slagside, fordi tandsundhed og tandpleje bliver stedmoderligt behandlet i sundhedsvæsenet.
Af uforklarlige historiske og politiske grunde lever munden stadig adskilt fra resten af kroppen i det danske sundhedsvæsen. Og det er på trods af, at vores generelle sundhed hænger tæt sammen med en sund mund.
Vi skal fokusere på forebyggelse frem for behandling, og det kræver, at alle motiveres til at gå til tandlæge en gang om året.
Tandtænketanken
I Tandtænketanken mener vi, at det er på høje tid, at vi moderniserer, afbureaukratiserer og fremtidssikrer voksentandplejen.
En tandpleje hvor vi satser endnu mere på forebyggelse og tager livtag med den ulighed i tandsundhed, der rammer så mange danskere.
Hvor der er bedre sammenhæng mellem det nære og det specialiserede og mellem tandlæger og det øvrige sundhedsvæsen, så vi ser det hele menneske.
Og hvor vi reducerer bureaukratiet i tandplejen, der stjæler tandlægernes tid fra patienterne.
Pulje til kronikere
Vi har mange konkrete bud på, hvordan det bliver til virkelighed – hele 35 i alt.
Grundlæggende mener vi, at vi skal fokusere på forebyggelse frem for behandling, og det kræver, at alle motiveres til at gå til tandlæge en gang om året.
Vi foreslår også, at der oprettes en pulje til de patienter, der lever med kroniske sygdomme, der går ud over tandsundheden.
Det gælder eksempelvis patienter med diabetes, der ofte også kæmper med den alvorlige tandsygdom parodontitis og skal igennem omfattende tandbehandling.
Og så skal ældre, der får omfattende hjemmehjælp og bor på plejehjem eller i plejebolig automatisk visiteres til omsorgstandplejen i kommunen.
Vil spare samfundet penge
Nogle af vores anbefalinger koster ikke noget, mens andre vil kræve en udvidelse af den nuværende økonomiske ramme.
Alligevel vil samfundet og sundhedsvæsenet i sidste ende kunne spare penge.
Fælles for vores forslag er, at de skal inspirere både regeringen og Folketinget i de kommende politiske forhandlinger om en ny model for voksentandplejen.
Vi håber, at politikerne har modet til at tage ansvar, handle nu og sikre, at alle danskere får adgang til den tandsundhed, de har ret til.
Lad os skabe en fremtid, hvor tandsundhed er en grundlæggende rettighed for alle.
Artiklen var skrevet af
Tandtænketanken
Se alle afsendere i boksen nedenfor
Omtalte personer
Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Smuldrer sundhedsreformen i kanterne?
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- De østdanske sundhedspolitikere står med de sværeste beslutninger af alle. Og de nye sundhedsråd er ingen mirakelkur
- Futurecare: Pårørende bærer en stor byrde i stilhed. Nu må politikerne tage ansvar
- Alm. Brand Foreningen bliver en del af Fondenes Videnscenter





















