Charlotte FischerTidligere folketingsmedlem er ny sundhedsdirektør i Oxymoron Communications
Oxymoron Communications har fået ny direktør for virksomhedens sundhedssektor.
Det er tidligere folketingsmedlem Charlotte Fischer, der er blevet udpeget som ny direktør.
Det skriver Oxymoron Communications i en pressemeddelelse.
Charlotte Fischer skal i sit nye job stå i spidsen for kommunikationsvirksomhedens ekspansion indenfor sundhed, life science og pharma.
”Vi har i Charlotte Fischer rekrutteret en unik profil med stærke kommunikative evner, indsigt i den politiske verden og sundhedsområdet. Hun har den helt rette kombination af kompetencer i forhold til at opbygge den satsning på life science-sektoren, som vi i samarbejde med vores nordiske bureaupartnere nu går i gang med,” udtaler Kresten Schultz Jørgensen, direktør for Oxymoron, i pressemeddelsen.
Oxymoron Communications er en rådgivende kommunikationsvirksomhed, der særligt har fokus på infrastruktur, byggeri, energi og uddannelsessektoren.
Fra politiker til direktør
Charlotte Fischer blev i februar 2005 valgt ind i Folketinget for Radikale Venstre i Søndre Storkreds. Her var hun indtil oktober 2007.
Hun var i sin toårige folketingsperiode partiets bolig- og sundhedsordfører. Derudover har Fischer siddet i regionsrådet i Region Hovedstaden fra 2010 til 2017 for samme parti.
Fischer er tidligere kommunikationsdirektør i Forsikring & Pension fra 2008 til 2013, og fra 2016 til 2018 var hun chef for Concito.
Derudover har hun senest fungeret som direktør for Dansk Affaldsforening.
”Jeg ser frem til at blive en del af ledelsesgruppen i OXY, der er et af Danmarks allermest interessante rådgivningshuse. Firmaet har klare værdier, arbejder aktivt for samfundsforandringer og har i alle sine projekter et fagligt fokus, hvor jeg kan bruge mine erfaringer fra politik, sundhed og energisektoren,” udtaler Fischer i pressemeddelelsen.
Hun tiltrådte stillingen mandag d. 2. marts.
Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Smuldrer sundhedsreformen i kanterne?
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Cecilie Liv Hansen trækker sig fra post i Region Syddanmark
- Kommende praktiserende læge: Her er mine tre ønsker til ny honorarstruktur
- Patientforeninger og LVS til ny regering: Vi skal have en forebyggelsesreform

















