Tidligere sundhedsordfører: Folkesundheden trænger til et opgør med moralismen

Er du bange for Aids eller uønsket graviditet? Så hold dig væk fra sex før ægteskabet.

Sådan lyder et gammelt dårligt råd fra religiøse fundamentalister. De prædiker seksuel afholdelse frem for seksualoplysning og prævention.

Men mennesker udsætter sig selv for fristelser og farer hver eneste dag. Måske kunne man slippe for risici ved at være afholdende altid. Det gælder ikke kun sex, men også alle mulige andre fristelser for eksempel alkohol, fed mad, tobak. Sådan fungerer mennesker bare ikke.

Det er vigtigt at huske, når 71 organisationer kræver en "folkesundhedslov". Her i Altinget har vi også flere gange kunne læse om politikeres ønske til en folkesundhedslov. De er desværre ofte sort-hvide og moraliserer, regulerer og dikterer. 

Realisme over moralisme
Al forebyggelse bør starte med realisme frem for moralisme. Dernæst må man bruge incitamenter frem for tvang. Give muligheder, tilgængelighed og objektiv faglig oplysning og ikke en politisk bestemt facitliste. 

Man bør "gøre sunde valg til nemme valg, og skabe gode rammer for sundhed, trivsel og fællesskaber," som formanden for regionernes sundhedsudvalg, Karin Friis Bach (R), har udtrykt det. Tilsvarende har regionsrådsformand Ulla Astman (S) skrevet, at "vi skal gøre det lettere for os selv og vores børn at træffe de sunde valg".

Det store forkromede mål om at få alle til at holde op er urealistisk og i øvrigt utidig indblanding i folks private liv

May-Britt Kattrup
Tidligere sundhedsordfører for Liberal Alliance

Faldet i rygning udgør et godt og tankevækkende eksempel. I 1953 røg 60 procent af befolkningen. I 2018 var det faldet til 17 procent daglige rygere.

Det store fald skete tidligt i en periode med meget information, og lang tid inden man indførte rigid lovgivning. Faldet i rygning skyldtes en kulturændring, mere end det skyldtes politisk regulering. I dag ryger cirka 14 procent af danskerne dagligt. 

Et andet godt eksempel er på alkoholområdet. Folketinget tillod, at der måtte være op til 0,5 procent alkohol i alkoholfri øl. Det har været en stor succes.

Nu er de alkoholfri øl blevet bedre, og forbruget af dem er steget markant. En lille lempelse af reglerne i en retning, som, nogle mente, var usund, er blevet en forbedring af folkesundheden. Og helt uden forbud.

Det forkromede mål er urealistisk
Et dårligt eksempel er desværre fra tobaks- og nikotinreguleringen.

Folketinget har for nylig vedtaget en ny lov, som i praksis gør det umuligt for virksomhederne at oplyse kunderne om den grundlæggende forskel på forskellige produkters skadevirkninger.

Det bliver simpelthen forbudt. Men videnskabeligt set er sagen temmelig klar. De skadelige stoffer i cigaretter kommer hovedsagelig, når man brænder tobakken.

Hvis man kan lade være med at brænde tobakken og få nikotinen uden at tænde ild, belaster man sin organisme mindre gennem eksempelvis e-cigaretter, tyggetobak, opvarmet tobak og nikotinposer. Derfor laver sundhedsmyndigheder i andre lande som eksempelvis England store reklamer for e-cigaretter.

Selvfølgelig ville det være sundere slet ikke at bruge tobak eller nikotinprodukter, men hvorfor nu ikke give dem, som alligevel vil have det, et mindre usundt alternativ?

På alle måder ville det være godt for folkesundheden, hvis rygere skiftede til røgfri produkter. Det burde også Kræftens Bekæmpelse erkende.

Det store forkromede mål om at få alle til at holde op er urealistisk og i øvrigt utidig indblanding i folks private liv. Man skal gå bort fra enten-eller og indse, at nogle kan have gavn af at rykke fra de meget skadelige "forbrændingsprodukter" til de mindre skadelige røgfri tobaks- og nikotinprodukter.

Folkesundheden i Danmark ville have gavn af et opgør med moralismen, overregulering, forbud og påbud. Staten skal ikke agere forældre, og vores levestil skal ikke være politisk bestemt. 

Staten skal ikke agere forældre, og vores levestil skal ikke være politisk bestemt

May-Britt Kattrup
Tidligere sundhedsordfører for Liberal Alliance

Oplysning frem for forbud
Forebyggelse bør dels bygge på information, lade folk tage egne beslutninger på et oplyst grundlag. Dels på princippet om skadesreduktion. Dette fremgår også af den norske folkesundhedslov, som de danske initiativtagere er inspireret af. 

Og sidst, men ikke mindst, burde man kæmpe for at forbedre de sociale forhold. Morten Grønbæk og Bente Klarlund Pedersen, formand og næstformand i Vidensråd for Forebyggelse, har tidligere i Berlingske skrevet, at "økonomiske, uddannelses- og jobmæssige forhold er afgørende faktorer for den sociale ulighed i sundhed" og for vækst i flere kroniske sygdomme som eksempelvis "diabetes, lungelidelser, hjertekarsygdom, gigt og psykisk sygdom".

Men i stedet for at lægge op til forbedring af disse sociale forhold taler de to formænd om at indskrænke den enkeltes frihed med direktiver om, hvordan borgerne skal leve deres liv. 

Men en folkesundhedslov, hvis der altså skal være en sådan, bør baseres på tilgængelighed og muligheder samt oplysning om, hvordan vi undgår de største farer, så vi stadig kan have sjov, fest og farver efter eget valg, inklusive sex før ægteskab.