
Hosea Dutschke har i de sidste 16 år stået i spidsen for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune. Men nu har byrådet i Aarhus besluttet, at han skal fratræde sin stilling.
Det skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.
"Det er ingen hemmelighed, at ældreområdet i Aarhus gennem et stykke tid har været præget af turbulens og dårlige sager," udtaler sundhedsrådmand Christian Budde (V).
Hosea Dutschke har gennem årene stået i spidsen for en række omstillinger af området for sundhed og ældrepleje. For halvandet år siden blev der blandt andet lavet en omfattende omorganisering af arbejdet, som skabte stor modstand blandt medarbejderne.
Om fremtiden forklarer Christian Budde:
"Vi får et stigende antal plejekrævende ældre, tidligere udskrivninger fra hospitalet, en presset økonomi og en svær rekrutteringssituation. Skal vi lykkes med det, så kræver det et solidt fundament bestående af netop tillid, åbenhed og læring."
Aarhus Kommune skal derfor på jagt efter ny direktør, der sammen med 6500 medarbejdere kan føre det ud i livet. Indtil den rette kandidat er fundet, vil vicedirektør Thune Korsager overtage ansvaret i samarbejde med det øvrige chefteam i Sundhed og Omsorg.
Omtalte personer
Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- Medicinudgifterne stiger og stiger – men hullet i regionernes budgetter bliver ikke større
- Her er syv opgaver, som almen praksis bør slippe for
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
























