Debat

Usund fedmedebat

DEBAT: De Samvirkende Købmænd kritiserer i et debatindlæg, at mange politikere har taget forskud på Forebyggelseskommissionens konklusioner.
John Wagner, De Samvirkende Købmænd, opfordrer politikerne til at afvente Forebyggelseskommissionen i stedet for at konkludere på forhånd.
John Wagner, De Samvirkende Købmænd, opfordrer politikerne til at afvente Forebyggelseskommissionen i stedet for at konkludere på forhånd.Foto: www.dsk.dk
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af John Wagner
Adm. direktør, De Samvirkende Købmænd

Hvis man vil vide, hvordan man på forhånd risikerer at ødelægge et kommissionsarbejde, skal man studere debatten forud for Forebyggelseskommissionens betænkningsafgivelse til foråret.

Forebyggelseskommissionen blev nedsat for at få flere fakta i fedmedebatten. Så kunne man nok naivt håbe, at også det politiske liv ville vente med at drage konklusioner, indtil de har hørt rådgivernes anbefalinger. Men sådan skulle det ikke gå!

Med statsministeren i spidsen har ikke mindst mange Venstre-politikere på forhånd konkluderet: Statsministeren vil ikke høre tale om differentieret moms, skatteministeren er betænkelig ved afgiftsforhøjelser, og fødevareministeren vil ikke have flere forbud og påbud. Men undskyld, hvad vil Venstre så - ud over flere oplysningskampagner, som man i øvrigt så heller ikke har lyst til at finde penge til.

Med statsministeren i spidsen har ikke mindst mange Venstre-politikere på forhånd konkluderet: Statsministeren vil ikke høre tale om differentieret moms, skatteministeren er betænkelig ved afgiftsforhøjelser, og fødevareministeren vil ikke have flere forbud og påbud. Men undskyld, hvad vil Venstre så - ud over flere oplysningskampagner, som man i øvrigt så heller ikke har lyst til at finde penge til.

John Wagner
Adm. dir., De Samvirkende Købmænd

Spildt arbejde
Umiddelbart forstår man godt, hvis sundhedsminister Jakob Axel Nielsen i disse uger kan udstråle lidt mismod og frustration. Han burde på den ene side havde kunnet forvente, at Forebyggelseskommissionens medlemmer med formanden i spidsen ikke æggede til en masse "del-debatter", før vi alle får kommissionens forslag at se i sin helhed, og for det andet, at der ikke blev draget ideologisk betingede politiske konklusioner på forhånd.

Der er med den igangværende "forhåndsdebat" efter min mening en overhængende risiko for, at Forebyggelseskommissionens arbejde - i bedste fald - er spildt. I værste fald graver nye grøfter i fedmedebatten.

Når Forebyggelseskommissionen klogt fik i opdrag f.eks. at belyse fordele og ulemper ved en differentieret moms, så skylder opdragsgiverne - regeringen - i hvert fald kommissionen og den undrende offentlighed at lade os alle se analysen, før man på forhånd tager ultimativ stilling. Hvis man som statsministeren er sikker på resultatet, risikerer man jo heller ikke noget ved at vente...

Skidt for folkesundheden
Hvad angår den heftige diskussion om, hvorvidt vi kan leve med flere forbud og påbud, har Forebyggelseskommissionens formand, Mette Wier, meget passende henledt opmærksomheden på antallet af dødsfald som følge af uansvarlig adfærd: Hvert år er der 12.000, der dør som følge af tobaksrygning - 500, der dør i trafikken. Alligevel kan et forslag om rygeforbud på også de allermindste værtshuse rejse en større diskussion end færdselslovens utallige forbud og påbud. Tankevækkende, ja.

For hele forebyggelsesdebatten og dermed danskernes sundhed er det stærkt betænkeligt, at også kampen mod fedme skal blive til et ideologisk slagsmål. Måske "CEPOS-drengene" og et par ministres spindoktorer klapper i hænderne, men det er rigtig skidt for folkesundheden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

John Wagner

Politisk kommentator og bestyrelsesmedlem
journalist (DJH 1979)

0:000:00