Debat

Vaccineforskere: Coronavaccinationen af børn og unge og coronapasset bør revurderes

Eksperter og politikere anerkender, at pandemien har rykket sig til et bedre sted. For at bevare befolkningens tillid bør vi løbende justere kursen, når ny viden foreligger. Der er gode grunde til at diskutere, om vi bør stoppe vaccination af raske børn og unge og pensionere coronapasset, skriver vaccineforskerne Frederik Schaltz-Buchholzer og Christine Stabell Benn.

Der kan stilles spørgsmålstegn ved nødvendigheden af vaccination af børn, skriver Frederik Schaltz-Buchholzer og Christine Stabell Benn.
Der kan stilles spørgsmålstegn ved nødvendigheden af vaccination af børn, skriver Frederik Schaltz-Buchholzer og Christine Stabell Benn.Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Midt i en pandemi i konstant udvikling med nye varianter har befolkningen stået last og brast med myndighederne og udvist samfundssind, så det batter.

Men det synes klart nu, at "fordi corona" ikke længere er tilstrækkelig motivation til at følge myndighedernes anbefalinger. For eksempel er tilslutningen til influenzavaccination for to- til seksårige og covid-19-vaccination for fem- til 11-årige markant lavere end for de gængse børnevacciner.

For at bevare befolkningens tillid er det vigtigt, at myndighedernes anbefalinger løbende justeres efter den videnskabelige evidens.

Mens det ser ud til at være en rigtig god idé at få danskere i høj risiko for alvorlig covid-19 vaccineret og boostet, så fremlægger vi her nogle argumenter for, hvorfor der kan stilles spørgsmålstegn ved nødvendigheden af vaccination af børn og boostervaccination til raske unge og voksne, som er under 50 år.

Meget begrænset effekt af vaccination på smitte
De eksisterende vacciner baserer sig på den to år gamle virus fra Wuhan, som siden har udviklet sig til et hav af varianter.

Mens to stik med vaccinerne synes at give god, langvarig beskyttelse mod svær sygdom, lå der allerede i sommer data fra Israel og fra Qatar, som viste, at effekten mod smitte aftager en del efter fire til seks måneder.

Siden er beskyttelsen mod smitte faldet yderligere, og ifølge Statens Serum Institut giver to doser af Pfizers vaccine kun 55 procents beskyttelse mod smitte med omikronvarianten i en måned. Der synes at være næsten komplet undvigelse af immunresponset.

Uspecifikke effekter af vacciner
Uspecifikke effekter er påvist for en række vacciner og går ud på, at visse vacciner giver en gavnlig ekstra beskyttelse mod andre infektioner – altså at den vaccinerede overordnet set får et bedre helbred – mens visse vacciner gør det modsatte.

Da vaccination blev rullet ud til børn, var det for at dæmpe smittespredningen til resten af det ellers velvaccinerede samfund – ikke for børnenes helbreds skyld

Frederik Schaltz-Buchholzer og Christine Stabell Benn
Forskere ved Bandim Health Project på Syddansk Universitet

Den bedste måde at teste, om en vaccine har uspecifikke effekter – positive eller negative – er at undersøge effekten på den generelle sygelighed og dødelighed. Men dette er ikke blevet gjort i lodtrækningsstudierne for covid-19-vaccinerne. Vi ved derfor ikke, om vaccinerne har uspecifikke effekter på immunforsvaret.

Kender ikke langtidsfølger på hjertets funktion
Hvad, vi ved, er, at der er en lille risiko for hjertebetændelse efter vaccination af unge drenge og mænd.

I nye data fra England er tallene opgjort for Pfizers vaccine; risikoen for drenge/mænd under 40 år synes at stige for, hver dosis man får, med yderligere en fordobling af risikoen efter boosterstikket. Der er tale om små tal og en sjælden bivirkning, men vi kender ikke langtidsfølgerne på hjertets funktion.

Omvendt retter nogle opmærksomheden på covid-19-følger som multisystem inflammatorisk syndrom (MIS-C) og senfølger, men ligesom for hjertebetændelse er der tale om sjældne tilstande, når vi taler om børn og unge.

Original antigenic sin
For en række vira og visse vacciner gælder det, at den første variant, som immunsystemet "udfordres" med, bliver bestemmende for, hvordan immunsystemet vil reagere, når den senere møder lignende udfordringer.

Dette kan dæmpe immunsystemets evne til at håndtere nye varianter af den samme virus. For covid-19-vaccinerne vides det ikke, om de har denne egenskab, men skulle det være tilfældet, kan vaccination ende med at gøre mere skade end gavn.

Argumenter for vaccinationsprogrammet forsvinder
Da vaccination blev rullet ud til børn, var det for at dæmpe smittespredningen til resten af det ellers velvaccinerede samfund – ikke for børnenes helbreds skyld

Mere og mere data peger på, at vaccination af børn og unge heller ikke gavner samfundet. Én af mange årsager er, at mange allerede har været smittede med bred, naturlig immunitet til følge, hvilket beskytter bedre mod forskellige varianter end vaccination.

En anden er, at friske danske data indikerer, at risikoen for at smitte husstandsmedlemmer med omikron er praktisk talt den samme for henholdsvis fuldt vaccinerede (32 procent), boostede (25 procent) og uvaccinerede (29 procent). I nye, canadiske data ses et tilsvarende billede: Syv dage efter boostervaccination var effekten mod smitte nede på 37 procent.

Idet man baserede beslutningen om børnevaccination og boostervaccination af yngre voksne på mulig dæmpning af smittespredningen i samfundet; en begrundelse, der for praktiske formål er forduftet, så findes der ikke længere gode argumenter for at fortsætte vaccinationsprogrammet.

Og slet ikke, hvis vi faktisk for at leve med coronavirus er afhængige af, at sygdommen bliver en børnesygdom, hvor det første møde "klares" af børnene, der ikke bliver tilnærmelsesvis så syge.

Coronapasset har udspillet sin rolle
Med tilkomsten af omikron står det klart, at vaccination kun giver kortlivet beskyttelse mod smitte, og at der er ingen forskel i risikoen for at smitte videre fra henholdsvis uvaccinerede og vaccinerede.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har sammenlignet omikron med influenza. Coronavirus skal efter vores mening netop håndteres som influenza

Frederik Schaltz-Buchholzer og Christine Stabell Benn
Forskere ved Bandim Health Project på Syddansk Universitet

Svær covid-19 er sjælden blandt unge voksne under 50 år, og to stik giver god beskyttelse. Yderligere boosting synes til gengæld kun at øge risikoen for hjertebetændelse uden at dæmpe risikoen for smitte.

Blot for at kunne arbejde og passe uddannelse presser coronapasset unge, raske mennesker til at få et tredje stik, som har kendte bivirkninger, ukendte langtidsvirkninger og ingen nævneværdig effekt på smittespredning. Der synes dermed ikke at være videnskabeligt belæg for at opretholde coronapasset.

Hvad byder fremtiden så på? Vi kommer til at acceptere coronavirussens sæsonvise tilstedeværelse i samfundet ligesom andre luftvejssygdomme.

Om lidt kommer der vacciner specifikt rettet mod omikron. Vi finder ikke, at der er belæg for fornyet massevaccination – specielt ikke med tanke på, at det er vigtigt at sikre overensstemmelse mellem videnskabelig evidens og myndighedernes tiltag for at bevare befolkningens tillid og opbakning.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har sammenlignet omikron med influenza. Coronavirus skal efter vores mening netop håndteres som influenza:

Årlig sæsonvaccination til risikogrupper, måske med tillæg af fokuseret beskyttelse som for eksempel testning af udsatte borgere.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christine Stabell Benn

Professor, Global Sundhed, Syddansk Universitet, dansk leder af forskningsstationen Bandim Health Project i Guinea-Bissau
cand.med.

0:000:00