Velfærd og klima hitter i medierne op til kommunalvalget: Se, hvor meget forskellige emner bliver dækket rundt i landet

Skole, sundhed og klima.

Det er tilsyneladende de vigtigste dagsordner i medierne op til det kommende kommunalvalg. Det viser en ny måling fra Roskilde Universitet kaldet “Borgmesterbarometeret” lavet i samarbejde med Altinget og Infomedia.

Her har man undersøgt, hvilke emner der fylder mest i medierne ud fra forskellige landsdele.

Og her tager velfærdsemnerne ‘skole og børnepasning’ samt ‘sundhed og ældre’ førstepladsen, da det fylder over halvdelen af dækningen i hele landet.

“Tallene viser, at det er den lokale, nære velfærd, der betyder noget,” siger Mark Ørsten, der er medieforsker og står bag undersøgelsen fra Roskilde Universitet.

Det er der nu ikke så meget overraskende i, forklarer Mark Ørsten. Men det overrasker medieforskeren, hvor stor en dagsorden klima og miljø har vokset sig til på kommunalt plan.

“Et kommunalvalg handler normalt om velfærd, men den her gang har miljø og klima også været på borgernes dagsorden. Det betyder ikke, at det er det vigtigste emne, men det er en relativ stor og ny dagsorden set i kommunalt perspektiv,” siger han.

Der er ikke tvivl om at klima og velfærd slår igennem, forklarer Mark Ørsten, men der er nu alligevel regionale forskelle at finde i tallene.

Altinget har derfor lavet fem nedslag, som viser, hvad der fylder på den kommunale dagsorden rundt i landet.

Velfærd trumfer igennem overalt i landet

Velfærd, velfærd og mere velfærd.

Det er uden tvivl den dagsorden, der fylder mest i landet op til kommunalvalget. Hvis man kigger på den samlede dækning i landet, handler over halvdelen af mediedækningen om velfærdsområderne “skole og børnepasning” eller “sundhed og ældrepleje”.

Et kommunalvalg handler normalt om velfærd, men den her gang har miljø og klima også været på borgernes dagsorden.

Mark Ørsten
Medieforsker og leder af journalistuddannelsen ved Roskilde Universitet

Og det er generelt velfærden, der er i højsædet, når danskerne skal sætte kryds på stemmesedlen til et kommunalvalg, siger Mark Ørsten.

“Det er det emne, der plejer at være i fokus. Det er nemlig der, hvor kommunerne har indflydelse, og det er samtidig det, som borgerne går mest op i, når der er kommunalvalg.”

Især på Bornholm og i Vestjylland trumfer velfærdsdagsordenen igennem med over 70 procent af mediedækningen i området.

Børnene “slår” de ældre i den kommunale valgkamp

Det er lykkedes børnene at hale foran sundheden og de ældre.

“Skole og børnepasning” er nemlig det emne, der er mest omtalt i hele landet med en tredjedel af den samlede omtale. Til sammenligning fylder “sundhed og ældrepleje” en fjerdedel af den samlede dækning.

En del af grunden til, at skole og børn fylder så meget i den kommunale dækning, kan ifølge Mark Ørsten skyldes, at personer med børn typisk er mere politisk aktive.

“Det er tit dem, der er de aktive stemmer i en kommune. Det er vigtigt for dem, at deres børn har en god skole og de rigtige pædagoger, og derfor bliver dagsordenen talt op.”

På Bornholm er de ekstra begejstrede for at snakke om skolerne til kommunalvalget, hvor over halvdelen af dækningen handler om dette emne. Den landsdel, hvor emnet fylder mindst, er på Fyn.

I København står den på klima, klima, klima

Mens klima og miljø ifølge Mark Ørsten generelt har vokset sig større som emne siden folketingsvalget i 2019, er det især i København, at kommunalvalget står i klimaets tegn.

Her handler en tredjedel af dækningen om klima og miljø, og det er dermed den landsdel, hvor emnet fylder mest.

Det kan ifølge Mark Ørsten skyldes to ting. Først og fremmest er der nemlig nogle meget konkrete dagsordener på spil i kommunen.

“Der er nogle lokalpolitiske klima-dagsordener i København, der blandt andet handler om parkeringspladser i kommunen,” siger han.

Derudover kan den øgede opmærksomhed på området ses som et resultat af et landsdækkende fokus på klima, der har smittet af på det Københavnske rådhus.

"Da København er landets hovedstad, vil man gerne anerkende, at den landsdækkende diskussion er vigtig og vise, at man gerne vil gøre noget ved det på kommunalt plan.”

Kultur og integration er de mindst dækkede emner i landet

Integration og kultur, sport og fritid viser sig at være de områder, der får mindst omtale i medierne.

De to emner ligger solidt i bunden af listen i hele landet, hvor integration kun fylder tre procent af den samlede medieomtale, mens kultur, sport og fritid kravler sig op på ni procent.

Ifølge Mark Ørsten kan den manglende interesse for integrationspolitikken skyldes flere ting. Det drejer sig blandt andet om, at miljø og klima har skubbet integration længere ned på dagsordenen, forklarer han.

Og så handler det om det simple faktum, at der ikke er særlig stor indvandring til landet på nuværende tidspunkt.

“Jeg tror, at det er en reaktion på, at man blandt borgerne oplever, at der er strammet så meget som man kan inden for den eksisterende lovgivning. Så mange tænker nok, at der ikke er så meget mere at komme efter lige nu,” siger medieforskeren.

Lige så ligetil er det ikke at forklare, hvorfor kultur ikke præger den kommunale dagsorden, siger Mark Ørsten. Han peger dog på en forklaring om, at kulturen koster penge og prioritering.

“Kultur er et af de områder, hvor man skal have penge op af lommen fra det kommunale budget,” siger han og tilføjer:

“Og så er der bare andre ting, som borgerne i højere grad vil prioritere. Det betyder ikke, at de ikke synes, kultur er dejligt. Men borgerne synes nok, at sundhed, børn og miljø er vigtigere.”