Sophie Lykkegaard RavnVelux Fonden giver million-bevilling til UlykkesPatientForeningen
Forskningschef Sophie Lykkegaard Ravn har på vegne af UlykkesPatientForeningen og Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter modtaget 5,7 millioner kroner fra Velux Fonden.
Det skriver UlykkesPatientForeningen i en pressemeddelelse.
Pengene skal bruges til forskning i og udvikling af tilbud til pårørende til mennesker med følger efter ulykker.
"Med bevillingen får vi mulighed for at forske i, hvordan vi bedst muligt hjælper pårørende til ulykkesskadede med udgangspunkt i viden om, hvordan de har det og tilpasser sig. Vi ved fra medlemsundersøgelser og vores rådgivning, at mange pårørende har det svært, og nu kan vi forske i, hvordan vi bedst muligt hjælper dem," udtaler Janus Tarp, formand for UlykkesPatientForeningen.
Projektet kombinerer forsknings- og praksisarbejde og udføres i nært samarbejde med forskere med tilknytning til Aarhus Universitet, forsknings- og konsulenthuset Defactum og Syddansk Universitet med professor og forskningsleder Thomas Maribo som ansvarlig for forskningsaktiviteterne.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Central beslutning i Østdanmark vækker opsigt: De mest udfordrede kommuner skal selv drive reformens nye sengepladser
- Nu skal århundredets reform sikkert i havn. Her er Kjeld Møllers ønskeliste til en ny regering
- Patientforeninger opfordrer regioner til at bruge omstridt vetoret mod kommuner
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Professor og programdirektør: Vi kan opspore type 1-diabetes tidligere hos børn, men Danmark mangler et nationalt tilbud
















