Dansk Erhverv: Danmark bør adoptere den svenske infrastrukturmodel

Af Christoffer Greenfort
Chefkonsulent i Dansk Erhverv

Den danske infrastruktur er under stigende pres.

Det gør sig især gældende i Region Hovedstaden, men også på Fyn og i Jylland er der flaskehalse på de centrale vejstrækninger.

Der er mange grunde til at denne tendens ikke vil vende foreløbigt. En god samfundsøkonomi og en tendens til at både virksomheder og borgere samler sig i og omkring de største byer, vil fremover stille endnu større krav til anlæg og opgradering af infrastrukturen.

Sverige investerer mere
Danmark er porten til Skandinavien, når det kommer til vejgodstransport, og når vores nordiske naboer vender bilen mod det centrale Europa.

God infrastruktur skal være med til at binde Norden endnu bedre sammen. Den dagsorden har resulteret i, at der netop er nedsat en ny, Skandinavisk Infrastrukturgruppe, som inkluderer både transporterhvervet, byggeriet og offentlige myndigheder.

Styrkerne ved den svenske model er, at prioriteringerne ikke er skrevet i sten, så projekterne kan skifte plads og nye komme til, samt at pengene til projekter er til stede, når den endelige beslutning om at påbegynde et projekt bliver taget.  

Christoffer Greenfort
Chefkonsulent i Dansk Erhverv

Målet er at arbejde tættere sammen på tværs af grænserne og ikke mindst tage ved lære af hinandens erfaringer.

En erfaring, der er værd at tage ved lære af, er den svenske infrastrukturmodel, der er anderledes langsigtet end den ad hoc tilgang, som vi har i Danmark, når vi år for år skal finde penge på finansloven til alle de ønskede infrastrukturprojekter.

I Sverige har Trafikverket udarbejdet en ”Nationell plan för transportsystemet 2018-2029”.

I denne 12-årige periode er der sat 622,5 milliarder svenske kroner af til projekter, hvilket i gennemsnit giver små 52 milliarder per år. Et væsentligt højere tal end det, vi er vant til i Danmark.

Tag de lange briller på
Vi har tidligere haft en mere fremsynet tilgang, som da vi i 2009 oprettede en pulje til projekter i forbindelse med aftalen om en grøn transportpolitik.

Det er sådan et tiltag, Dansk Erhverv efterlyser.

Der skal tænkes langsigtet og øremærkes tilstrækkelige ressourcer per år til infrastrukturen. I Sverige har man - med stor succes - inddraget alle interessenter i planlægning af den foreløbige prioritering af projekterne.

Chefen for Byggeindustrien i Kristianstad og ansvarlig for infrastrukturområdet i Sydsverige, Anders Fredriksson, der selv har været en af aktørerne under tilblivelsen af den svenske plan, bekræfter, at nationale planer, der går over en 12-årig cyklus (2018-2029), giver en god struktur og planlægningshorisont for den nationale infrastruktur.

Det giver også investeringsstabilitet, da midlerne løber over mandatperioden for Riksdagen. I Sverige er infrastrukturplanen forankret i kommuner, regioner og også blandt industrier, hvilket giver en stærk legitimitet.

Det betyder dog ikke, at alle de ønskede investeringer prioriteres endeligt fra start. Her er det den svenske Trafikstyrelse, som skal foretage et valg baseret på de enkelte projekters samfundsmæssige nytte.

Adoptér den svenske model
At den nationale, svenske plan for infrastrukturinvesteringer i perioden 2018-2029 steg fra 500 mia. kroner i forhold til planen 2014-2025 til over 600 mia. er naturligvis ekstra positivt.

Det understreger, at der er en kæmpe værdi i at planlægge infrastrukturen langsigtet, og at både politikere og erhvervsliv i Sverige kan se effekten af planen og bakker op om den.

Styrkerne ved den svenske model er, at prioriteringerne ikke er skrevet i sten, så projekterne kan skifte plads og nye komme til, samt at pengene til projekter er til stede, når den endelige beslutning om at påbegynde et projekt bliver taget.

Det er en smidig løsning, som hele Sveriges erhvervsliv og borgere nyder godt af. Dansk Erhvervs opfordring er derfor, at vi adopterer den svenske model og sætter os om bordet for at planlægge den fremtidige danske infrastruktur.