Dansk Erhverv: Drop skrækscenarier om selvkørende biler

Af Jesper Højte Stenbæk
Fagchef, Transport og Infrastruktur i Dansk Erhverv

En selvkørende bil bliver ikke træt, beruset eller distraheret af en telefon eller et skrigende barn på bagsædet.

Vi skal skabe en juridisk infrastruktur, der gør det attraktivt at vælge Danmark som forsøgsområde for selvkørende biler, droner og intelligent trafikstyring.

Jo mere vi imødekommer den teknologiske udvikling ved at skabe de rette rammebetingelser, desto mere arbejdskraft, innovation og vækst vil vi kunne trække til landet.

Fokus på skrækscenarier 
Hvad forhindrer os i at gøre det nu? Udover at lovgivningen på mange områder ikke giver plads til test af ny teknologi, så har vi et holdningsproblem. Det består i et behov for at finde hårene i suppen fremfor at se på de muligheder, som ny teknologi giver.

Et efterhånden overbenyttet eksempel i debatten er dilemmaet, som fremtidens selvkørende bil vil stå i, hvis den i et ekstremt tilfælde skal vælge imellem at køre galt og skade sin passager – eller køre andre trafikanter ned og redde sin passager.

Dilemmaet er interessant og relevant, men det skitserer også et skrækscenarie, hvor mange glemmer, at selvkørende biler er langt sikrere end de biler, som kører på vores veje i dag. En selvkørende bil bliver ikke træt, beruset eller distraheret af en telefon eller et skrigende barn på bagsædet. Den er sikrere for både passageren og andre trafikanter.

Rådet for Sikker Trafik har oplyst, at det næsten altid er den menneskelige faktor, der resulterer i ulykker – og ikke tekniske fejl. Selvkørende biler vil medføre et betydeligt fald i antallet af trafikdræbte og tilskadekomne.

Bedre rammevilkår
Derfor er det på tide, at vi drøfter andre aspekter af debatten om ny teknologi – nemlig aspekter som, at forsøg med selvkørende biler er et skridt på vejen mod bedre trafiksikkerhed, fremkommelighed, miljø og erhvervsklima.

Selvfølgelig skal vi have vores opmærksomhed på risici, men det er en opgave, der løses i processen.
Selve målet om en forbedret trafikal infrastruktur med selvkørende biler må ikke drukne i frygt for de fejl, der fanges i processerne, eksempelvis ved et testforsøg.

Frygten for fejl kan også resultere i byrdefuld og kompliceret lovgivning, som kun de største og mest administrativt kompetente virksomheder kan efterleve – og dermed bliver små og mellemstore virksomheder afskåret. Der skal være plads til, at unge og gamle, store og små kan få afprøvet de gode idéer uden alt for meget papirarbejde, forsikringstegning og garantistillelse. Dermed ikke sagt, at enhver gal videnskabsmand skal have frit løb. Kreativiteten har dog de bedste rammevilkår, hvis den har spillerum.

Dronen som eksempel 
Et eksempel er den danske dronelovgivning. Droneteknologien er under rivende udvikling, men i løbet af denne udvikling er der blevet stillet spørgsmålstegn ved teknologiens konsekvenser for privatlivets fred.

Bekymringen er bestemt reel, men der er allerede solid lovgivning for at beskytte privatlivets fred, nemlig i straffeloven. Det gør i bund og grund ingen forskel, om krænkelsen af privatlivet er sket med en drone eller et kamera ophængt på en fiskestang.

Bekymringen har medført, at det stort set kun er muligt for godkendte og uddannede dronepiloter at flyve med droner af enhver størrelse udenfor hjemmets fire vægge. Andre må ikke.

Udforsk potentialet 
Skal man udnytte det fulde potentiale, skal man give handlefrihed på så mange niveauer som muligt. Et barn, der er opvokset med leg, hvor droner indgår, kan bedre se mulighederne i droneteknologi, når det bliver voksent, fordi det ikke er fremmed teknologi. Skal vi føre idéer ud i livet, skal vi give dem et vækstfundament – og det gør vi bl.a. ved at lade mange om at udforske potentialet.

Lovgivningen er ved at blive justeret, så den passer til den teknologiske udvikling. Nu skal vi bare justere vores holdning, så den ikke spænder ben for teknologisk fremgang.