Ole Birk: Vil vi deles om fremtidens biler?

Af Ole Birk Olesen (LA)
Transport-, bygnings- og boligminister
Regeringens forslag om forsøgsordninger for selvkørende biler har skabt både begejstring og debat.
Her på Altinget har der været fokus på de samfundsøkonomiske gevinster, på trafikteknik og de sikkerhedsmæssige fordele og risici. Jeg vil gerne tilføje nogle andre perspektiver til debatten.
Den selvkørende teknologi kan give os et helt nyt syn på, hvad en bil er og kan bruges til. Bilen bliver i endnu højere grad end i dag et redskab i menneskets og samfundets tjeneste. Intelligente delebilsordninger vil betyde, at mange kan få dækket deres transportbehov uden selv at eje en bil hele tiden. I dag står vores biler i gennemsnit parkeret 23 timer i døgnet.
Send dit indlæg til debat@altinget.dk
En ny og mere individuel form for kollektiv transport
Man kan forestille sig et helt nyt deleøkonomisk marked, som uden påbud og forbud eller tilskud vil skyde op inden for den selvkørende bilteknologi.
Jeg forestiller mig en ny og mere målrettet, individuel form for kollektiv transport, der tager udgangspunkt i den enkeltes transportbehov. I fremtiden kan vi måske blive samlet op af en selvkørende bil på et konkret sted, som vi har indtastet på eksempelvis vores smartphone, og bilen - der kommer et andet sted fra og muligvis skal sætte en anden person af på vejen – sætter os af på den ønskede destination.
Man kan forestille sig et helt nyt deleøkonomisk marked, som uden påbud og forbud eller tilskud vil skyde op inden for den selvkørende bilteknologi.
Ole Birk Olesen (LA)
Transport-, bygnings- og boligminister
Den nye teknologi vil med tiden også gøre det muligt for børn og personer uden kørekort eller med et handicap at transportere sig i de selvkørende biler, som markedet stiller til rådighed.
Den gradvise automatisering af bilerne kan på længere sigt øge samfundets mobilitet, vækst og produktivitet samtidig med, at det kan blive mere sikkert at færdes i trafikken for fodgængere, cyklister, passagerer og andre trafikanter. Og så vil vi kunne udnytte de eksisterende veje bedre, fordi bilerne kan køre tættere på vejene.
Det giver alt sammen meget spændende perspektiver på fremtiden. Og jeg mener, at vi skal tage imod disse muligheder og være åbne over for at tænke tingene på nye måder, så vi sikrer samfundets fremgang.
Åbenhed over for ny teknologi
Vi skal skabe en moderne infrastruktur til fremtidens Danmark, hvor vi udnytter ny teknologi og nye forretningsmodeller langt mere end i dag. Det nytter ikke noget, at vi slæber rundt på regler og faciliteter, som passede til virkeligheden for 30 år siden, men hæmmer vores hverdag og samfundets udviklingsmuligheder i dag.
Det nye lovforslag, hvor det altafgørende hensyn til trafiksikkerhed kobles med muligheden for innovation via automatisering af biler, skal komme fremtiden i møde.
Allerede på nuværende tidspunkt er der nemlig flere kommuner, som kan se muligheder i at forbedre den offentlige service ved at bruge selvkørende biler. De har længe efterspurgt, at vi forbereder lovgivningen til fremtiden, hvor selvkørende biler efter alt at dømme kommer til at spille en vigtig rolle. Og det skal vi være klar til.
Det vil nemlig både skabe vækst og arbejdspladser, hvis Danmark kan komme med i den teknologiske front i udnyttelsen af selvkørende biler på internationalt plan. Og det kan være et skridt på vejen mod at gøre Danmark til et friere, rigere og bedre samfund.
Indsigt
Kenneth Fredslund Petersen spørger Thomas DanielsenBør Storebæltsbroen være gratis?
Udvalget spørger Thomas DanielsenHar DSB orienteret om udfordringer forbundet med indsættelsen af de nye Talgo togstammer?Besvaret
Nick Zimmermann spørger Thomas DanielsenSkal DSB pålægges en strammere styring af kørselsordninger?
- Forsker anklager rapport om bustiltag for at male et skønmaleri: "Det er noget fusk"
- Dansk Persontransport: Turistbusser er en vigtig del af infrastrukturen. Men Københavns Kommune risikerer at svække dem
- DD kræver handling fra minister om regional buskrise: “Ikke alt kan vente på en ny regering”
- Transportaktører: Vi bruger alt for lidt på at vedligeholde vores veje. Det er dyrt for samfundet
- Transportaktører: Grøn omstilling af transporten kræver afgifter og fokus på kollektiv trafik















