DTU-konsulent: Her er gevinsterne ved autonome køretøjer

DEBAT: Autonome køretøjer kan ændre chaufførernes arbejdstider og reformere transportsektoren. Det skriver DTU-konsulent Michael Henriques, der udpeger gevinster og udfordringer ved den nye teknologi.

Af Michael Henriques
Chefkonsulent, Danmarks Tekniske Universitet

En væsentlig del af debatten om de autonome køretøjer har været fokuseret på de teknologiske aspekter: hvornår kan bilerne køre selv, hvilke teknologier vil blive anvendt og ikke mindst spørgsmålet om, hvem der vil styre produktionen af de nye køretøjer. Vil det være bilfabrikkerne eller it-virksomhederne?

Denne diskussion er så absolut interessant og relevant og vil helt klart give en række indikationer af, hvilken vej udviklingen vil svinge. På markedet for tung transport (lastbiler) er der meget, der tyder på, at det er lastbilfabrikanterne, der fortsat vil sidde på produktionen af køretøjerne og løbende installere de nye teknologier i disse.

Denne del er naturligvis vigtig, men set i det store perspektiv er det endnu mere afgørende at få sat fokus på, hvilke muligheder og gevinster, der kan høstes ved brug af de nye teknologier.

På godstransportområdet er det forhold som større fleksibilitet, forbedret sikkerhed og reducerede omkostninger, der vil være i højsædet i forbindelse med brug af de autonome løsninger. Den forbedrede fleksibilitet vil allerede kunne ses i forbindelse med løsninger baseret på platooning.

Ny teknik kan ændre chaufførers arbejdstider
Det må nemlig forventes, at førerne i køretøjerne bag førerbilen hurtigt vil få lov til at arbejde med andre opgaver og derfor vil kunne udnytte tiden i bilen mere effektivt.

Det er forventeligt, at den nuværende opdeling i køre- og hviletid kan undergå ændringer, der gør anvendelsen af arbejdstiden mere fleksibel. Da der på sigt vil blive tale om radikalt at ændre på de nuværende regler for køre- og hviletid, vil der blive tale om et længerevarende arbejde, som bør igangsættes nu.

På sigt kan ændringerne munde ud i, at det bliver muligt for en platoon at køre relativ kontinuert over en længere periode (dog stadig afbrudt af spise-  og toiletpauser), ved at køretøjerne i platoonen på skift indtager pladsen som førerbil.

For at kunne realisere løsninger som ovennævnte er det afgørende vigtigt, at der bliver udviklet it-værktøjer, der kan understøtte en sådan proces. Og derudover kan hjælpe til med at finde de lastbiler, der skal indgå i platoonen.

En særskilt opgave vil være at sikre de biler, der indgår i platoonen, kan tilslutte sig og forlade den igen på de rette tidspunkter. Og at der opbygges en model for intern afregning mellem de deltagende parter ved kørsel i platoonen.

Derudover skal der også opbygges værktøjer, som speditører og andre kunder kan anvende med henblik på en optimering af bilernes kapacitet, således at det transporterede gods kan konsolideres på den mest optimale måde.

Der ligger med andre ord en række systemudviklingsopgaver forude, som meget passende kan gennemføres af danske virksomheder baseret på den viden og de kompetencer, der allerede findes i Danmark på disse områder. Og da udviklingen af køretøjerne ikke kommer til at foregå i Danmark, er det vigtigt at komme med på vognen gennem deltagelse på en række andre områder.

Også søtransport kan blive mærket
Et andet vigtigt indsatsområde er knyttet til kortlægningen af, hvor de forskellige typer af autonome køretøjer kan anvendes. På linje med modulvogntog er det realistisk at forestille sig, at autonome køretøjer først vil finde anvendelse på de overordnede strækninger mellem terminalerne.

Og så på sigt blive bredt ud til det underliggende net. Dette vil formentlig transport- og logistikmæssigt være udtryk for en optimal måde at introducere teknologien på - og vil passe godt i et udviklingsforløb, der går fra platooning frem mod de helt autonome køretøjer.

Hvorvidt autonome køretøjer på den lange bane også vil kunne udføre ’last mile’-distributionen (evt. i form af ground drones) er svært at svare på. Formentlig vil teknologien på sigt være til stede. Spørgsmålet er derfor nok, om vi ud fra en sikkerhedsmæssig, juridisk og byrumsmæssig vurdering vil tillade løsninger af denne karakter.

Endelig skal det afslutningsvis nævnes, at udviklingen af autonome løsninger ikke kun foregår som del af vejtransporten. Også inden for søtransporten vil der blive udviklet autonome løsninger, der vil øge fleksibiliteten af forskellige tonnagetyper og kunne reducere omkostningerne ved brugen af disse.

Som en afsluttende krølle bør det understreges, at introduktionen af de nye teknologier bør følges op af en omfattende indsats på uddannelsesområdet.

Brugen af teknologierne vil kræve nye kompetencer, ligesom der vil være et oplagt behov for at supplere allerede bestående kompetencer hos en række af de faggrupper - eksempelvis chauffører - der vil være blandt de første til at stifte bekendtskab med de autonome løsninger. 

Forrige artikel Vognmænd: Politikerne har brug for et realitetstjek Vognmænd: Politikerne har brug for et realitetstjek Næste artikel Elbil-alliance: Lad kommunerne bestemme elbil-rabatten Elbil-alliance: Lad kommunerne bestemme elbil-rabatten