Danske Havne: Danmark mangler en bæredygtig national transportplan

DEBAT: Sverige og Norge har langsigtede, nationale transportplaner, mens Danmark halter efter. Derfor må transportordførere forud for valget forklare, hvordan de vil en udforme dansk plan, mener Tine Kirk Pedersen, direktør for Danske Havne.

Af Tine Kirk Pedersen
Direktør, Danske Havne

Vi skal snart til stemmeurnerne og sammensætte Folketinget på ny.

Fra Danske Havnes side går vi ikke op i, hvilke partier regeringen kommer til at bestå af, eller om det er rød eller blå blok, der skal stå i spidsen for landet – for vi samarbejder med dem, der vil samarbejde med os.

Men vi byder gerne ind med emner til den politiske dagsorden. Vores konkrete forslag er, at den nye transportminister som noget af det første, når Folketinget er samlet igen efter valget, indkalder alle partier til forhandlinger om en langsigtet, bæredygtig national transportplan.

I Sverige og Norge har de netop langsigtede, nationale transportplaner, men på det punkt halter vi desværre efter i Danmark.

Kræver langsigtet plan
Hvis det er noget, som skal behandles politisk efter et valg, vil det give god mening, at partiernes transportordførere forud for valget lægger åbent frem, om de dels støtter forslaget om en bæredygtig national transportplan, og hvad de i givet fald vil have til at indgå i planen. Og de må gerne tænke stort.

Danske Havnes udgangspunkt er, at planen bør strække sig mindst ti år frem, og at den skal have bred politisk opbakning fra begge sider af folketingssalen.

Den skal indeholde en sammentænkt strategi for, hvordan vi dels får udbygget infrastrukturen, men i allerhøjeste grad også, hvordan vi får flyttet gods fra vej til vand.

Dermed vil det være første gang, at vi reelt forholder os til, hvilke transportformer der er bæredygtige i det lange perspektiv.

Mange af vores vigtigste havne udvider med succes i disse år, og de er klar til at påtage sig større og vigtigere roller i spillet om at få flyttet gods rundt i både indland og udland.

Fra grå motorveje til blå motorveje
Vi kunne have valgt at have fokuseret endnu mere konkret og specifikt for vores branche ved at ønske en national havneplan.

Men havnene er ikke bare havne i traditionel forstand, og deres rammevilkår og muligheder påvirkes i allerhøjeste grad af infrastruktur i en bred, strategisk tænkning.

Vi kræver ikke sekssporede motorveje direkte til hver eneste erhvervshavn. Men hvis vi eksempelvis vil have flyttet mere godstransport fra de grå motorveje til de blå motorveje, som er en ubetinget fordel i forhold til miljø, trængsel og sikkerhed, kræver det bedre infrastruktur i områderne omkring de havne, der bidrager med vækst og arbejdspladser rundt omkring i hele landet.

Men det kræver også politisk mod og vilje til at bryde gamle vaner, så godstransport via jernbane og søvej reelt kommer i spil.

Mere trafik på motorvejene kan afhjælpes
Med finansloven for i år kom man et skridt i den rigtige retning.

Det blev blandt andet besluttet at sætte VVM-undersøgelser i gang og udarbejde beslutningsgrundlag for en 2+1-forbindelse og dermed en mulig fremtidig udvidelse af hovedvejen mellem Skagen og Aalbæk.

Derudover kom også andre relevante projekter på finansloven.

Det handler blandt andet om en opgradering af motorvej E55 ved Nykøbing Falster og en udbygning af rute 15 mellem Herning og Ringkøbing. Alt sammen noget, som kan gøre det lettere og hurtigere at flytte gods fra land til vand for vores fælles bedste.

Men problemerne vokser i dag endnu hurtigere, end de afhjælpes. Ifølge Vejdirektoratet er der kommet over 32 procent mere trafik på motorvejsnettet over de seneste ti år, og det vurderes, at vi flere steder i landet vil opleve det, som Vejdirektoratet kalder "en kritisk belastningsgrad" frem mod 2030.

Derfor skal søvejen tænkes bedre ind i en fremtidig national transportplan, så godstransporten, der fylder en del på vejene, i højere grad flyttes til søvejen. Det vil være til gavn for både sikkerhed, trængsel, miljø og dermed samlet set væksten.

Danske Havne melder sig parat til at være en del af arbejdet. Og vi foreslår, der afsættes analysekroner til en seriøs kortlægning af miljøbelastningen ved de forskellige infrastrukturprojekter, så vi kan lave en bæredygtig infrastrukturplan.

Forrige artikel DTL og Dansk Erhverv: Stop kommuner­nes ukritiske centralisering af opgaver DTL og Dansk Erhverv: Stop kommuner­nes ukritiske centralisering af opgaver Næste artikel V: Blå partier er ikke rene asfaltbaroner, vi vil også den kollektive trafik V: Blå partier er ikke rene asfaltbaroner, vi vil også den kollektive trafik
Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

BAGGRUND: Statens årlige tilskud til DSB er reduceret med over 700 millioner kroner, siden den tidligere SR-regering lagde grunden for statsbanernes økonomi frem til 2024. Forude venter et usikkert årti.