Delebilsforening: Byerne vil stoppe til med biler

Af Tommy Brøndum Olsen
Formand for Danske By- og Delebiler

Trængsel bliver fremtidens store udfordring i byerne, når vi taler om transport.

En rapport fra den af regeringen nedsatte Ekspertgruppe for Fremtidens Mobilitet viser, at trængslen i 2030 vil være steget med 2,5 gange i forhold til i dag.

Hvis transport-, bygnings- og boligministeren får sin hedeste drøm ”bredere veje” opfyldt, hvilket kun er muligt uden for byerne, vil det betyde, at flere kører i bil ind til byerne, og dermed vil trængslen stige yderligere.

Antallet af personer i hver bil er i dag faldet til under 1,1. Med fremtidens førerløse biler vil det falde til under én, da de i perioder vil køre uden personer, hvis ikke politikerne definerer nogle rammer, som sikrer, at flere kører sammen.

Derfor skal vi tænke biltransport i byerne helt forfra. Bilen er nemlig et genialt transportmiddel på det rigtige tidspunkt. Men når alle vil opfylde alle deres transportbehov med deres egen bil, opstår problemet.

En privat bil står stille mellem 95 og 97 procent af tiden. Delebilen bruges mere, da den deles mellem flere personer, og det giver i sidste ende færre biler i byen.

Tommy Brøndum Olsen
Formand for Danske By- og Delebiler

En del af løsningen er delebiler. En privat bil står stille mellem 95 og 97 procent af tiden i døgnet. Delebilen bruges mere, da den deles mellem flere personer, og det giver i sidste ende færre biler i byen.

Fremmer brug af kollektiv transport
Ekspertgruppen turde ikke konkludere, at delebiler kan mindske trængsel, men det gør jeg ud fra praktisk erfaring, rapporter fra DTU og udenlandske undersøgelser.

Delebiler får nemlig brugerne til at køre mindre i bil og bruge tog, bus og cykel mere. Undersøgelser viser, at selvom delebilen får nogle brugere til at køre mere, fordi de ikke før havde adgang til en bil, kører andre mindre, fordi de afskaffer en privatbil, og netto giver det et fald i trængsel på vejene.

Delebiludbydernes erfaring er, at brugen af bil per medlem falder over tid, fordi brugerne vænner sig til at vælge andre transportmidler frem for bare at tage bilen i garagen per automatik.

Der er helt sikkert forskel på effekten af de forskellige delebilkoncepter, men de er alle en del af den samlede løsning, der flytter borgere fra at eje en bil til at have adgang til en bil. Derved flyttes transport også fra bilen til andre transportmidler, da delebilen bare bliver et af mange transportalternativer.

Vi skal se delebilen som en vigtig del af den samlede ”kollektiv transport-pakke”, hvor delebilen gør pakken komplet, så man kan vælge cyklen, når det passer, og motion prioriteres; tog, når det er praktisk og hurtigst, og delebilen, når bilen bare er bedst. Og så kan man jo vælge netop den biltype, der passer til dagens behov.

Adgang frem for ejerskab
Skal byboerne både kunne bruge bil, komme frem i byen og have plads til et attraktivt byliv skal trængselsudfordringen løses.

Det kræver, at vi kan tænke ud over det traditionelle private bilejerskab, som betyder, at der er alt for mange biler i byen, både på vejene og på parkeringspladserne. Kan bilerne i stedet deles på let vis, samtidig med at borgerne får adgang frem for ejerskab, og derved også undgår at binde store summer i en bil, bliver der mere plads til alle.

Så bliver der frihed for den enkelte til at bruge bil, når det er hensigtsmæssigt. Frihed til en bil behøver ikke at være et ejerskab, men muligheden for at have adgang til ikke bare én, men mange biler.

Derfor skal vilkårene for delebiler med i mobilitetsplanlægningen, og delebilerne skal prioriteres.

Ekspertgruppen konkluderer, at dette vil ske, hvis privat parkering i byen bliver dyrere, så det svarer til den plads, parkeringspladsen tager fra det fælles byrum. I dag koster privat parkering af en bil fra under 100 kroner om året for byens indbyggere. I de nye byggerier i Ørestaden koster parkering 1.200 kroner per måned. Til gengæld skal delebilerne belønnes for deres effekter på miljø, byrum og trængsel.