DF: Vi bør droppe store dele af togfond i ny masterplan

DEBAT: Hvis ikke det er muligt at leve op til timeplanen, så er der ingen grund til at investere milliarder af kroner i togfondens fase 2. Infrastrukturpuljen bør derimod videreføres, så det bliver en masterplan for dansk infrastruktur i de næste årtier, skriver Kim Christiansen (DF).

Af Kim Christiansen
Medlem af Folketinget og transportordfører for Dansk Folkeparti

Vi står over for en stor transportpolitisk opgave med at få lavet en ny strategi for den næste periodes investeringer i infrastruktur.

Tilbage I 2009 etablerede samtlige af Folketingets partier på nær Enhedslisten en infrastrukturfond, der skulle finansiere investeringer på transportområdet frem mod 2020. I alt blev der afsat godt 90 mia. kroner.

Infrastrukturfondens midler er blandt andet gået til udbygning af motorveje, omfartsveje, vogntoge og pulje til mere cykeltrafik og bedre trafiksikkerhed. Med andre ord mange gode initiativer, som er vigtige for at binde Danmark sammen.

Den nuværende infrastrukturpulje udløber som nævnt i 2020. Jeg mener, at vi allerede nu skal begynde at diskutere, om det ikke ville være hensigtsmæssigt at videreføre infrastrukturpuljen frem mod 2035 – måske endda helt frem til 2040.

Det er jeg stor tilhænger af.

Det næste store spørgsmål
Derudover melder et andet stort spørgsmål sig. – Er Togfondens fase 2 stadig aktuel? Efter planen skal partierne bag Togfonden egentlig først mødes i 2019 for at se, hvordan de kan få planlagt fase 2 af fondens investeringer.

Her er det min klare holdning, at vi i Togfondskredsen sætter os ned og diskuterer det her måske allerede nu i stedet for i 2019.

Nu, hvor et stort flertal i Folketinget har givet DSB mandat til at sende de her mange el-tog i udbud med den forudsætning, at de skal kunne køre 200 km/t, så har man samtidig også gjort det stort set umuligt at opfylde timeplanen - uanset om man bygger togbroen over Vejle Fjord eller strækningen fra Hovedgård til Hasselager.

Vi kan jo se nu, at den oprindelige forudsætning i Togfonden, at toget skulle køre op mod 230 km/t, ganske enkelt ikke nås.

Derfor bør vi droppe en række af anlægsprojekterne fra Togfondens fase 2 og fremrykke de drøftelser, der bliver mere og mere påkrævede.

Danmark har brug for en masterplan
Vi er nødt til at have drøftet, hvorvidt vi eksempelvis vil bruge knap 10 mia. kroner på en ny bane udenom Skanderborg og en ny bro over Vejlefjord. Giver det overhovedet mening, når vi aldrig får en timemodel op at stå?

Vi bør også forholde os til forsinkelsen af signalprogrammet!

Opsummerende har Danmark brug for en masterplan for dansk infrastruktur.

Her tænker jeg ikke kun på jernbanenettet, men især vejnettet, hvor vi i de senere år har oplevet, hvordan der er kommet mange flere biler til.

En ny plan bør derfor indeholde et sted mellem 100 og 150 mia. kroner, som kan udmøntes til infrastrukturelle projekter over en 20-årig periode, gerne af en bred kreds af partier.

Forrige artikel DTL: Jarlov har hovedet under armen i debat om parkering DTL: Jarlov har hovedet under armen i debat om parkering Næste artikel Regionsrådsformand: Vi mangler en strategi for infrastrukturen Regionsrådsformand: Vi mangler en strategi for infrastrukturen
  • Anmeld

    Ole Rasmussen · DSMG

    200 km/t i DK og 160 km/t under Storebælt

    Det er rigtigt at togfonden bør revurderes og at store dele idag er forældet.

    - Der er store lobby kræfter (rådgivere. DSB... ) der fortsat gerne vil have jernbane sektoren som deres "cash cow", og de flest af disse har læst skriften på vægen om at magnettog i Kina udvikles hastigt. Med over 30 % lavere bygge- og driftsomkostninger, er magnettogsbaner så attraktive at investere i, at pensionskasser vil kunne BOT drive uden staten binder midler. Det giver store fordel, når nok 10-20 mia af statens penge årligt kan overføres til de "ældre" eller andre "varme områder". Idag behøver stater ikke bygge og eje infrastruktur - det kan andre godt gøre under BOT rammer. Kina har overhalet vesten inden for infrastruktur og transport, hvilket deres (jan 2018) beslutning om at stor udbygge med 600 km/t og 160 km/t magnettog viser (hhv 1500 km og 1000 km baner).

    Kim (DF) og det øvrige Transportudvalg ved at der findes udbygnings-scenarier for skandinaviske magnettogsbaner. Undertegnede har fremlagt dem og vi håber at "Tulle" og de andre politiske chefer får formidlet viden om hvordan transport med magnettog kan frigøre penge til andre formål.

    Godt hvis der sker en fremrykning af debat om fremtidens transport - skulle vi blive inviteret - så deltager vi gerne. Mvh Ole R. DSMG (Den Skandinaviske Magnettogs Gruppe)

  • Anmeld

    Lisa Sonesson

    Ja til infrastruktur plan, men den skal være koordineret med andre tiltag

    Tværpolitisk Infrastruktur planer for hele Danmark, 2020 - 2040.Jo, det er en god ide, men ikke hvis trafikken selv skal bestemme hvor den vil hen.
    Sådanne planer skal jo da integreres i helheds planer for hvor der skal ske hvilken udvikling i erhvervslivet. Hvis den store plan angiver, at hovedparten af overførselsindkoster skal bo på Lolland, så er det måske ikke lige her, der er brug for vej udvidelser. Vejle og omegn er tilsyneladende ikke ret glade for at få deres Vejle ådal spoleret med endnu en bro.
    En ny infrastrukturplan skal underbygge den øvrige politik og sikrer at arbejdskraften er fri og bevægelig. - Hvis transportfolket skal bestemme alene, så får vi sådan nogle hovsa-løsninger, der kan være 10-år forællede og uøkonomiske som fx den Københavnske letbane.