DTL: Infrastruktur blev endnu engang sat i politisk skammekrog i 2017

Af Erik Østergaard
Administrerende direktør for DTL – Danske Vognmænd

Hos DTL – Danske Vognmænd fører vi en positivliste over de politiske sejre og landvindinger, som organisationen har været involveret i siden slutningen af nullerne. Alt sammen til gavn for transportørerne.

Det er ikke gevinster, der er kommet af sig selv. Det er ofte resultatet af måneders, ja års, erhvervspolitisk benarbejde. Listen er lang. Men hvad har der så været på tapetet i år – hvad kan vi sætte hak ved?

Til kamp for bedre vilkår
Først og fremmest skal jeg ønske tillykke til de vognmænd, der har stået på vippen til at blive smidt på porten af deres kommune, fordi de i tidernes morgen fandt det naturligt at placere sig i et landzoneområde.

En ændring af planloven har nu åbnet mulighed for, at allerede etablerede vognmandsvirksomheder kan blive boende, hvor de altid har boet – uden at skulle gå fra hus og hjem. Eksempler på vognmænd, der var nået så langt ud, måtte tages i brug. Men politisk er landzoneområder noget, man giver til landbrug, ofte så store som industrivirksomheder, men ikke til hverken gamle eller nyetablerede vognmænd.

Jeg vil også lykønske de varebils-vognmænd i transporterhvervet, der har sat foden ned og krævet ordnede forhold i den del af branchen. Det bidrog nemlig til, at et folketingsflertal fandt det passende, at transportministeren får styr på et område præget af sort arbejde, dumpingpriser, ulovlig arbejdskraft og andre forhold, der skaber unfair konkurrence for den almindelige, lovlydige vognmand.

Lige nu har infrastrukturen været genstand for en veritabel økonomisk balsamering på Christiansborg og er blevet stedt til hvile til genopstandelse i næste årti. 

Erik Østergaard
Administrerende direktør for DTL – Danske Vognmænd

Ministeren nedsatte et udvalg til at se på, hvad ”ordnede forhold” kunne være i lovens forstand. Som forventet var der stærk uenighed om, hvordan reguleringen skal ske. En masse spin-tale om, at krav til branchen vil gøre alt mere vanskeligt, er indtil videre, berettiget, overhørt af folketingsflertallet. Nu forventes et lovforslag fremsat i februar måned. Forslaget vil mindske området for lovløst land, og udvide området for ordentlige vilkår for den del af transporterhvervet.

Skærpede sanktioner
Der er samtidig grund til positivitet hos de vognmænd, der i stadig stigende grad har måttet konstatere unfair konkurrence fra konkurrenter, der udfører omfattende manipuleringer og svindel med køre- og hviletiderne og snyd med den påbudte brug af de additiver, der skal sikre mod tilsvining af miljøet.

Folketinget har nemlig lyttet til branchen og skærpet sanktionerne for alvorlige brud på køre- og hviletidsreglerne, mens bagatelsager får en lempeligere behandling. Og miljøsynderne kan imødese barske tider, når straffen mangedobles med den lov, der nu er på vej. I 2018 forventes hammeren at falde hårdt, men retfærdigt, over branchens syndere.

Den ulige konkurrence mellem private virksomheder og offentlige myndigheders erhvervsaktiviteter er begyndt at få politisk opmærksomhed fra regeringen og støttepartier. Og tillykke med det.

Der er sendt gode signaler om stop for opgavetyveri og øget konkurrenceudsættelse af hele affaldssektoren samt yderligere bekæmpelse af sort arbejde i et tværgående myndighedssamarbejde. Der har også været spot på branchens sorte får – for eksempel blandt flyttefirmaerne – der typisk snyder kunder i deres B2C-forretninger.

Langt fra hensigt til handling
Men træerne vokser ikke ind i himlen, for på disse områder synes der alligevel langt fra politisk hensigt til handling – fordi interessentindflydelsen er så stærk. Det særligt, når stat og kommuner har ejer-interesser. PostNord-sagen illustrerer vist meget godt problematikken!

Og så er der jo infrastrukturen. Transportområdets livsnerve, men et politisk smertensbarn, som alle har ondt af og godt vil pleje og nusse. Men som næsten altid ender i skammekrogen uden opmærksomhed.

Her er der sjældent anledning til at lykønske vognmændene: Overfyldte rastepladser med stærkt begrænset adgang, forbudstider for vindmølletransporter, stigende trængsel med stigende personbilstrafik hele døgnet rundt. Tabt produktivitet, tabt arbejdsfortjeneste og dyre overarbejdstimer.  

Infrastrukturen skal i fokus
Trods stigende vækst og dermed øget transportarbejde og mere pres på i forvejen belastede motorveje, sættes bilafgifterne ned, hvilket alt andet lige vil medføre endnu mere transportarbejde. Ydermere reduceres Storebæltstaksterne - som også vil generere mere trafik.

Og vi hører om en finansminister, der ikke vil foretage offentlige anlægsarbejder herunder helt nødvendige vejinvesteringer af ren bekymring for overophedning. Ikke engang de relativt få penge til drift af de variable tavler, der har en dokumenteret positiv effekt på trafikafviklingen, kan tilsyneladende findes.

Lige nu har infrastrukturen været genstand for en veritabel økonomisk balsamering på Christiansborg og er blevet stedt til hvile til genopstandelse i næste årti. At puste liv i den sag står blandt de øverste punkter på vores ønskeliste for det kommende år.