Trafikkonsulent: Fremtiden står i de autonome køretøjers tegn

Af Michael Henriques
Chefkonsulent ved DTU

Fremtiden står uden tvivl i de autonome køretøjers tegn. Spørgsmålet er derfor ikke længere et ”hvis” men et ”hvornår” til brug af autonome køretøjer.

Fokus har i nogen grad samlet sig om autonome personbiler, men større eller mindre grad af autonome køretøjer inden for godstransport vil også blive meget relevante.

2016 bød på en række spektakulære demonstrationer af mulighederne for autonomi med forskellige typer af køretøjer. Mercedes og Tesla fik stor opmærksomhed, men af lige så stor vigtighed var den platoon (kortege) af lastbiler, der som en test kørte fra Sverige til Holland som led i et forsøg med at vise denne teknologis muligheder.

Forenklet udtrykt baserer platoon-løsningen sig på, at det kun er chaufføren i det forreste køretøj, der er aktiv chauffør. De efterfølgende køretøjer er koblet til den forreste enhed med en elektronisk trækstang.

Slip rattet
Chaufførerne i de efterfølgende køretøjer behøver derfor ikke aktivt at involvere sig i styringen af lastbilen, men kan trygt overlade dette til chaufføren i det forreste køretøj.

Det er vigtigt, at der arbejdes intensivt med de systemer, der skal kæde lastbiler sammen i platoons.

Michael Henriques
Chefkonsulent DTU

Chaufførerne i de efterfølgende køretøjer skal stadig ”have hænderne på rattet” og være klar til at kunne overtage styringen af lastbilen. Enten fordi platoonen bliver opløst eksempelvis på grund af, at køretøjerne skal nå forskellige destinationer, eller fordi der indtræder sikkerhedsmæssige hændelser, der kræver, at chaufføren overtager styringen.

Men forventningen er, at sikkerheden i systemet viser sig at være så stor, at det snart vil være muligt at åbne op for, at chaufførerne i ”følgebilerne” helt kan slippe rattet og beskæftige sig med andet end kørslen. Det kan være opgaver af planlægningsmæssig og lignende karakter, som i dag udelukkende kan foretages, når bilen holder stille, eller af andre personer placeret helt uden for bilen.

Og efterfølgende forventer vi, at det vil være muligt at hvile- og sovetid også i nogen udstrækning vil kunne finde sted i ”følgebilerne”, mens de kører. Dermed vil det være muligt at reducere den tid køretøjerne holder stille, hvilket vil reducere transporttiden og transportomkostningerne.

En overgangsteknologi 
Der hersker ingen tvivl om, at der fortsat er behov for at arbejde med den teknologi, der skal sikre køretøjernes evne til at styre sig selv, altså teknologien bag de autonome løsninger. Set i det perspektiv er platooning en overgangsteknologi, der baner vejen for de helt selvkørende lastbiler.

Mange mener, at de helt autonome køretøjer uden fører er lige om hjørnet. Den opfattelse deler jeg ikke, og derfor vurderer jeg, at platooning vil være en teknologi, der vil finde anvendelse i en årrække. Alene af den grund er det vigtigt, at der arbejdes intensivt med den bagvedliggende sensorteknologi, således at bilerne kan blive så effektive og sikre som muligt.

Specielt for lastbilerne åbner teknologien også for andre muligheder knyttet til chaufføren og dennes arbejdssituation. Derfor er det vigtigt, at der arbejdes intensivt med de systemer, der skal kæde lastbiler sammen i platoons, sikre en optimal udnyttelse af køre- hviletiden og sikre en fair afregningsmodel mellem de lastbiler, der deltager i platoonen. Det sidste med henblik på at sikre, at fordele og byrder fordeles retfærdigt mellem parterne.

Mens styringsteknologien i udstrakt grad bliver udviklet af bilfabrikanterne i samarbejde med it-branchen, er der behov for, at andre ser på de øvrige værktøjer til kørselsoptimering, logistikoptimering, omkostningsfordeling med mere. Og dette vil typisk ikke være en kerneopgave for bilfabrikanterne, men kan ligge hos for eksempel universiteter og udviklingsfirmaer.

Og det vil oplagt kunne foregå i danske miljøer, herunder med fokus på intelligente, it-baserede løsninger, der kan arbejde på tværs af lastbiltyper- og fabrikater og medvirke til at binde disse sammen på en måde, der er med til at optimere ressourceudnyttelsen i alle led i kæden. Mere om dette i et senere indlæg.